Din hukommelse kan spå om din hjernes tilstand som gammel

Svensk forsker konkluderer, at individuelle forskelle i hukommelse i en ung alder har betydning for, hvordan hjernen fungerer, når vi ældes.

»Vores fund viser, at vi kan forudsige, hvordan hjernen vil fungere, når man bliver gammel, ud fra hvordan man præsterede på hukommelsestests tyve år tidligere,« siger forsker Sara Pudas, som arbejder for Umeå Center for Functional Brain Imaging (UFBI).

Hendes seneste forskning fulgte over 1.500 forsøgspersoner over tre forskellige studier mellem 15 og 20 år.

Deltagernes hukommelse blev målt hvert femte år med episodiske tests, hvor de skulle huske diverse ord og udsagn.

Desuden undersøgte forskerne hjernens anatomi og funktion på cirka 400 af forsøgspersonerne med funktionel magnetrøntgen (MR).

Hippocampus er vigtig for hukommelsen i alderdommen

Det at blive gammel er forbundet med reducerede mentale evner, specielt når det handler om hukommelse.

»Målet med dette langtidsstudie var at kortlægge et normalt aldringsforløb. Vi sammenlignede derfor raske personer, der fik en dårligere hukommelse, med dem der bevarede hukommelsen, og fandt også, at vigtige hukommelsescentre i hjernen, som hippocampus, spiller en afgørende rolle i at bevare hjernens funktion,« forklarer Sara Pudas.

Hippocampus er en lille, bananformet del af hjernen, som har afgørende betydning for læring og hukommelse. Den er placeret dybt inde i tindingelappen inde under hjernen.

Udover at dårligere hukommelse havde en sammenhæng med en reduktion i hippocampus-aktiviteten, opdagede forskerne også, at hippocampus krymper over tid, også hos raske ældre.

Sara Pudas understreger, at i hendes studie blev ingen personer med demens eller Alzheimers undersøgt.

»Andre, tidligere studier, har fundet, at hippocampus krymper i størrelse ved demens og Alzheimer. Dette tyder på, at hippocampus-funktionen er vigtig for alle for at kunne beholde hukommelsen, når man bliver ældre,« forklarer Sara Pudas.

Dette resultat støtter op om tidligere tværstudier, som også lægger vægt på vigtigheden af en velfungerende hippocampus.

»Dårligere blodgennemstrømning eller reduktion i aktiviteten i hippocampus, er også en vigtig faktor ved svækket hukommelse hos ældre,« siger Sara Pudas.

Nogle ældre var i bedre form end de unge

Resultaterne viser også, at der er store individuelle forskelle, når det gælder tab af hukommelse hos ældre, fordi nogle oplever et gradvist hukommelsestab, mens andre mister hukommelsen brat.

»Vores forskning viste også, at nogle ældre ikke blev ramt af hukommelsestab i lige så høj grad. De ældre personer, som beholdt deres hukommelse, havde faktisk lige så god hippocampus-aktivitet som unge mennesker.«

»Ældre, med god hukommelse, havde til og med højere aktivitet i de frontale dele af hjernen, end yngre mennesker. Dette er vigtige fund, som komplementerer tidligere forskning, som først og fremmest har fokuseret på negative aspekter ved at blive ældre,« fortæller Sara Pudas.

Hvad kendetegner personerne, der havde en god hukommelse også i en høj alder?

»Tab af hukommelse er delvist genetisk betinget, men nyere forskning underbygger også, at det at holde sig igang rent fysisk er vigtigt. Det inkluderer både fysisk, mental og social aktivitet. Udover at bevæge sig og trimme selve hjernen med forskellige opgaver, er det også vigtigt at omgås familie og venner. Et andet moment er, at høj uddannelse eller et komplekst arbejde ser ud til at styrke funktionerne i hjernen med tanke på demens,« forklarer Sara Pudas.

Skal bruges til tidlig diagnosticering af demens

Udover at forskningen kan henvise til forskellige fund, er den også speciel, fordi så mange forsøgspersoner blev fulgt over længere tid.

»Dette giver os muligheden for at se, om tidligere høj- eller lavpræstationer under test får indvirkning på hukommelsen senere i livet, og nu laver vi et opfølgningsstudie med forsøgspersonerne fra dette projekt.«

»Vi vil foretage endnu en MR-skanning for at se, hvordan deres aktivering af hjernen forandres over tid, så vi kan foretage en sikker beregning af dette,« uddyber Sara Pudas.

Et af hendes mål nu er at kunne bruge resultaterne til tidlig diagnosticering af demenssygdomme.

»Demens er ikke bare et stigende problem i den vestlige verden, fordi antallet af ældre stiger, men også fordi den rammer de nærmeste pårørende og berører hele familien. I dag findes der medicin, som kan bremse udviklingen af demens, altså bremse de destruktive hjerneforandringer, men man kan ikke forhindre sygdomsudviklingen. Derfor er en tidlig diagnosticering meget vigtig,« understreger Sara Pudas.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson