Dette døde danskerne af i 1800-tallet
Fire millioner mennesker døde i 1800-tallets Danmark, ifølge Kirkebøgerne. Ny kortlægning viser os, hvordan dødelige sygdomme kom og gik på tværs af landet.
\ Automatisk oplæsning
En sensommerdag i 1853 gør en præst status over dagens kirkelige gerninger: En travl dag, med begravelser fra morgen til aften.
Præsten noterer de dødes navn i kirkebogen, sukker og tørrer sveden af panden.
I morgen ser ud til at blive ligesom i dag, for i kapellet ligger allerede flere ofre for den dødelige koleraepidemi, der holder byen i et jerngreb.
Næsten 200 år senere er præstens sirlige håndskrift i kirkebogen del af det datamateriale, som gør det muligt at kortlægge de mest dødelige epidemier i 1800-tallets Danmark.
Præstens notater er blevet til et vigtigt stykke epidemihistorie og kan måske endda hjælpe os med at forstå fremtidens sygdomsudbrud. Mon han selv havde forestillet sig det dengang?
Kirkebøger og historiske epidemier
Til enhver kirke i Danmark hører der en samling af kirkebøger, som er registre over enhver dåb, begravelse og vielse, der har fundet sted i kirkens sogn.
Hvornår danske præster først begyndte at føre kirkebog er uvist, men den ældste bevarede kirkebog stammer fra Hjordkær sogn i Sønderjylland og går tilbage til 1573.
Annonce:
I 1645 blev præsterne pålagt at føre kirkebog, men op gennem 1600- og 1700-tallet var det op til præsten selv at bestemme, hvordan han gjorde det.
Ved en reform i 1814 udstak staten retningslinjer for, hvordan kirkebogen skulle føres.
Alle kirkebøger fik det samme layout, og præsterne skulle nu notere hver dåb, begravelse, vielse, konfirmation, til- og fraflytning fra sognet.
Fordi layoutet og informationer blev strømlinet, har det været muligt at transskribere alle begravelser (og dermed også dødsfald) i Danmark op gennem 1800-tallet.
Det er på baggrund af disse kirkebøger, at vi har undersøgt de næsten fire millioner dødsfald, der fandt sted i Danmark fra omkring 1814 til 1915.
Vores arbejde giver et overblik over alle større epidemier og mortalitetskriser (periode med usædvanligt mange dødsfald) i Danmark i løbet af 1800-tallet og er netop blevet accepteret til udgivelse i det videnskabelige tidsskrift ‘American Journal of Epidemiology’.
\ Hvordan kirkebøger bliver til data
Selvom der har været store fremskridt inden for billedgenkendelse af historiske tekster de senere år, er den data, vi gør brug af her, faktisk blevet aflæst manuelt.
Heldigvis har vi ikke selv været nødt til det. Kirkebøgerne selv har Rigsarkivet indsamlet og passet på.
Slægtsforskningsfirmaet Ancestry har fået lavet farvefotografier af kirkebøgerne fra perioden 1812-1911 og transskriberet udvalgte oplysninger fra bøgerne, altså skrevet dem ind på computer.
Som ejere af det fysiske materiale fik Rigsarkivet en kopi af de indtastede data, som kan findes via Rigsarkivets hjemmesider (se for eksempel Link-lives.dk) og kan bestilles til forskningsformål.
Det gjorde vi, således at vi som forskere fik mulighed for at undersøge data fra de transskriberede kirkebøger nærmere.
Ved hjælp af computer har vi så kunnet aggregere, altså samle, data for, hvem der er døde eksempelvis samme dag i samme område for at kunne se efter mønstre i, hvornår der dør mange på samme tid.
Fra tragedie til statistik
Med lidt under fire millioner dødsfald over hundrede år fordelt på næsten 2.000 kirkesogne, er der nok at tage fat på.
Annonce:
Som udgangspunkt har vi inddelt landet geografisk.
Amterne, der blev nedlagt i 2007, var et godt udgangspunkt, da deres geografiske grænser næsten var uændrede hen over de hundrede år, vi undersøgte.
Med undtagelse af de dele af Sønderjylland, som Danmark måtte afstå efter krigen i 1864, naturligvis.
Ved at se på alle dødsfald i et helt amt ad gangen var vi i stand til at se, hvordan dødelige sygdomsudbrud kom og gik på tværs af landet og endda statistisk vurdere, om antallet af dødsfald var højere eller lavere i en periode end normalt.
For at kunne beregne om dødeligheden er højere, end man ville forvente, altså om der er overdødelighed, så skal man først finde en god måde at vurdere, hvor mange dødsfald der var sket, hvis der ikke havde været nogen epidemier.
I faktaboksen herunder kan du læse flere detaljer om, hvordan vi har gjort det her.
\ Beregning af overdødelighed
En måde at vurdere, hvor meget dødelighed en epidemi eller lignende krise har ført til, er ved at beregne ‘overdødeligheden’.
Idéen er egentlig forholdsvis simpel:
Man laver en vurdering af, hvor mange dødsfald man ville have forventet, hvis der ikke var nogen epidemi (kaldet baggrundsdødeligheden eller 'baseline'), og derefter ser man på, hvor mange ekstra dødsfald der faktisk fandt sted.
Præcis hvordan man beregner baggrundsdødeligheden, kan dog have stor betydning for, hvor meget overdødelighed man finder.
Forskellige metoder til beregning af overdødeligheden under COVID-19 pandemien har skabt stor debat, noget vi også selv har skrevet om før på Videnskab.dk.
For at have en 'baseline' for dødeligheden i de danske amter i 1800-tallet benyttede vi et dagligt 24-års gennemsnit rundt om hver dato i perioden.
Altså for at beregne 'baseline' for eksempelvis 10. september 1853 brugte vi således gennemsnittet af dødsfald 10. september i årene 1841 til 1865 (uden at tælle 1853 med).
Ved at benytte både data før og efter den dag man ser på, undgår man de største effekter, som eksempelvis stigende befolkningstal kan have på baggrundsdødeligheden.
Da der var eksempler på epidemier, der vendte tilbage år efter år, lavede vi en ekstra korrektion, hvor store kriser blev udeladt i en ny baselineberegning. Ved at gentage den proces kom vi frem til en mere nøjagtig baseline.
De tekniske detaljer af denne korrektion er beskrevet i den videnskabelige artikel.
De mest dødelige kriser
Efter at have beregnet baggrundsdødeligheden, altså hvor mange der ville være døde, hvis der ikke havde været en epidemi, ser vi nogle tydelige 'peaks' mellem 1814 og 1915, hvor dødeligheden er højere, end hvad man havde forventet.
Annonce:
På figuren herunder ser du dødeligheden for hele Danmark i 1850’erne som et eksempel.
Her kan vi genkende koleraudbruddet i 1853, der tydeligt sender antallet af dødsfald i vejret.
Nye kriser dukker frem i dataet
De allerstørste mortalitetskriser for hele Danmark er velkendte fra historieforskningen og springer i øjnene med det samme, når vi ser på den samlede periode fra 1814 til 1915:
Kolera i 1853 og 1857, influenza i 1892 og 1900 og en serie af dødelige sensommer-epidemier på Sjælland og Lolland-Falster i årene 1826 til 1832.
I figuren herunder har vi zoomet lidt ud, så man kan se alle 100 år.
Zoomer vi ind, dukker andre kriser dog også op:
En dødelig periode i Nordjylland ses i de første måneder af 1858, og for Thisted Amt er det endda den mest dødbringende epidemi, de oplevede i hele perioden.
Annonce:
Ved at se nærmere på alderen af dem, der døde i perioden, kan vi gå et spadestik dybere og finde årsagen bag.
Signaturen fra en epidemi
Under en stor epidemi dør der somme tider flere i alle aldre, men nogle sygdomme er værre eksempelvis for børn.
Her kan alderssammensætningen af dødeligheden fungere som et fingeraftryk, der vidner om hvilken sygdom, der har været på spil, hvis vi ikke har data for dødsårsager.
For Thisted Amt i 1858 ser vi, at overdødeligheden blandt børn mellem 1 og 14 år udgør 88 procent af al overdødelighed i perioden.
Der ses også overdødelighed i de nærliggende Viborg og Aalborg amter, hvor 1- til 14-årige begge steder udgør 83 procent af overdødeligheden.
Både timingen og den ens alderssammensætning tyder på, at der her sandsynligvis er tale om en epidemi, der spredtes på tværs af amtsgrænserne.
Et kig i de historiske kilder - aviser og embedslægernes årlige rapporter til det Kongelige Sundhedskollegium (Sundhedsstyrelsens forgænger) - giver endda et konkret bud:
Kilderne beskriver nemlig, at der i starten af 1858 var en særligt slem epidemi af skarlagensfeber i Jylland.
Da skarlagensfeber i dag især rammer børn, kan det godt forklare overdødeligheden blandt børnene, som vi observerer.
Vi kan derfor notere os, at overdødeligheden i de nordjyske amter i 1858 højst sandsynligt skyldes skarlagensfeber.
Det store overblik
Med vores beregninger finder vi 418 afgrænsede perioder, hvor der på amtsniveau ses overdødelighed på mere end 50 dødsfald.
Selvom størstedelen skyldes udbrud af smitsomme sygdomme, optræder dødsfald i forbindelse med de slesvigske krige også.
Derfor omtaler vi de 418 perioder som mortalitetskriser, altså perioder med usædvanligt mange dødsfald, hvilket dækker over både epidemier, krigshandlinger og andre årsager.
Ved at se på hvilke aldersgrupper der blev værst ramt under en mortalitetskrise, fandt vi, at de forskellige sygdomme havde bestemte aldersmønstre.
Disse ‘fingeraftryk’ som sygdommene havde sat i alderssammensætningen, gjorde os i stand til at knytte flere mortalitetskriser sammen til nogle kategorier.
Sammen med historiske kilder og overvejelser om geografi, sæsonbetonethed (ændringer, der sker på bestemte tidspunkter af året på grund af sæsonerne) og timing (eksempelvis kriser der følger hinanden inden for få uger) kunne vi til sidst pege på de årsager, der sandsynligvis var skyld i en stor del af den overdødelighed, vi fandt i 1800-tallet.
Herunder kan du se et interaktivt overblik over de 418 kriser. I de tilfælde hvor vi har kunnet identificere en formodet årsag, står denne også angivet.
OBS: Du får bedst overblik over grafen fra en computerskærm. Bruger du en mobil, kan du scrolle til højre på grafen for at udforske den.
Overblik over alle 418 mortalitetskriser, fordelt på amter. Farverne er bestemt ud fra en automatisk gruppering af krisernes alderssammensætning, sådan at kriser med samme farve minder om hinanden. Størrelsen af hver prik er baseret på, hvor meget overdødelighed der ses i perioden. Ved at klikke på en krise (eller holde musen over hvis du er på computer) kan du se yderligere informationer om den enkelte krise. (Figur: Rasmus Kristoffer Pedersen).
\ Læs også
Hvor døde flest og af hvad?
Flere af kriserne kan kædes sammen med hinanden, ligesom eksemplet med skarlagensfeber i Nordjylland der optræder i flere amter på samme tid.
Dette giver os et overblik over den samlede dødelighed af de største epidemier i 1800-tallet, hvilket kan ses i tabellen herunder.
Der er mere at fortælle
Vores beregninger gør det muligt at give et bud på, hvilke epidemier der fandt sted i 1800-tallet.
Det kan på sigt hjælpe os til bedre at forstå de sygdomme, der var skyld i så mange dødsfald.
De metoder, vi har brugt, kan også bruges i moderne dødelighedsdata: I områder, hvor dødsårsager ikke systematisk bliver registreret, kan overdødelighedsberegninger som vores hjælpe med at vurdere, hvilke aldersgrupper der er mest udsat under en dødelig epidemi.
De 418 kriser dækker hver især over begivenheder, hvor lokalsamfund har oplevet tragedier, der har haft betydning for deres liv.
Selvom vi her kan give et bud på, hvilke sygdomme der ligger til grund for det, kan historieforskningen bedre beskrive de præcis forløb i lokalsamfundene ud fra det historiske kildemateriale.
Nyttig viden ved fremtidige pandemier
Konkret viden om sygdomsforløbene lokalt kan også komme epidemiologien til gode. For selvom vi eksempelvis kan vurdere, at skarlagensfeber formentligt var skyld i mange dødsfald i Nordjylland i 1858, mangler vi stadig at forstå, hvordan den spredte sig, og hvorfor kun Jylland blev ramt.
For de andre epidemier i 1800-tallets står lignende spørgsmål også stadig åbne.
Fremtidig forskning på tværs af epidemiologi, historie og statistik kan måske være nøglen til at forstå, ikke bare de historiske sygdomme, men også dem vi kæmper med den dag i dag.
Hvis vi i fremtiden står over for en pandemi af en ny variant af en gammel sygdom, så har vi brug for alle de erfaringer med sygdomsbekæmpelse, som vi kan finde - uanset om de kommer fra topmoderne forskning, historiske aviser eller fra de håndskrevne opgørelser fra en 200 år gammel kirkebog.
