Man kan hurtigt blive lidt nervøs over, om man får sovet godt nok, når man kigger i Videnskab.dk's arkiv om søvn og læser om søvnens store betydning for helbredet.
Men bare rolig – et par nætters dårlig søvn sætter ikke varige spor.
Sådan lød det samstemmende fra tre danske søvnforskere, der 1. juli svarede på spørgsmål om søvn både i en livechat på Videnskab.dk og under et foredrag på Roskilde Festival.
»Hvis man er i akut søvnunderskud og har mulighed for at sove inden for få dage, har et søvnunderskud ingen betydning,« forklarede Poul Jennum, der er professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og overlæge ved Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital og Rigshospitalet.
Søvnmangel over uger og måneder kan skade helbredet
Den beroligende udtalelse faldt i livechatten, efter at læseren Peter havde spurgt om, hvor længe man kan være i søvnunderskud, før det begynder at få alvorlige konsekvenser for helbredet – som f.eks. under en hel Roskilde Festival.
Peter har givetvis læst vores artikel om en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse, der konkluderer, at søvnproblemer øger risikoen for at udvikle fedme, diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Men der skal mere end en enkelt uges søvnmangel til, før det går så galt, forklarer Poul Jennum, der har stået i spidsen for udarbejdelsen af rapporten.
»Man kan opleve søvnunderskud over uger til måneder, f.eks. hvis man sover 1-2 timer for lidt per nat. Herved akkumuleres søvnunderskuddet. Det er den type søvnmangel, der er særlig helbredsskadelig,« svarede Poul Jennum uddybende.
Helt normalt at vågne kortvarigt om natten
Det er heller ikke nødvendigt at sove som en sten hele natten. Læseren Charlotte skrev, at hun vågner kortvarigt 3-4 gange om natten, men det skal hun ikke bekymre sig om, forklarede søvnforskeren Alice Jessie Clark, der også deltog i chatten.
»Det er helt normalt at have flere korte opvågninger i løbet af natten, og det er ikke et problem, hvis du nemt kan falde i søvn igen. Hvis du derimod ligger lysvågen og ikke kan falde i søvn igen, kan det have negative konsekvenser for din søvn og på sigt også risikoen for sygdom, hvis søvnproblemerne bliver mere kroniske. Men hvis du hurtigt falder i søvn igen, skal du ikke umiddelbart bekymre dig om dine opvågninger,« skrev Alice Jessie Clark, der er postdoc ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.
Faktisk har et almindeligt menneske 25 kortvarige opvågninger på en nat. Det er en helt naturlig og vigtig funktion, tilføjede Poul Jennum:
»Formålet hermed er, at vores hjerne hele tiden måler, om der er 'faresignaler' - man ligger på en arm, der er støj fra omgivelser, eller barnet græder.«
Koncentrationsevnen ryger, men søvn genopretter den
Samtidig med livechatten holdt en tredje søvnforsker, Birgitte Kornum, foredrag på Roskilde Festival om søvn. Hun forklarede foran de fremmødte festivaldeltagere, at det går ud over hjernens evne til at modtage ny information, hvis man sover mindre end seks timer på et døgn.
»Hvis I havde sovet mindre end seks timer, ville jeg være i tvivl om, hvorvidt I overhovedet ville få noget ud af det her foredrag, eller om I bare ville sidde og døse hen,« sagde Birgitte Kornum, der er seniorforsker på Glostrup Hospital, hvorefter hun henviste til en række undersøgelser af de umiddelbare konsekvenser af søvnunderskud:
»De folk, der sover under seks timer eller mindre en nat, har allerede dagen efter forringet hjernefunktion. Det første, der ryger, er evnen til at koncentrere sig,« sagde hun.
Men koncentrationsevnen vender tilbage i fuld styrke efter en god nats søvn.
»I den periode hvor man ikke får sovet, der lærer man ikke nok, og man er i dårligere humør, men man fejler ingenting, når man først får sovet igen. Man skal ikke være bange for langtidskonsekvenser – man skal være bange for i morgen,« sagde Birgitte Kornum.
Indhent søvnen med en middagslur
Heldigvis kan man fordele søvnen, som man vil, så hvis man har sovet et par timer for lidt om natten, kan det indhentes med en god gammeldags middagslur. Man skal dog ikke tro, at en middagslur kan erstatte mere søvn, end luren varer.
»Uanset hvornår på dagen, man sover, så tæller én times søvn som én times søvn. Så man kan godt tage to timers middagslur og så nøjes med 5 ½ timers nattesøvn, og så har det samme gavnlige effekt for hjernen,« forklarede Birgitte Kornum.
Birgitte Kornum understegede, at det er meget individuelt, hvor længe man skal sove. Gennemsnitligt sover vi omkring 7 ½ timer, men nogle har brug for ni timer, og andre klarer sig fint med seks timer på øjet.
