Derfor stiger risikoen for hjerteanfald i januar

Kardiovaskulære dødsfald – som eksempelvis hjerteanfald og slagtilfælde – kulminerer på den nordlige halvkugle i januar måned.

Det har længe forundret forkerne, men ny evidens antyder, at der er en forklaring på mysteriet.

Til at begynde med troede forskerne, at det havde noget at gøre med kulde, men det viste sig at være forkert.

Forskerne ved University of Southern California granskede alle dødsfald som følge af hjerteanfald fra 1985 til 1996 i Los Angeles; en storby, hvor vintrene er milde, og hvor minimumtemperaturen er relativt konstant hele året.

Kardiovaskulære dødsfald steg med en tredjedel i januar

Forskerne fandt en sæsonmæssig variation i antallet af hjerteanfald; kardiovaskulære dødsfald steg med en tredjedel i januar.

De analyserede også 1,7 millioner dødsattester (fra årene 2005 til 2008) fra syv forskellige steder i USA med forskelligt klima lige fra varmt til koldt.

Igen fandt de et lignende mønster af kardiovaskulær dødelighed, heriblandt hjerteanfald, der alle syv steder kulminerede i januar.

Resultaterne falder i tråd med andre studier fra USA, Asien og Europa, blandt andet Storbritannien, der har afdækket, at kardiovaskulær dødelighed er på sit højeste i januar.

Luftforurening er den store skurk

Forskerne tog også højde for luftforureningen, og her lod det til, at de var ved at komme på rette spor, for luftforureningen har en sæsonmæssig rytme.

Nitrogendioxid (NO₂) er en stor forureningsfaktor, der er skyld i mange for tidlige dødsfald i Storbritannien.

NO_2-niveauet er på sit højeste i januar i de vestlige storbyer, og Oxford Street i midten af London er efter forlydende den gade i verden, der lider under det højeste nitrogendioxidniveau.

Faktisk er London så forurenet, at de lovlige årlige grænseværdier for luftforurening allerede blev overskredet i løbet af årets første syv dage i både 2015 og 2016.

Selv kortvarig eksponering for forurening fra diesel og benzinos er associeret med øget risiko for dødelige hjerteanfald og slagtilfælde. Forurening trænger ind i lungerne og videre ud i blodstrømmen, hvor den sætter gang i en betændelsesrespons. Det kan føre til blodpropper i arterierne (pulsårerne); en risikofaktor for hjerteanfald og slagtilfælde.

\ Læs mere

Luftforurening skyld i hvert sjette slagtilfælde

Influenza er en triggerfaktor

Infektion er endnu en triggerfaktor for hjerteanfald. Infektionerne når et højdepunkt om vinteren, og der er en dokumenteret forbindelse mellem influenzavira og kardiovaskulær sygdom.

Influenzavira påvirker det inflammatoriske system og blodkoagulationen, hvilket kan være skyld i, at fedtaflejringer på indersiden af arterierne river sig løs, hvilket fører til åreforsnævring og i værste fald til blodpropper, som er hovedårsagen bag de fleste hjerteanfald.

Derfor er influenzavaccinen associeret med færre hospitalsindlæggelser og dødsfald i form af hjerteanfald og slagtilfælde.

For nylig blev et klinisk forsøg påbegyndt i USA, der skal afprøve effekten en højdosis influenzavaccine (fire gange den normale dosis) til bekæmpelse af dødsfald forårsaget af hjerte-kar-sygdomme.

D-vitaminmangel, kolesterol og forhøjet blodtryk

Andre sæsonmæssige risikofaktorer er blandt andet:

• Lavt D-vitaminniveau
• Kolesterol
• Forhøjet blodtryk

D-vitaminmangel er associeret med større risiko for og forekomst af hjerteanfald.

Hvis vi kombinerer disse sygdomsvariabler med de føromtalte risikofaktorer (forurening og influenza) står vi over for en mulig katastrofe.

De farlige januarmorgener

Det har desuden vist sig, at der ikke blot er en sæsonmæssig variation i risikofaktorerne, men også en daglig variation.

Forskning har vist, at risikofaktorerne er større om morgenen og lavere om aftenen.

Vi har derfor ikke alene en større risiko for at få et hjerteanfald i januar måned; risikoen er også større fra klokken 6 om morgenen til klokken 12 om formiddagen.

\ Læs mere

For lidt søvn er dødsensfarligt

Søvnmangel øger risikoen for hjerteanfald

Næsten hver eneste celle i kroppen indeholder en gruppe interagerende gener, der nærmest fungerer som et ur.

Det er det indre, biologiske ur, som styrer vores såkaldte cirkadiske rytme, der hjælper med at regulere vores biologiske processer, heriblandt blodkoagulation og det inflammatoriske system.

Den cirkadiske rytme følger ofte et bestemt mønster, som sikrer, at kroppen følger en 24 timers rytme, og at den tilpasser sig forandringer i omgivelserne.

Dette indre ur er dog ret følsomt. Et studie har vist, at antallet af hjerteanfald stiger med hele 24 procent sammenlignet med årets øvrige mandage, når uret bliver stillet en time frem i forbindelse med sommertid.

Søvnmangel øger også risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde. Søvnforstyrrelse og forstyrrelse af den cirkadiske rytme kan hæmme rekonvalescens efter et hjerteanfald.

Hvert fjerde gen varierer med årstiden

Men hvad har vores daglige biologiske rytmer at gøre med kardiovaskulære dødsfald om vinteren?

Forskere ved JDRF/Wellcome Trust Diabetes and Inflammation Laboratory undersøgte blod-, fedt- og vævsprøver fra 16.000 personer, der boede i henholdsvis Storbritannien, USA, Island, Australien og Gambia.

De fandt, at knap en fjerdedel af alle vores gener varierer med årstiden, og at visse gener er mere aktive om vinteren end om sommeren.

\ Læs mere

Vinterdepression styret af gen

Januar er en 'chronorisk'

Studiet afslørede, at en lang række gener, der hjælper til at regulere vores immunsystem er sæsonbestemt.

Sagt med andre ord: de producerer proteiner i forskellig mængde og hastighed afhængig af årstiden. Et af disse gener kaldes ARNTL; et afgørende cirkadisk ur-gen, der fortrænger og holder inflammation nede.

Forskerne fandt, at ARNTL-genet var mindst aktivt i løbet af januar, hvilket måske bidrager til det højere inflammationsniveau.

Den samlede evidensmængde viser, at januar udgør en såkaldt 'chronorisk', hvor adskillige risikofaktorer, der optræder samtidigt, kan være dødbringende.

Så det er ikke nok med varmt overtøj i januar. Sørg for at få nok søvn, få tilstrækkeligt D-vitamin og forsøg så vidt muligt at undgå trafikerede gader og myldretrafikken.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation, og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.