For lidt søvn er dødsensfarligt

‘Ingen er endnu død af mangel på søvn.’

Denne sætning bruger man i flæng i et forsøg på at bagatellisere, at man sover for lidt. Men faktisk er det helt forkert, for faktum er, at rigtigt mange mennesker dør af søvnforstyrrelser eller søvnsygdomme. Dertil kommer et ukendt antal dødsfald, der skyldes svækket immunforsvar, forhøjet blodtryk, stress, fedme eller hjertesygdomme som følge af dårlig søvn.

I et forsøg på at forstå årsagen til søvnsygdommene og gøre noget ved dem, har danske forskere netop startet et nyt omfattende forskningsprojekt under hatten ‘Sund Aldring’ der skal undersøge koblingen mellem søvnforstyrrelser og sygdomme. Et af de mange danske forskningscentre, der er med i projektet, er Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital.

»De seneste års studier har vist, at træthed og søvnforstyrrelser kan være et symptom på sygelighed. I dette projekt vil vi kortlægge årsagerne til dårlig søvn og kaste lys over dens helbredsmæssige konsekvenser. Og den viden vil ruste os til at kunne komme patienterne til undsætning,« fortæller overlæge, dr.med. Poul Jennum, der leder forskningscentret på Glostrup Hospital.

Søvn lige så vigtigt som mad

En af kilderne til dårlig søvn er en stresset måde at leve og arbejde på. Paradoksalt nok har søvnen i dag trange kår, selv om der aldrig før er blevet fokuseret så meget på sundhed, som nu.

Vi kan næsten ikke tænde for fjernsynet uden at blive konfronteret med helseprogrammer, der lærer os at lave sund og fedtfattig mad, og som opmunter os til at dyrke masser af motion.

Samtidigt får vi hele tiden indprentet, at det er usundt at ryge og at drikke store mængder alkohol. Søvnens betydning er der til gengæld ikke nogen, der nævner med et ord, selv om flere undersøgelser viser, at den rent faktisk spiller en mindst lige så stor rolle.

»Alle ved, at rygning, alkohol, kost og motion er faktorer, der har afgørende betydning for vores sundhed. Men det er de færreste, der ved, at tilstrækkelig og regelmæssig søvn er mindst lige så vigtigt. Tværtimod er der flere og flere, der ser stort på deres behov for at sove,« pointerer Poul Jennum og siger, at forklaringen i høj grad er ændrede arbejdsvilkår.

Mens man tidligere typisk arbejdede fra klokken 08 til klokken 16 er arbejdstiderne i dag blevet meget mere udflydende, og især unge har en tendens til at vende døgnet om, så de er vågne til langt ud på natten. Taberen i det spil er nattesøvnen, der bliver kortet kraftigt ned eller forskubbet. Og den udvikling bekymrer Poul Jennum.

»De nye teknologier har medført, at vi er online hele tiden, og det har skabt et nyt arbejdsmiljø, som vi ikke kender konsekvenserne af. Folk lever på en måde, hvor de potentielt kan udsætte sig for en stor sundhedsrisiko. Især unge mennesker lever dødsensfarligt. Man er sådan lidt tarzanagtig og siger, at man kan sove når man giver gammel, men den holdning giver hurtigt bagslag,« advarer han.

Tidlig sygdom giver dårlig søvn

Det er ikke kun ydre påvirkninger, så som stress, der kan give dårlig søvn. Medfødte lidelser kan også give udslag i alvorlige søvnproblemer, også selv om sygdommen i sig selv ikke er brudt ud endnu, men ligger latent i kroppen.

Det gælder eksempelvis flere hjernesygdomme som Alzheimers eller Parkinsons sygdom, der først bryder ud i takt med, at personen bliver ældre.

Et simpelt spørgsmål som: ‘føler du dig ofte træt’ eller ´hvor meget og hvor regelmæssigt sover du, kan altså sige meget om vores generelle sundhedstilstand

Poul Jennum

Forskerne har blandt andet fundet ud af, at forskellige sygdomme kan påvirke kroppens produktion af hormonet melatonin, der kun dannes, når vi sover i mørke.

Stoffets koncentration i blodet falder altså i løbet af dagen, men ny forskning viser, at der er mindre udsving i stoffets koncentration mellem nat og dag hos personer, der lider af bestemte sygdomme.

»Et simpelt spørgsmål som: ‘føler du dig ofte træt’ eller ´hvor meget og hvor regelmæssigt sover du’, kan altså sige meget om vores generelle sundhedstilstand. Disse simple indikatorer er forbavsende stærkt forbundet til den generelle henbredstilstand,« fortæller Poul Jennum.