Derfor skal menneskeforsøg frem i lyset

Halvdelen af de medicinske forsøg, som lægemiddelindustrien og offentlige forskere udfører på mennesker, bliver i dag aldrig publiceret. Det kan for eksempel skyldes, at forsøgene ikke viser positive resultater.

Men hemmelighedskræmmeriet kan i værste fald betyde, at skadelige forsøg gentages, og det kan i sidste ende gå ud over forsøgspersonernes sikkerhed.

Dét budskab står i centrum for den internationale kampagne AllTrials, der arbejder for mere åbenhed om kliniske forsøg på mennesker.

»Resultater fra alle kliniske forsøg burde være tilgængelige. Omkring halvdelen af alle kliniske forsøg har aldrig rapporteret deres resultater. Så vi ved ikke, hvad der er foregået,« forklarer Sile Lane, som er kampagneleder i organisationen Sense About Science, som står bag AllTrials kampagnen.

»For hver dag der går, er der større og større risiko for at miste vitale informationer om forsøg for evigt,« slår Sile Lane fast.

Medicinen er mindre effektiv, end den ser ud til

Åbenhed om resultater for kliniske forsøg er blevet debatteret i flere årtier, og kritikken har virket.

Senest er en lov blevet vedtaget i EU, som blandt andet indbefatter krav til, at flere kliniske forsøg skal frem i lyset. Det skal ske gennem en samlet database, hvor forsøg skal registreres og resultater rapporteres.

EU-loven, og kritikken af den, kan du læse mere om her: Huller i EU-lov sætter patienters sundhed på spil​

Den internationale kampagne AllTrials støttes af 88.000 privatpersoner og 659 organisationer, heriblandt tidsskrifter som det anerkendte British Medical Journal. Medicinalgiganten GlaxoSmithKline har også meldt sig under fanerne.

AllTrials kampagnen kæmper kort sagt for, at alle forsøg skal registreres, og alle resultater lægges frem. På den måde skal alle kunne se, hvad der egentlig ligger til grund for den medicin, mange patienter bruger hver eneste dag.

»Vi har hørt mange historier over årene om medicin, som er kommet på markedet, uden at man kender til den fulde information. Når al information er blevet afsløret, har det vist sig, at medicinen ikke var så effektiv, som det så ud. Det betyder, at patienter kan have taget den mindst effektive medicin i årevis,« forklarer Sile Lane.

Farlige forsøg bliver gentaget

Når forskere efterlyser åbenhed om forsøgsdata, handler det ikke kun om at vide præcis, hvor god medicinen er. Det handler også om at undgå at gentage forsøg med stoffer, som har vist sig ineffektive, fulde af bivirkninger eller, i alvorlige tilfælde, voldsomt skadelige.

Det seneste eksempel fandt sted i januar 2016, hvor et fransk fase 1-forsøg gik galt. Fem forsøgspersoner blev indlagt og en mistede livet.

LÆS OGSÅ: Forsøgspersoner risikerer altid at dø i kliniske forsøg

Den slags tilfælde vil være lettere at undgå, hvis informationer om forsøg med medicin – også dem, der ikke ender på apotekets hylde – er tilgængelig, mener åbenhedsfortalerne.

»Det er klart, at hvis der ikke er adgang til data fra studier, som ikke fører til markedsføring - måske fordi præparaterne gør mere skade end gavn – medfører det en risiko for, at andre udfører de samme forsøg, og dermed gør skade på forsøgspersonerne, og det er der nogle oplagte etiske problemer i,« siger Karsten Juhl Jørgensen, som er vicedirektør og overlæge ved Det Nordiske Cochrane Center, som laver systematiske undersøgelser af sundhedssektoren.

Formand for etisk råd: Problematisk etik

Gorm Greisen, som er klinisk professor, overlæge og formand for Etisk Råd, giver de kritiske forskere ret i, at der kan være etiske problemer forbundet med ikke at fremlægge forsøgsresultater.

»Samfundsmæssigt nytter det ikke, at vi køber medicin, der i virkeligheden ikke dur, men derudover er der også et forsøgsetisk aspekt. Der er jo nogle mennesker, der har sagt ja til at være forsøgspersoner, og når resultaterne bliver gemt af vejen, så bliver den indsats og risiko, de bidrog med, til ingenting, og ingen bliver klogere af det,« siger Gorm Greisen.

Publicerede forsøg er kun toppen af isbjerget

De forsøg, der bliver publiceret i videnskabelige tidsskrifter, er altså kun toppen af isbjerget. Samtidig peger de kritiske forskere på, at de forsøg, der bliver publiceret eller sendt ind til myndighederne, oftest er de forsøg, som viser bedst mulige resultater. Den tendens omtales ofte som ’publikationsbias’.

»Vi kan være ret sikre på, at vi ikke får et komplet billede, hvis vi holder os til de publicerede artikler. Hvis vi ville få mulighed for at tjekke de reelle data, ville det være en revolution af pålideligheden,« siger Karsten Juhl Jørgensen.

Der findes flere eksempler på, at de publicerede resultater ikke indeholdt alle de negative resultater, som forskerne i en virksomhed egentlig havde fundet frem til. Et af de mest kendte eksempler handler om influenzamidlet Tamiflu, som du kan læse mere om i faktaboksen.

Selvom der findes en del videnskabelige artikler, der finder publikationsbias i studier, peger andre videnskabelige artikler på, at publikationsbias ikke altid finder sted.

Tidsskrifter publicerer helst spændende resultater

Ifølge formand for Etisk Råd Gorm Greisen er der flere grunde til, at negative resultater er underrepræsenteret i publikationer. Dels kan der være en økonomisk interesse i at vise sit produkt fra den mest positive side.

Men vælger forsker og virksomhed alligevel at sende sit studie til et videnskabeligt tidsskrift, er det ofte sværere at få udgivet, hvis det ikke giver synlige positive resultater. Det er et generelt problem i den videnskabelige verden, understreger Gorm Greisen.

»Det er et stort problem. Det er måske det største videnskabelige problem overhovedet. Vi hører kun succeshistorierne,« siger Gorm Greisen.

Af samme grund mener han, at det giver god mening, at data og resultater kan blive lagt frem på en anden måde, end blot gennem tidsskrifterne.

Netop det bliver der mulighed for med den database, som EU vil indføre i 2018. I boksen under artiklen kan du læse mere om, hvilke initiativer der forsøger at skabe mere åbenhed omkring de kliniske forsøg.

Brancheforening: Myndighederne har oplysningerne

Både Lægemiddelstyrelsen og en videnskabsetisk komité skal godkende forsøg, før de overhovedet kan finde sted. Lægemiddelstyrelsen får adgang til resultater fra forsøg, når forsøget bliver afsluttet, og når dokumentation sendes ind til Lægemiddelstyrelsen, fordi virksomheden søger om markedsføringsgodkendelse.

Af den grund køber chefkonsulent hos Lægemiddelindustriforeningen Jakob Bjerg Larsen heller ikke, at der skulle være risiko for, at patienter kommer til skade, hvis tidligere forsøg bliver gentaget:

»Der må ikke gå et nyt forsøg i gang uden at både Lægemiddelstyrelsen og en videnskabsetisk komité har vurderet, at det er både fagligt forsvarligt og etisk acceptabelt at sætte det her forsøg i værk. Og i den forbindelse har myndighederne jo adgang til et overblik over, hvad det er for noget forskning, der er på området,« siger Jakob Bjerg Larsen.

Branchen kontrollerer sig selv

Men det er ikke godt nok, at Lægemiddelstyrelsen og den europæiske pendant European Medicines Agency (EMA) har adgang til data, mener overlæge Christian Gluud, som er leder af Copenhagen Trial Unit, Center for klinisk interventionsforskning på Rigshospitalet.

Myndighederne gennemgår nemlig ikke systematisk alle tidligere forsøg, når de godkender nye lægemidler. De ser sædvanligvis kun på de forsøg, som producenten vælger at fremsende, selvom de har mulighed for at efterlyse mere materiale, mener Christian Gluud.

»EMA vurderer de forsøg, som bliver præsenteret for dem af medicinalfirmaet. Det er firmaet, der udvælger og bestemmer hvilke forsøg, de vil indberette,« siger Christian Gluud.

Desuden er det ikke nok, at myndighederne i Danmark eller i Europa har oplysningerne om, at et lægemiddel giver skader, og at det derfor ikke kan komme på markedet her. Når det kun er myndighederne, der har oplysningerne, kan andre der opstarter forsøg i for eksempel Japan eller Thailand med det samme lægemiddel risikere at skade deres patienter, siger Christian Gluud.

Der er tale om nogle generelle og meget principielle problemer i hele den branche, der udgør medicinal- og behandlingssystemet, mener vicedirektør ved Det Nordiske Cochrane Center Karsten Juhl Jørgensen.

»Vi kan som samfund ikke være tjent med, at firmaerne leverer alle analyserne, og at det så bliver kontrolleret af lægemiddelmyndigheder, der er sponsoreret af samme industri. Inden for det her felt er der en udpræget accept af, at folk kontrollerer sig selv, hvilket der på alle mulige andre områder er strenge regler mod,« siger Karsten Juhl Jørgensen.

Skal alle data frem?

Selvom fortalerne for åbenhed både omfatter politikere, forskere og endda medicinalfirmaer, er der ikke enighed om, hvor mange oplysninger der skal frem fra skjulet.

AllTrials-kampagnen kæmper for, at alle resultater bliver fremlagt, mens forskerne på Det Nordiske Cochrane Center vil gå endnu længere og kræver de rå ubehandlede data på bordet.

Det ønske forstår Gorm Greisen.

»Det næste trin med gennemsigtighed er, at man får adgang til rådata. Så kan man regne efter og se, om de har regnet rigtigt. Tit i analyser kan man gøre det på flere måder, så ubehandlede data ville åbne op for ekstern kontrol. Det kan også være, at data kan bruges til at belyse nogle andre spørgsmål,« siger Gorm Greisen.

Der bliver fuld åbenhed i fremtiden

Med den nye EU-lov og flere og flere intentioner fra virksomheder om at lægge data frem, går det i den rigtige retning, mener de forskere, Videnskab.dk har talt med.

Selvom overlæge Christian Gluud stadig mener, der er lang vej til total åbenhed, er han optimistisk for fremtiden.
»Det er et spørgsmål om at lægge et stort pres. Om det så kommer om tre år eller 10 år, det kan jeg ikke sige, men det kommer, for alt andet ville være uetisk og uudholdeligt,« siger overlæge Christian Gluud.