Vi sender emojier på livet løs, når vi skriver til hinanden. En glad smiley for at understrege noget positivt og en trist emoji med et grædende ansigt for at understrege noget negativt.
Men hvorfor skal vi supplere vores sms’er med emojier i stedet for bare at udtrykke klart, hvad vi vil sige på skrift?
Det kan vi måske finde forklaringen på i vores hjerne. For faktisk viser forskning, at det er nemmere for os at afkode en emoji, der smiler, end et ansigt, der smiler. Det skyldes, at hjernen kun skal forholde sig til selve følelsen, emojien viser, og ikke, hvem der viser følelsen.
Men kan emojier mon også give anledning til flere misforståelser? Eller burde vi bare helt droppe at tale med hinanden og bare kommunikere digitalt, når nu vi bedre forstår emojier end ansigtsudtryk?
Det undersøger værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted i denne uges episode af Brainstorm - Videnskab.dk’s podcast om hjernen.
Til at blive klogere på emnet har de allieret sig med Tina Thode Hougaard, som er lektor på Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet, og Randi Starrfelt, som er professor i neuropsykologi på Københavns Universitet.
Du kan høre podcasten i afspilleren i toppen af artiklen eller i din podcast-app – bare søg på ‘Brainstorm’.
\ Brainstorm – Videnskab.dk’s hjerneredaktion
Brainstorm dækker neurovidenskab, kognitionsvidenskab og psykologi.
Vi udkommer som podcast, i artikler og på Instagram, hvor vi serverer hjerneviden på en let og spiselig måde.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Emojien begyndte med et kolon, en bindestreg og en parentes
Emojiens historie går faktisk helt tilbage til 1982. Mange år før mobilen, Facebook og Instagram blev en fast del af vores liv.
I 1982 var folk lige begyndt at sende e-mail, men de manglede en måde, hvor de nemt kunne udtrykke deres følelser på skrift.
Derfor fik datalogi-professoren Scott Fahlman en smart idé. Efter en af sine e-mail skrev han et kolon, en bindestreg og en parentes, og på den måde kom den første emoji til verden.
Siden da har emojier været i en stor udvikling. I 00’erne opfandt en japaner de gule emojier, vi bruger i dag. De er nu fast inventar i mange af de beskeder, vi sender til hinanden.
Men hvad skyldes vores store forbrug af emojier, og hvad sker der i hjernen, når vi skal aflæse dem?
Det kan du blive klogere på i denne episode af Brainstorm. I episoden kan du også høre mere om:
- Hvad vi primært bruger emojier til.
- Om hjernen egentlig afkoder emojier på samme måde som ansigter.
- Gætte med i værternes emoji-quiz om den egentlige betydning af velkendte emojier.
