Danske hjerneforskere: Så forskellige er mænd og kvinder heller ikke

Drenge bygger med klodser, og piger leger med dukkehuse. Sådan er det stereotype billede af kønnene, og det skyldes blandt andet, hvordan vores hjerner er sat sammen, hvis man skal tro et nyt stort amerikansk studie, der har undersøgt forskellene i unge mænd og kvinders hjerner.

I studiet fremgår det, at mænd gennemsnitligt har flere forbindelser i hver enkelt af de to hjernehalvdele, mens kvinderne har flere forbindelser mellem hjernehalvdelene.

Men ud fra det, skriver forskerne i konklusionen, at: »Det kan være med til at forklare, hvorfor mænd har en bedre motorik og rumforståelse end kvinder, mens kvinderne har en overlegen hukommelse og fungerer bedre socialt.«

Danske hjerneforskere er dog skeptiske over for den konklusion.

»Forskerne viser, at der generelt set er en lille forskel i unge mænd og kvinders hjerner, og det er sådan set fint, men de kobler det til en adfærd, som jeg ikke mener, der er belæg for,« siger Jonas Kristoffer Lindeløv, der er ph.d.-stipendiat ved Aalborg Universitet, og som forsker ved Cognitive Neuroscience Research Unit (CNRU).

Læs mere fra Jonas Kristoffer Lindeløvs blog på Videnskab.dk her.

Tendensen er for svag til at sætte hjerner i bås

Jonas Kristoffer Lindeløv mener ikke, at vi kan opdele hjerner i kategorierne mænd og kvinder, da forskellene ikke er stærke nok.

»Det er et rigtig fint datasæt, og fordi der er så mange forsøgspersoner, så kan man se, at der er en gennemsnitlig tendens til, at mænd har lidt flere forbindelser i de enkelte hjernehalvdele, mens de har færre forbindelser mellem hjernehalvdelene i forhold til kvinderne,« siger han.

Men han vurderer, at mønsteret er så overordnet, at det langt fra vil gælde for alle.

»Det er en svag tendens, og hvis man tog en mand og en kvinde, og man gættede på at kvinden havde flere forbindelser mellem hjernehalvdelene, end manden, så ville man gætte forkert 41 procent af gangene,« siger han.

Vi er lige så forskellige inden for kønnene

Anders Gade, der er lektor og neuropsykolog ved Københavns Universitet mener heller ikke, at mænd og kvinder har så forskellige hjerner, at det kan danne grundlag for store forskelle i vores adfærd.

»Det er egentlig underligt, at de lægger så meget vægt på forskellene mellem kønnene i stedet for lighederne. Der kan jo være væsentligt større forskelle inden for kønnene,« siger han.

Jonas Kristoffer Lindeløv er også enig i, at hjernen er meget forskellig fra person til person inden for samme køn, så man skal passe på med at sige noget generelt.

Den menneskelige hjerne indeholder nemlig 86 milliarder neuroner, og hver enkelt neuron har gennemsnitligt mellem 1.000 og 10.000 forbindelser. Til sammenligning indeholder vores DNA omkring en milliard syrebasepar. Dertil kommer, at hjernen konstant ændrer sig.

»I hjernen har vi i det hele taget langt mindre til fælles med andre mennesker, end vi for eksempel har i DNA’et, fordi vores hjerner i langt højere grad ændrer sig alt efter, hvordan vi lever vores liv,« siger Jonas Kristoffer Lindeløv.

Mænd er oftere autister

Men selvom studiet overkonkluderer ifølge de to danske hjerneforskere, så mener de dog begge, at der også er mange af forskernes resultater, der underbygger tidligere forskning.

»Eksempelvis er det tidligere blevet undersøgt, hvorfor der er flere drenge end piger, der har autisme, og der fandt man, at de træk, der kendetegner autister, er stærkere i drenges hjerner, end i pigers,« siger Anders Gade.

I studiet fremgår det nemlig, at de mandlige forsøgsdeltagere gennemsnitligt havde færre forbindelser mellem de to hjernehalvdele, og det er også et kendetegn, man finder hos autister.

»Ved autisme er der en mangel på de lange forbindelser især i den nederste og forreste del af hjernen, men også dem, der går på tværs af hjernehalvdelene,« forklarer Anders Gade.

Det er altså nogle træk, der hovedsageligt findes hos drenge i forvejen, som er ekstra tydelige ved autister.

Vores hjerner opdrages forskelligt

En anden problemstilling, der opstår, når man deler hjerner op i køn, er ifølge Jonas Kristoffer Lindeløv, at når vores hjerner ændrer sig gennem livet, så er det er svært at sige, hvilke forskelle der skyldes en arvelig udvikling af hjernen, og hvilke der skyldes omgivelserne.

»Hos nogle vokser bestemte områder mere, eller tidligere, end hos andre, og det behøver ikke nødvendigvis at have noget med vores køn at gøre,« siger han.

Derfor mener han også, at den lille forskel forskerne finder på mænd og kvinders hjerner måske slet ikke er en forskel hos kønnene, men hos omgivelserne.

»Meget kan også skyldes opdragelsen og de mennesker man omgås. Vi ved helt sikkert, at forbindelser i hjernen afspejler de omgivelser vi vokser op i og lever i. Det er netop det fantastiske og smarte ved at have en plastisk hjerne. Så det kan være, at forskerne ville finde nogle helt andre resultater i en verden, hvor biologiske drenge blev opdraget som piger – og omvendt,« siger han.

Adfærdstests ikke koblet til hjerneskanninger

Forskerne bag studiet har også udført adfærdstests i et tidligere studie, hvor kvinder var bedre til at genkende ord og huske ansigter, mens mænd var bedre i det motoriske. Jonas Kristoffer Lindeløv mener dog, at de begår en stor fejl, da de ikke sammenholder de to studier.

»De konkluderer blot, at deres fund i det nye studie, må vise, hvorfor kvinderne og mændene fik de resultater i de gamle tests, som de gjorde, men vi aner jo faktisk ikke, om det var derfor,« siger han, og fortsætter:

»Jeg forstår faktisk ikke, hvorfor de ikke sammenligner resultaterne fra de to studier, for hvis de kunne vise den stærke statistiske sammenhæng, som de løst antyder, så ville jeg faktisk være overbevist om, at de havde fat i noget stort.«

Anders Gade mener dog, at den sammenligning nok skal komme i fremtiden.