En tynd, beskyttende gummihinde kan være en fornuftig forholdsregel, når to mennesker har sex med hinanden.
Men trods kampagner og formaninger fra myndighederne, er der stadig mange, der dropper kondomet og tager chancen, også mennesker, der ved, de er smittet med hiv.
Faktisk har en tredjedel af de seksuelt aktive hiv-patienter haft ubeskyttet sex indenfor det seneste år – vel at mærke med en eller flere personer, som ikke var hiv-positive.
Det viser et nyt studie fra Rigshospitalet, som også giver et indblik i, hvorfor så mange lader hånt om sikkerheden.
Seksuel forhandling
Undersøgelsen viste, at det hverken handler om uvidenhed, glemsomhed eller mangel på kondomer.
»Tidligere handlede forebyggelsen meget om ‘kondomer, kondomer, lad os få nogle kondomer ud på barerne,’ men undersøgelsen her viser, at det ikke er det, der mangler for de hiv-positive,« siger læge Tavs Qvist, som stod i spidsen for undersøgelsen.
Han mener i høj grad, at problemet handler om det, man kan kalde den seksuelle forhandlingssituation: Den direkte eller indirekte dialog, der finder sted før et samleje.
»Hvis ingen gør tegn om at bruge kondom, så tænker den hiv-smittede ‘nå, han må også være smittet’, og partneren tænker ‘nå, så er han nok ikke smittet’. Det er en klassisk misforståelse, og denne undersøgelse bekræfter, at det formentlig er det, der sker,« siger Tavs Qvist.
Bedre sex uden kondom
\ Fakta
VIDSTE DU
Hiv-smittede kan straffes, for at have usikker sex – uanset om smitten overføres eller ej
§ 252 i straffeloven: Med fængsel indtil 8 år straffes den, der for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der på hensynsløs måde forvolder fare for, at nogen smittes med en livstruende og uhelbredelig sygdom.
Studiet, som netop er blevet publiceret i Scandinavian Journal of Infectious Diseases, bygger på en omfattende mængde data fra 812 danske hiv-patienter, som havde haft sex inden for det seneste år.
Forskerne indsamlede patienternes medicinske data, og bad patienterne om at svare på et omfattende spørgeskema om deres seksuelle adfærd. De patienter, der havde dyrket usikker sex med en hiv-negativ person, blev desuden bedt om at fortælle hvorfor.
53% af deltagerne angav, at det var deres partner, som ikke ville bruge et kondom. 32% angav, at ubeskyttet sex var mere intimt, 29% angav, at det føltes bedre, og 15% mente, at kondomer ødelægger nydelsen ved sex.
»Man kan vel sige, at det er den naturligste måde at have sex på. Der vil nok altid være en modsætning mellem at give slip og nyde sex og at bevare det kølige overblik, og den slags fristelser vil altid være svære at holde i skak,« siger Jakob Haff. Han er kultursociolog, og har i mange år beskæftiget sig med hiv, aids og seksuel adfærd.
Homoseksuelle er mest uforsigtige
Forskerne bag undersøgelsen ønskede at finde ud af, hvem det var, der havde usikker sex.
Var det de mest raske patienter, de yngste, eller de bedst behandlede? Men overraskende nok havde hverken alder, behandling eller immunforsvarets tilstand nogen effekt på mængden af usikker sex.
Den eneste gruppe, der havde større risiko for at dyrke usikker sex, var mænd, der har sex med mænd. 40% af de homoseksuelle hiv-patienter havde haft usikker sex, mod kun 20% af de heteroseksuelle.
»I nogle tilfælde har homoseksuelle nok et mere farverigt sexliv, nogle homoseksuelle har flere partnere og afprøver i højere grad nogle grænser. Det ser ud til, at de har en større vovelyst,« siger Jakob Haff, som tidligere har været sekretariatsleder i STOP AIDS.
\ Fakta
ÅRSAGER TIL UBESKYTTET SEX
Fordi din partner ikke ønskede at bruge kondom
Jakob Haff har selv stået i spidsen for de seks Sexlivsundersøgelser, der siden 2000 er gennemført som et samarbejde mellem Statens Serum Institut og STOP AIDS, og som er Danmarks største studier af seksuel adfærd hos mænd, der har sex med mænd.
»Homoseksuelle har levet med hiv tæt inde på kroppen i lang tid. Det er måske umiddelbart svært at forstå, men de har levet med det i 30 år, og for nogle er det ikke muligt at være på vagt hele tiden. Sikker sex er ikke noget man ordner én gang for alle, det skal besluttes og gennemføres hver eneste gang, man har sex – og det kan glippe,« siger Jakob Haff.
Behandlede smitter sjældent
En del forskning tyder på, at hiv-patienter, som er i behandling, er meget lidt smitsomme. Den antivirale behandlingen undertrykker hiv-virussen, så patienten kun har en lille mængde virus i kroppen, og derfor bliver smitterisikoen ganske lav, hvis man er ‘velbehandlet’.
Men selvom størstedelen af de hiv-patienter, der dyrkede usikker sex, var i antiviral behandling, så viste forskernes undersøgelse, at en del af dem alligevel var smittefarlige.
Af de 83% af patienterne, som var i behandling, havde en fjerdedel mindst én episode i løbet af undersøgelsesperioden, hvor de havde en relativt stor mængde virus i kroppen – mere end 1000 viruskloner per ml. blod.
Derfor kan det være problematisk, hvis hiv-smittede tror, at de ikke er smitsomme, fordi de er i behandling.
»Problemet er, at ‘velbehandlet’ kan blive opfattet anderledes af patienterne end af lægerne. Nogle patienter mener, de er velbehandlede, hvis de er bivirkningsfri, eller hvis deres immunforsvar er godt, mens lægerne tænker på virusmængden i blodet,« siger Tavs Qvist.
Imod kriminalisering
I Danmark er det ulovligt for en hiv-smittet at have usikker sex, hvis partneren ikke er oplyst om, at personen er smittet, og den hiv-smittede kan straffes med op til 8 års fængsel efter straffelovens § 252.
Der vil nok altid være en modsætning mellem at give slip og nyde sex og at bevare det kølige overblik
Kultursociolog Jakob Haff
Det nye studie giver ikke noget svar på, om hiv-patienterne har oplyst de hiv-negative sexpartnere om deres sygdom, men uanset hvad, så mener hverken Tavs Qvist eller Jakob Haff, at det hjælper at kriminalisere de uforsigtige hiv-patienter.
»I mange år har hiv-organisationerne påpeget, at det ikke er hensigtsmæssigt at kriminalisere hiv-smittede. Det kan føre til, at de hiv-smittede ikke tør tale med nogen om det at være hiv-smittet eller om at gøre sex sikkert,« siger Jakob Haff.
Kriminaliseringen kan også betyde, at nogle ikke vil lade sig teste, for på den måde at undgå ansvaret. Derfor mener Jakob Haff, at myndighederne hellere skal sørge for, at flere bliver testet og kommer i behandling.
»Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at hvis man har udsat sig selv for risiko, så skal man se at blive testet. Det er tåbeligt at gå rundt uden at få behandling og blive mere syg, og samtidig kan man også undgå at smitte andre, fordi man stort set ikke er smitsom, når man er i behandling,« siger han.
Stadig en farlig sygdom
Hiv-smitte er ikke længere end dødsdom, og det er noget helt andet at have hiv i dag end for 15 år siden, forklarer Jakob Haff. De fremskridt, der er sket, er næsten mirakuløse, patienterne lever længere og får langt færre bivirkninger fra medicinen.
»Men omvendt, så er hiv-medicin meget stærk, og selvom den her og nu holder sygdommen fra døren, så kan medicinen muligvis have nogle skadelige virkninger på sigt. Nu om dage ser man mange tilfælde af kræft, diabetes og hjertekarsygdomme blandt hiv-smittede,« påpeger han.
»Det er ingen dans på roser at have hiv, og derfor skal man gøre alt for at undgå at blive smittet, og for at undgå at smitte andre.«
\ Undersøgelsens resultater
