»Det er fedt at få klamydia. Bagefter er det mindre fedt!« lød advarslen fra Sundhedsstyrelsen i en kampagne rettet mod unge danskere for et par år siden.
Udflåd fra kønsdelene og en følelse af at ’tisse glasskår’ er de typiske symptomer på klamydia, og behandles infektionen ikke, risikerer kvinder at få underlivsbetændelse og ikke kunne blive gravide.
Men fremtidige generationer bliver måske fri for at bekymre sig om den smitsomme Chlamydia trachomatis-bakterie.
Statens Serum Institut er nemlig i fuld gang med at udvikle en vaccine mod kønssygdommen, og de hidtidige forsøgsresultater på mus ser så gode ud, at forskerne nu begynder at teste klamydiavaccinen på grise.
\ Fakta
VIDSTE DU
Klamydia er den hyppigst forekommende seksuelt overførte syddom.
29.000 danskere fik konstateret klamydia i 2008, men det anslås, at antallet af klamydiaramte er dobbelt så højt, da de fleste ikke mærker symptomer på sygdommen.
»Det er et stort skridt, at vi nu tester på dyr, der minder om mennesker. Vi går ikke videre til så store dyr, før vi føler, at vi har baglandet i orden og har fundet ud af nogle ting, som er værd at gå videre med,« siger ph.d. Frank Follmann, der leder klamydia-forskningsgruppen på Seruminstituttet.
Danskere i førertrøjen
Forskerne har studeret mere end 350 proteiner fra klamydia og har gennem forsøg på mus skåret antallet af vaccinekandidater ned til ti. Det er disse ti udvalgte, der skal testes på grise i samarbejde med eksperter ved LIFE – Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet i løbet af efteråret.
De danske forskere er dermed helt fremme i førerfeltet på verdensplan, hvad angår udviklingen af en vaccine mod klamydia, der sidste år blev konstateret hos 29.000 danskere.
Selv ikke de store medicinalfirmaer er nået længere end danskerne, og det skyldes, at Chlamydia trachomatis er en drilsk størrelse at arbejde med. En del af overfladen på klamydiabakterien varierer nemlig fra bakterie til bakterie, og det gør det svært for immunsystemet at genkende infektionen.
\ Fakta
VIDSTE DU
Klamydia kan behandles med antibiotika, men hvis bakterien ikke opdages i tide, kan den skade æggelederen og forårsage barnløshed hos kvinder. I ulande er klamydia ligeledes en almindelig årsag til blindhed.
Danskernes strategi mod denne kamæleonagtige bakterie er derfor at finde de enkelte proteiner på overfladen, som ikke ændrer sig og altid er til stede. En vaccine udelukkende bestående af de konstante dele af bakterien kan lære immunsystemet at genkende alle kamydiabakterierne, så kroppens antistoffer og T-celler kan fange og slå dem ihjel.
Klamydiavaccine virker sandsynligvis også i mennesker
De positive resultater fra museforsøgene og overgangen til at teste på større dyr, der minder om mennesker fysiologisk og genetisk, tyder på, at danskerne er på vej til at løse klamydia-gåden.
»Det er jo svært at spå om de her forskningsresultater. Det kan jo gå begge veje. Men hvis alt går efter vores slagplan, så har vi om 4-5 år en vaccine, som kan testes på mennesker,« fortæller Frank Follmann.
Selve forsøgene på mennesker skal dels sikre, at vaccinen er sikker at bruge, og dels at den rent faktisk har den ønskede effekt. Forskningslederen er optimistisk.
»Hvis resultaterne fra musemodellerne konfirmeres i grisemodellen, hvad vi vil formode, så er det sandsynligt, at det også virker i mennesker,« siger Frank Follmann.
