Chat og mail ser ud til at være din søvns værste fjende
Det er især det blå lys fra computeren og mobiltelefonen, som kan gøre det sværere at falde i søvn og tilmed gøre søvnen dårligere. Ny undersøgelse tegner samtidig et billede af, at chat og mails er den værste type skærmbrug før sengetid.

Det kan være en selvforstærkende ond cirkel: Unge tyr til skærmen, når de ligger søvnløse, men skærmene gør, at de får endnu mindre søvn. (Foto: Colourbox)

Det kan være en selvforstærkende ond cirkel: Unge tyr til skærmen, når de ligger søvnløse, men skærmene gør, at de får endnu mindre søvn. (Foto: Colourbox)

Brug af TV og computer har den konsekvens, at teenagere bruger mere tid på at falde i søvn og samtidig sover for lidt. Dette er bekræftet af tidligere studier.

Men et nyt norsk studie tager skridtet videre og undersøger virkningen af flere typer skærmudstyr end blot TV og computer. I undersøgelsen har forskerne nemlig også kigget på spillekonsoller, tablets, mobiltelefoner og mp3-afspillere.

Alle disse apparater bekræfter den negative effekt på tiden, man bruger på at falde i søvn, og på søvnlængden. Ekstra skidt er det for nattesøvnen, hvis de unge bruger flere skærme på en gang, for eksempel tablet og TV.

Det nye studie er publiceret i British Medical Journal.

Social brug af internettet er muligvis det værste

Men derudover viser der sig nogle nye, mere usikre mønstre: De, der bruger skærmene til at kommunikere ved enten chat eller mails, oplever formentlig de største søvnproblemer.

»Selvom vi har studeret virkningen af forskellige apparater, må vi være forsigtige med at tolke for detaljeret,« advarer Mari Hysing, forsker ved Regionalt kunnskapssenter for børn og unge i Uni Research Helse, Bergen.

Forskerne har foretaget studiet i samarbejde med Folkesundhedsinstituttet og Universitetet i Bergen.

»Social internetbrug kan formodes at have en særlig negativ effekt, fordi det kan være en mere aktiv brug af elektronik, og på den måde giver det en øget vågenhed,« siger Mari Hysing til forskning.no.

Desuden får de unge mindre kontrol over brugen, når andre tager initiativet til kontakt via de sociale medier, mener hun.

Svært at sammenligne effekten fra hvert apparat

Studiet bygger på spørgeskemaer, som blev besvaret af 10.000 unge i Hordaland i foråret 2012. Mari Hysing og kollegaerne har tidligere brugt samme materiale til en mere almen kortlægning af teenageres søvnvaner i 2013.

De unge blev spurgt om, hvilken slags udstyr de brugte i soveværelset den sidste time, før de lagde sig til at sove. De blev også spurgt om, hvor lang tid de brugte foran skærmen i løbet af hele dagen, ikke blot omkring sengetid. 

Det sidste spørgsmål handlede mindre om udstyr, men mere om typen af aktivitet. For eksempel blev de unge spurgt om, hvor meget de chattede og tjekkede mails, uafhængigt af om dette fandt sted på computer, tablet eller mobil.

Derfor er det også sværere at sammenligne effekten fra hvert enkelte apparat.

»Det kan godt være, at vi ville have stillet spørgsmålene på en anden måde i dag,« fortæller Mari Hysing.

Hurtig teknologisk udvikling giver nye apparater på markedet. Derfor bør nye udgaver af sådanne undersøgelser foretages jævnligt, mener hun.

Computer og mobil topper tabellen

Computer topper på listen over 'fy-udstyr' omkring sengetid, mens computerspil ligger på bunden af listen for problemer med at falde i søvn og midt på listen for søvnmangel. Dette kan tyde på, at det er anden computerbrug, som skaber problemer.

»Vi ser, at computeren bliver brugt meget i soveværelset. Bærbare computere bruges både i stedet for TV til at se film, til at chatte og til anden social internetbrug,« bekræfter Mari Hysing.

Mobilbrug ved sengetid er nummer to på listen over problemer med at falde i søvn. Tablets er mærkeligt nok nederst på denne liste og næstnederst for søvnmangel.

Usikker kønsforskel: Pigerne bruger mest tid på chat

Drenge brugte mest tid på computerspil og spillekonsoller, mens pigerne brugt lidt mere tid på chat i løbet af dagen.

Pigerne brugte også mobilen mere ved sengetid end drengene. Betyder det, at piger dermed er mere udsatte?

Tabellen viser sammenhæng mellem brug af skærme en time før sengetid (øverst) og antallet af timer hele dagen (nederst), og deres betydning for indsovningstiden (SOL, dvs. Sleep Onset Latency) over 60 minutter (venstre kolonne) og søvnmangel over to timer (højre kolonne). OR betyder Odds Ratio og er et mål for, hvor stærk sammenhængen mellem de to værdier er. (Tabel: Fra British Medical Journal Open Access, som refereret i artiklen. Creative Commons-lisens.)

»Der er forskellige søvnmønstre og forskellig brug af elektronik, men sammenhængen ser ud til at være ens for drenge og piger,« svarer Mari Hysing.

Det er normalt at have svært ved at falde i søvn

Hvorfor fører skærmbrugen til søvnproblemer? En mulig forklaring er, at skærmbrug mindsker tiden, der er tilovers til søvn. De unge trækker aftenerne ud ved at sidde foran skærmen, skriver forfatterne i artiklen.

En anden forklaring er, at de bliver ophidsede foran skærmen og dermed ikke kan sove. Lang tid om at falde i søvn er almindeligt i teenageårene, fordi døgnrytmen forskydes biologisk.

Forskerne har faktisk sat en nedre grænse for lang tid om at falde i søvn på hele 60 minutter. Lyset fra skærmen kan forskyde døgnrytmen yderligere, skriver forfatterne. Dette er også bekræftet af andre studier fra blandt andet USA.

Bruger de unge skærmene, fordi de ikke kan sove?

Forskerne er også inde på en anden og helt modsat tankegang:

Måske ødelægger skærmbrug før sengetid ikke søvnen? Måske finder de unge skærmene frem som et søvndyssende middel, når de ligger søvnløse?

Forskerne tager forbehold for, at de ikke kan sige noget om, hvad der er årsag, og hvad der er virkning.

Alligevel mener de, at der formentlig er tale om en selvforstærkende cirkel: Skærmbrug fører til søvnløshed, som igen fører til skærmbrug.

Forsker: Forældre og børn bør lære at leve sundt med de mange skærme

Eustace de Sousa er ledende forsker ved de britiske sundhedsmyndigheder (Public Health England).

Han siger som kommentar til studiet, at det er vigtigt for os alle at være opmærksomme på de sundhedsrisici, som megen brug af computer, mobiltelefoner og tablets medfører.

»Det er klart, at børn har brug for computere for at kunne lave deres lektier, men børn og forældre bør kere sig om at begrænse brugen af computer,« siger forskeren til The Independent.

Forskeren bag studiet Mari Hysing siger, at de unge er nødt til selv at lære at håndtere livet med de elektroniske apparater på fornuftig vis.

»Det at bruge elektronik er en integreret del af teenagernes liv,« siger hun til LiveScience og fortsætter:

»Men teenagere kan blive bevidste om, hvor meget tid de bruger ved skærme og forsøge at logge af om aftenen for at få en god nats søvn.«

Forsker: VI forsøger ikke at skræmme

De nye tider med ny elektronik kræver også en opdatering af søvnråd for de unge og deres forældre.

Det er ikke kun TV, der bør undgås om aftenen, skriver forfatterne af studiet i British Medical Journal.

De henviser til, at søvnproblemerne er blevet større blandt unge de seneste årtier. Alligevel vil Mari Hysing ikke sortmale skærmbrug.

»Vi vil ikke skræmme folk. De fleste unge i undersøgelsen brugte skærm, før de gik i seng. Det er, hvor ofte og hvor meget du bruger skærmen, der har betydning for søvnen,« siger hun.

©forskning.no Oversat af Anna Bestle

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.