Bryster gør livet bedre
Kvinder, der har fået bortopereret brysterne på grund af kræft, får langt større livsglæde, hvis de får gendannet brysterne. Det viser et nyt dansk studie.

Mange kvinder, der har fået fjernet et bryst på grund af kræft, frygter for, at deres protese skal falde af, når de er på stranden. Det lyder måske som en detalje, men for kvinderne giver det stor livskvalitet, hvis de får rekonstrueret deres bryst, så de igen kan gå i bikini. (Foto: Colourbox)

Mange kvinder, der har fået fjernet et bryst på grund af kræft, frygter for, at deres protese skal falde af, når de er på stranden. Det lyder måske som en detalje, men for kvinderne giver det stor livskvalitet, hvis de får rekonstrueret deres bryst, så de igen kan gå i bikini. (Foto: Colourbox)

Brysterne er en utrolig vigtig del af kvinders identitet. Det bekræfter et nyere dansk studie, der har undersøgt livskvaliteten hos kvinder, der har fået genopbygget barmen efter en brystkræft-operation.

Kvinderne i undersøgelsen havde gået uden et bryst i nogen tid, før de besluttede sig for at få det genskabt. Da først beslutningen blev realiseret, boostede den deres livsglæde helt enormt.

»Man ser en klar effekt. Det påvirker kvindernes selvfølelse i positiv retning. De tænker ikke så meget på kræft, og de har en større glæde ved at se sig selv i spejlet.«

»Mere end 85 procent af de 363 patienter i undersøgelsen har været ’meget tilfredse’ med deres valg. Det var også vores indtryk, når vi talte med de enkelte, men det er rart, at vi nu også har fakta,« siger overlæge og klinisk lektor Tine Engberg Damsgaard, Forskningsenheden, Plastikkirurgisk afdeling Z, Aarhus Universitetshospital

Forskerne målte livskvaliteten

Sammen med sine kollegaer o g i forbindelse med flere Ph.d.-studier har Tine Engberg Damsgaard været i arkiverne over alle de 365 kvinder, der har fået gendannet bryster på Aarhus Universitetshospital siden 1992.

De havde valgt at få foretaget en brystrekonstruktoner, efter de i et stykke tid havde levet med en udvendig brystprotese, som blev holdt på plads af deres BH’er. De kvinder har forskerne stillet en række spørgsmål.

»Vi har målt livskvalitet ud fra bløde parametre. For eksempel har vi spurgt kvinderne, hvordan de havde det med at gå med og uden BH på en skala fra 1-7 – før og efter operationen.«

»Og om de lavede de samme aktiviteter, som før de fik fjernet et bryst på grund af kræft,« fortæller Tine Engberg Damsgaard.

’Brystet’ falder ud af badedragten

Overlægen fortæller, at hun netop har skrevet sammen med en kvinde, der på mange måder ligner de andre kvinder i undersøgelsen.

»Hun spiller tennis og har nu ’første sommer uden protese’, som hun skriver. Hun skal ikke længere tænke på hudplejemidler, og på om protesen falder af, når hun slår til bolden.«

»Man kan levende forestille sig, hvordan det er. Nogle kvinder oplever at protesen falder ud af BH’en, for eksempel i forbindelse med sport, eller når de bader i badedragt på stranden,« fortæller Tine Engberg Damsgaard.

Af samme grund er mange af kvinderne først begyndt at gå i svømmehallen igen, efter de har fået genskabt deres bryst.

Lettere at vælge den rigtige operation

På baggrund af undersøgelsen kan plastikkirurgerne nu se, hvilke former for brystopperationer, kvinderne bliver mest glade for. (Operationerne kan nemlig laves på meget forskellige måder, læs bare ’Sådan fik Angelina Jolie genskabt brysterne’).

»Siden 1992 har vi prøvet mange forskellige teknikker. Så vi kan se, hvad der virker, og hvad der og gør kvinder med særlige problemer ekstra glade. På den baggrund bliver vi nu mere skarpe til at anbefale den enkelte patient det rigtige indgreb.«

»For nogle patienter bliver resultatet bedst, hvis vi henter overskydende hud fra maven. Hos andre skal vi hente det fra ryggen,« fortæller Tine Engberg Damsgaard.

Hun fortæller, at næste skridt bliver at sammenligne De brystrekonstruerede kvinders livskvalitet med en sammenlignelig gruppe kvinder, der har valgt ikke at få genopbygget brystet.

Resultaterne er blandt andet offentliggjort i Bekka Anina Ozer Christensens ph.d.-afhandling ’Postmastectomy breast reconstruction. Evaluation of factors influencing early and long-term outcome’, som Tine Engberg Damsgaard var vejleder på.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk