Blokerer solcreme for D-vitamin?
En smule – men det er ikke et problem.

I denne video fra Skønhedslaboratoriet kan du blandt andet høre, hvorfor du ikke skal være bange for, at solcreme blokerer for dannelsen af D-vitamin. (Video: Tjek)

I denne video fra Skønhedslaboratoriet kan du blandt andet høre, hvorfor du ikke skal være bange for, at solcreme blokerer for dannelsen af D-vitamin. (Video: Tjek)

De fleste af os har efterhånden fanget, at det er en god idé at beskytte sig mod Solens stråler ved at bruge solcreme.

Men solstrålerne er omvendt også gode at blive ramt af, fordi de er med til at få kroppen til at danne D-vitamin.

Betyder det så, at vi med solcremen kommer til at blokere for dannelsen af D-vitamin?

Det bliver du klogere på i dette afsnit af Skønhedslaboratoriet, der er en serie på Videnskab.dk’s YouTube-kanal Tjek.

Sundhed på YouTube

Tjek er Videnskab.dk's YouTube-kanal om sundhed og videnskab.

Formålet med kanalen er at bringe forskningsbaseret viden ud til danske unge. 

Kanalen er en del af et større projekt, YouKnowHow, som er støttet af Nordea-fonden.

Hvad skal vi bruge D-vitamin til?

D-vitamin har mange gode egenskaber, og overordnet set er et normalt niveau af D-vitamin forbundet med en mindsket risiko for en række sygdomme – eksempelvis sukkersyge.

D-vitamin har også stor betydning for dannelsen af vores knogler og muskler.

Når vi drikker mælk, indtager vi for eksempel calcium, som kroppen skal bruge til at opbygge et stærkt skelet, men for at kroppen kan bruge calcium, skal vi have D-vitamin.

LÆS OGSÅ: D-vitamin: Det ved vi om effekt, mangel og tilskud

Champignoner og kaviar giver D-vitamin

Vi kan få D-vitamin to steder fra:

  1. Kosten, hvor det blandt andet findes i fede fisk (sardiner, laks, makrel og tun), lever, æggeblommer, kaviar og champignoner  
  2. Og fra Solens stråler

Når Solens stråler rammer vores hud, dannes den samme D-vitamin i kroppen, som man får gennem kosten, og det er smart, hvis man ikke gider proppe sig med kaviar.

LÆS OGSÅ: Mælk og brød med D-vitamin virker

Hvor meget sol er nok?

Du behøver faktisk ikke solbade særlig meget om sommeren for at få fyldt depoterne godt op med D-vitamin.

Mængden af D-vitamin, der dannes i kroppen, afhænger af, hvor meget UVB-stråling der er i Solens stråler.

I sommermånederne, hvor solen er kraftigst, skal du kun være ude i solen få minutter for at få nok D-vitamin, hvis bare en fjerdedel af kroppen ikke er dækket af tøj.

Om vinteren er situationen lidt anderledes.

Her ligger Solen for lavt på himlen til, at de rigtige bølgelængder fra strålerne kan ramme vores hud og danne D-vitamin. Derfor er der også mange danskere, der mangler D-vitamin om vinteren.

LÆS OGSÅ: Mange danske børn får for lidt D-vitamin

Du skal nok få D-vitamin med solcreme

Når vi blokerer for solen med solcreme, kan vi komme til at blokere for noget af dannelsen af D-vitamin.

Men solcreme beskytter ikke 100 procent mod Solens stråler, og det betyder, at vi stadig har mulighed for at danne D-vitamin, selvom vi har solcreme på.

Derfor skal du nok også få opfyldt dit behov for D-vitamin, selvom du har solcreme på.  

Faktisk har undersøgelser vist, at folk, der solbader med og uden solcreme, har det samme normale niveau, når sommeren er omme.

Kroppen har nemlig en naturlig stopklods, der gør, at den stopper dannelsen af D-vitamin, når den har fået nok.

Du får altså ikke en ekstra gevinst på D-vitamin-kontoen ved at solbade uden solcreme, og derfor behøver du heller ikke smide den væk i frygt for at komme til at mangle D-vitamin.

Det anslås faktisk, at 93 procent alle tilfælde af hudkræft skyldes Solens stråler, så husk for guds skyld din solcreme.

LÆS OGSÅ: Tro ikke vild påstand på Facebook: Solens UV-stråler GIVER hudkræft

Viden fra forskere og fagfolk

Informationerne i videoen bygger på solid faglig viden, som Tjek har fået fra artiklerne her:

LÆS OGSÅ: Hvilke kosttilskud tager forskerne selv?

LÆS OGSÅ: Du bør bruge solcreme, men nogle cremer er mere sikre end andre

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.