Du bør bruge solcreme, men nogle cremer er mere sikre end andre
Ikke alle solcremer er lige fri for farlig kemi, viser danske undersøgelser. Heldigvis er der råd at hente hos forskerne.
solcreme, hormonforstyrrende stoffer, kræft, hudkræft, svanemærket

Nogle solcremer rummer stoffer, der blandt andet er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Heldigvis er der også solcremer, du umiddelbart trygt kan bruge (Foto: Shutterstock).

Nogle solcremer rummer stoffer, der blandt andet er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Heldigvis er der også solcremer, du umiddelbart trygt kan bruge (Foto: Shutterstock).

Solcremer er et varmt emne, nu hvor sommeren er på trapperne. 

Men hvor sikkert og virksomt er det egentlig at bruge solcreme? 

Det har flere af vores læsere spurgt om, efter vi i en artikel slog fast, at solcremer og mangel på D-vitamin ikke er årsagen til de mange tilfælde af hudkræft i Danmark. 

UV-stråler
  • UV-stråling kommer blandt andet fra Solen. Der er mange typer stråler i Solen – både synlige og usynlige. De usynlige stråler består dels af varm infrarød stråling, dels af UV-stråling, der ikke kan ses eller mærkes.
  • UV-strålingen fra Solen består af UV-A-, UV-B- og UV-C-stråler. De tre typer UV-stråling har forskellig bølgelængde. Ozonlaget sørger for, at den farligste UV-C-stråling ikke når Jordens overflade.
  • UV-B-strålerne giver solbrændthed og solskoldning, men UV-A-strålerne giver også huden farve. UV-A-strålerne kan ødelægge hudens DNA og medføre ældning af huden.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Nogle solcremer på det danske marked kan dog indeholde stoffer, der mistænkes for at være hormonforstyrrende og allergifremkaldende. 

Videnskab.dk har derfor kigget nærmere på, hvad der ligger bag Kræftens Bekæmpelses og Sundhedsstyrelsens anbefalinger, hvor blandt andet: 'Brug solcreme' indgår.  

Den samlede forskning viser vejen

Først og fremmest er det vigtigt at vide, at Solens UV-stråler – ikke solcreme – er hovedårsagen til, at folk udvikler hudkræft. 

Det fastslår en omfattende gennemgang af den samlede forskning – lavet af WHO's International Agency for Research on Cancer (IARC). 

UV-strålerne trænger ind i hudcellerne og beskadiger DNA’et, og efter mange års skader på DNA’et kan cellerne udvikle sig til kræftceller og dele sig uhensigtsmæssigt og ukontrolleret. 

IARC’s gennemgang bruges af hudkræftsforskere verden over som reference og baggrund til anbefalinger om at få begrænsede mængder solstråler og beskytte sig med tøj, hat og solcreme, når UV-indekset er højt – for eksempel midt på dagen og i højsommeren især. 

Solcremer filtrerer UV-stråler fra

Solcremer er designet til at holde UV-strålerne væk fra hudens celler. 

Når huden smøres tilstrækkeligt ind, beskytter solcremernes UV-filtre huden mod både UV-A og UV-B-stråler. 

Solcreme-forskning

Man har testet solcremerne i mange sammenhænge, både på mennesker, dyr og på menneskeceller i laboratorium. 

Et studie på mennesker har blandt andet fundet, at jævnlig brug af solcreme i 4,5 år reducerede risikoen for en enkelt type hudkræft signifikant

Og UV-filtrene virker rent faktisk. De bremser en vis procentdel af UV-strålerne i at ramme hudcellerne, viser en samlet opgørelse af forskningen fra WHO.

Jo højere faktor solcremen har, desto mere blokerer filtrene i cremen UV-strålerne.

Ved en faktor 15 slipper nogle af strålerne stadig forbi filtrene, og derfor vil mange med lys hud stadig opleve at kunne blive forbrændt trods brug af solcreme, hvis de opholder sig længe i Solen midt på dagen. 

Jo lysere hud, desto mere udsat er man, da folk med lys hud, har mindre af hudens naturlige beskyttelsesmiddel, melanin (pigment). 

Når det er sagt, er der faktisk i nogle af solcremerne stoffer, som kan have en anden og negativ effekt på kroppen og muligvis øge risikoen for andre former for kræft. 

Solcreme og hudkræft
  • Forskere har tidligere diskuteret, om solcremer faktisk kunne øge risikoen for kræft frem for at beskytte mod hudkræft. 
  • Enkelte undersøgelser har peget på en statistisk sammenhæng mellem brug af solcreme og udviklingen af hudkræft. Men det er aldrig nok kun at stole på enkelte undersøgelser; man skal også kigge på større opgørelser for at finde mere retvisende svar. 
  • WHO’s gennemgang af den samlede forskning i effekten af solcreme på hudkræft har fundet, at solcreme har en forebyggende effekt mod hudkræft. 
  • Den store gennemgang holder fast i, at du ikke skal være nervøs for at få hudkræft, fordi du bruger solcreme. Tværtimod, så beskytter den dig. 
  • Forskere anbefaler dog nogle solcremer frem for andre.

Kilde: WHO – The World’s Health Organisation

Solcreme kan indeholde skadelige stoffer 

Nogle solcremer indeholder UV-filtre, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. 

Det er kemiske UV-filtre, som kan påvirke den naturlige hormonbalance, blandt andet ved at have effekt som østrogen – det kvindelige kønshormon. 

De kemiske stoffer kan muligvis gøre mænd mindre fertile og få piger til at gå tidligere i puberteten end ellers. Der er også muligheden for, at stofferne har ukendt skadelig virkning, når der er flere tilstede i kroppen samme tid – cocktaileffekten, kaldes det.

Der er dog flere ting, man skal have in mente, hvis man fravælger solcreme på baggrund af hormonforstyrrende stoffer, forklarer Anna-Maria Andersson, leder af Center for Hormonforstyrrende stoffer. 

»Man ved ikke med sikkerhed endnu, om de mistænkte stoffer er hormonforstyrrende hos mennesker, da man kun har forsøg på dyr,« siger hun.

Det vil være uetisk at udsætte mennesker for potentielt skadelige stoffer, og forskerne ville ikke få lov af Videnskabsetisk Komité. 

Derfor bruger man i stedet dyrestudier og stoffernes kemiske struktur til at vurdere sikkerheden og udarbejde lister over de stoffer, der er under mistanke. 

En gennemgang af Forbrugerrådet Tænk viser, at 13 ud af 47 af de mest solgte solcremer i Danmark rummer de potentielt hormonforstyrrende UV-filtre.

Hvis man vælger at bruge en svanemærket creme, vil man undgå de stoffer, vi lige nu har under mistanke for at være hormonforstyrrende. 

Solrådene fra Kræftens Bekæmpelse lyder også, at man bør bruge svanemærket solcreme med mindst faktor 15, når man skal beskytte sig med andet end tøj, hat og skygge. 

Mulige allergifremkaldende stoffer i solcremer

Der er andre stoffer i solcreme, som man blandt andet mistænker for at være allergiskabende og i nogle tilfælde miljøbelastende.

Når alle solcremer med potentielt skadelig kemi frasorteres, inklusive dem der indeholder parfume og muligvis kan give allergi, er der 14 solcremer tilbage ud af de 47 fra testen, som er helt fri for hormonforstyrrende stoffer, ifølge Forbrugerrådet Tænk.

På det danske marked findes flere udgaver, som kan findes i app’en 'Kemiluppen', der er produceret af Forbrugerådet Tænk Kemi.

»Hvis du skal have solcremer og vil føle dig sikker på kemien, er det en god ide at gå efter solcremer med svanemærke og allergimærke, og de findes blandt andet i gængse supermarkeder,« siger Christel Søgaard Kirkeby, projektleder hos Forbrugerrådet Tænk Kemi (se liste over udvalgte svane- og allergimærkede solcremer i faktaboks). 

Testen af solcremer fra Forbrugerrådet Tænk Kemi er lavet på omfangsrigt datagrundlag, fortæller Christel Søgaard Kirkeby.

»Vores vurderinger bygger på data om kemikalier fra en lang række kilder. Udover om stofferne er hormonforstyrrende, kigger vi også på, om de kunne have andre uønskede egenskaber, såsom at være kræftfremkaldende, men de optræder nærmest aldrig i kosmetik- og plejeprodukter på det europæiske marked,« siger Christel Søgaard Kirkeby.

Hun påpeger, at vi i Danmark er mere påpasselige med kemien i solcreme, og at der er mange producenter af solcremer på markedet, som har udfaset problematiske stoffer og har fået det grønne lys med svane- og allergimærker. 

Allergi- og svanemærkede solcremer uden hormonforstyrrende stoffer

Forbrugerrådet har i 2017 givet bedste kemibedømmelse til nedenstående 14 solcremer i faktor 30:

  • Änglamark Sun lotion  
  • Apotekets Sol lotion 
  • Avivir Aloe Vera Sun Lotion 
  • Beauté Pacifique Stay outside 
  • Derma Sollotion 
  • Green People Scent free sun lotion 
  • Irmas Tusindfryd Sollotion 
  • Ideel Solcreme 
  • Levevis Sun protection lotion 
  • Lovena Sunspray kids 
  • Matas Sollotion uden parfume
  • Mellisa
  • Minirisk Sollotion

Kilde: Forbrugerrådet Tænk Kemi

Stoffer skal fortsat efterprøves 

Ny forskning fra Center for Reproduktion og Vækst viser dog, at 13 ud af 29 kemiske UV-filtre fundet i solcremer, deriblandt også svanemærkede og allergimærkede cremer, muligvis har en effekt på sædcellers evne til at befrugte et æg. 

UV-filtrene er ikke nødvendigvis hormonforstyrrende, men de kunne alligevel påvirke sædcellernes funktionalitet, viser forsøg i laboratoriet.

Videnskab.dk har bedt Forbrugerrådet Tænk vurdere, hvilke solcremer der indeholder en eller flere af de sædcellepåvirkende UV-filtre.

Svaret lyder, at de findes udbredt i alle typer solcremer, heriblandt også de svanemærkede og allergimærkede cremer.

Blandt de svanemærkede er der dog en enkelt undtagelse, som er en solcreme til babyer.  

Forsøgene er lavet på celler uden for kroppen, og derfor kan det ikke afgøres, om resultatet også vil gælde inde i kroppen. Resultatet er dog nok til, at det skal tages alvorligt, mener forskeren bag studierne.

»UV-filtrene er ikke blevet testet på mennesker, kun menneskeceller uden for kroppen. Derfor er det ikke sikkert, at UV-filtrene rent faktisk har effekt på sædcellerne, når stofferne kommer ind i kroppen på et menneske. Jeg vil dog mene, at resultatet skal tages til efterretning og undersøges nærmere,« siger Anders Rehfeld, læge og tidligere ph.d.-studerende på Center for Vækst og Reproduktion ved Rigshospitalet. 

Det er altså ikke sikkert, at resultatet vil gælde mennesker, og om stofferne trænger ind i kroppen i høj nok dosis. Hvis det er tilfældet, kan det potentielt have betydning for par, som prøver at blive gravide. 

Hvis man er nervøs for at bruge solcremer med kemiske UV-filtre, kan man i stedet bruge svanemærkede solcremer med fysiske og mineralbaserede UV-filtre, såsom titanium og zink-baserede UV-filtre, der er naturlige mineraler, som ligger sig på huden og reflekterer UV-strålerne væk.

Solcremer med fysiske UV-filtre kan købes flere steder, hvor der handles med cremer. 

Solcremer og udlandet

Nogle udenlandske undersøgelser af solcremer viser, at et stort antal indeholder det mistænkt hormonforstyrrende UV-filter OMC også kaldet Ethyl Hexyl Methoxycinnamate.

I Forbrugerrådet Tænk Kemis test blev det dog kun fundet i 5 ud af 47 solcremer. Det er i ikke-svanemærkede solcremer.

Kilde: Christel Søgaard Kirkeby, projektleder hos Forbrugerrådet Tænk

Kemiske UV-filtre findes i meget andet

Hvis du generelt ønsker at få så lidt problematisk kemi ind i kroppen som muligt, er det værd at vide, at de mistænkte kemiske UV-filtre findes i alt muligt andet end solcreme, lige fra tøj til møbler og andre kosmetikprodukter. 

Mængden af UV-filtre i børns urin ændrer sig derfor ikke signifikant fra sommer til vintertid, viser en undersøgelse fra Center for Hormonforstyrrende Stoffer.

»Resultatet afslører, hvor mange kilder til kemiske UV-filtre der findes andre steder i vores nærmiljø, når vi ikke ser en betydelig ændring mellem sommer og vinter. Det er altså ikke solcremerne, der bærer problemet alene,« siger Anna-Maria Andersson. 

Hvis man er bekymret for de kemiske UV-filtre, er det også værd at kigge nærmere på resten af kosmetikbeholdningen og ligeledes garderoben og møblerne.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk