Er stress-barometret oppe i det røde felt, kan det godt betale sig at søge trøst hos vor fader i himlen. Hvis du vel og mærke tror på, at han findes.
Hvis ikke accelererer barometret bare. Det rapporterer livescience.com på baggrund af hjernebølge-målinger hos personer, der blev stresset af at lave fejl i en prøve.
Dem, der var blevet primet til at tænke religiøse tanker inden prøven – enten ved at skrive om religion eller gennem ordlege – følte mindre anspændthed, når de lavede fejl end dem, der ikke havde været eksponeret for religiøse tanker inden start.
Tanken om Gud sænker hjerneaktiviteten
Det er forskere fra University of Toronto-Scarborough i Canada, der har udført forsøget.
De målte hjerneaktiviteten i området kaldet den anteriore cingulate cortex (ACC).
ACC er bl.a. associeret med reguleringen af kroppens tilstand af ophidselse, og det er herfra alarmen går, når man er ved at lave fejl.
Man kan for eksempel aktiverer ACC ved hjælp af Stroop-testen, hvor en forsøgsperson skal sige, hvilken farve ordene ‘rød’, ‘blå’, ‘grøn’ osv. er skrevet med. Det kan være ‘rød’ skrevet med gul skrift.
Resultaterne af forsøget viste, at hos personer, der ubevidst eller bevidst var blevet påvirket til at tænke på Gud, faldt hjerneaktiviteten i ACC under prøven.
Ateisternes gudetanker stresser
Overraskende for forskerne reagerede ateister modsat under forsøget.
Ikke nok med at tanken om Gud ingen beroligende effekt havde, men den fik ligefrem aktiviteten i ACC til at stige.
Det vil sige, at de blev mere stressede, af at få Vor Herre på hjernen.
Forskerne bag undersøgelsen mener, at for religiøse mennesker virker Gud som en opretholder af orden i verden.
Tilsyneladende tilfældige begivenheder bliver derfor sat i system og følelsen af stress reduceres.
Hos ateisterne derimod ødelægger tanken om en guddom den meningsstruktur, de allerede har etableret, og derfor oplever de blot Gud som et forstyrrende element og stressniveauet stiger.
Ifølge livescience.com mener forskerne, at studiet supplerer tidligere forskning, der viser, at religiøse mennesker er lykkeligere, sundere og lever længere end ikke-troende.
Men ateisterne skal ikke fortvivle.
Der er nemlig god grund til at tro, at de vil klare sig lige så godt i forsøget, hvis de blev primet til at tænke på deres egne overbevisninger i stedet for Gud.
Studiet er netop blevet offentliggjort i tidsskriftet Psychological Science.
