I takt med at Omikron-varianten har fået smittetallene til at stige hastigt, har fokus igen flyttet sig over på antistoffer – og det med rette.
Antistofferne spiller en afgørende rolle i bekæmpelse af virusser samt i at forhindre, at coronavirus inficerer vores celler.
Det er grunden til, at en del lande har iværksat boosterkampagner som reaktion på smittetallenes himmelflugt i forsøget på sætte skub i antistofniveauet. Men der er et problem. COVID-antistofferne holder ikke så længe – derfor skal de boostes.
Selvom et ekstra vaccinestik yder god beskyttelse mod et alvorligt COVID-forløb, anslås det, at personer, der modtager en 3. dosis af Pfizer-vaccinen, vil se deres beskyttelse mod udvikling af COVID-symptomer (uanset sværhedsgrad) falde fra 75 procent til 45 procent i løbet af 10 uger efter boosterstikket.
Forskere har stillet spørgsmålstegn ved, om det er holdbart at blive ved at fylde op på niveauet af antistoffer, blot for hurtigt at se det dale. Hvis vi ønsker at udvikle varig immunitet mod COVID, er det måske på tide igen at se på vores bredere immunrespons.
Antistoffer er blot en del af vores indviklede og sammenflettede immunsystem. Helt specifikt er det måske på tide, at vi fokuserer på T-cellerne.
Sådan fungerer forskellige immunceller
Når kroppen er inficeret med eksempelvis en virus, reagerer den ved at producere lymfocytter – en type af de hvide blodlegemer – hvor B-lymfocytter (B-celler) danner antistoffer og T-lymfocytter (T-celler) er aktive celler i immunforsvaret; 'dræberceller' der tilintetgør virus.
Visse T-celler og B-celler bliver også hukommelsesceller, der ved, hvad de skal gøre, hvis de støder på den samme infektion igen.
B-celler og T-celler 'ser' virussen på forskellige måder. Lidt forenklet sagt genkender B-cellerne antigener på ydersiden af virussen og skaber antistoffer, der binder sig til dem (lidt som to brikker i et puslespil, der passer sammen).
T-celler genkender i stedet dele af de aminosyrer, der er strukturelle byggesten i virussen, inklusive dele, der almindeligvis kan findes inde i den.
Unikke egenskaber
Alle virusser har en masse unikke egenskaber, både indeni og udenpå.
Et menneskes immunrespons kan ende med at producere en række forskellige T-celler og B-celler, der sammen er rettet mod en lang række af disse egenskaber. Det kaldes nogle gange for 'breadth of response' (responsbredden, red.).
En god responsbredde har masser af forskellige lymfocytter, der ser forskellige dele af virussen, hvilket gør det meget vanskeligt for virussen helt at skjule sig.
Omikron satte grå hår i hovedet på mange forskere, fordi en vigtig del af variantens ydre struktur, spike-proteinet som stikker ud af overfladen på en coronavirus, som antistofferne går målrettet mod, er stærkt muteret, hvilket mindsker antistoffernes evne til at binde sig til virussen og neutralisere den.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Muligvis mindre modtagelige for viral mutation
Men fordi T-cellerne fokuserer på andre dele af virussen, vil mutationerne muligvis ikke forhindre, at cellerne kan genkende virussen.
Tidlige data, som stadig ikke at blevet gransket nærmere, indikerer faktisk, at det er tilfældet.
Det er betryggende, fordi virussens spikeprotein har ændret sig meget i løbet af pandemien, hvilket indikerer, at det hele tiden er i stand til at mutere, så antistofferne ikke kan ødelægge virussen.
T-cellerne er muligvis mindre modtagelige for viral mutation.
T-celler designet til at bekæmpe COVID ser også ud til at vare meget længere i menneskekroppen end antistoffer.
Har T-celler en stærk effekt?
Vi ved allerede meget om den kritiske rolle, T-cellerne spiller i forbindelse med andre virusinfektioner.
Vores viden indikerer, at en god T-cellerespons ikke kun er nødvendig for at hjælpe B-celler med at producere antistoffer, men bør også skabe dræber-T-celler, der kan genkende coronavirus og beskytte mod flere forskellige varianter.
Direkte evidens på forholdet mellem COVID og T-celler er ved at blive indsamlet. Det står dog gradvis mere klart, at T-celler ser ud til at spille en stor rolle i COVID.
Forskning har vist, at generering af reaktive T-celler, der genkender en række virale funktioner, er associeret med en stærk reaktion mod sygdommen.
Særligt ser generering af gode mængder af bredt reaktive dræber-T-celler ud til at gøre COVID mindre alvorlig.
Afgørende for et mildere sygdomsforløb
Omvendt er en dårlig T-cellerespons associeret med dårligere udfald for patienterne.
Faktisk har en del personer, der har haft alvorlig COVID, vist sig at have vedvarende defekter i deres T-cellerespons.
Et fælles træk ved mange af studierne, der viser effektiviteten af T-celler i forbindelse med COVID, er behovet for en bred responsbredde: T-celler (og B-celler), der genkender flere af virussens egenskaber. Det er muligvis afgørende for et mildere sygdomsforløb.
Responsbredden kan endda strække sig ud over lige denne specifikke coronavirus.
COVID-virus er en betacoronavirus, og der er allerede flere betacoronavirusser i omløb, som vi bliver smittet med, blandt andet virus der forårsager almindelig forkølelse.
Fælles træk mellem disse forkølelsesfremkaldende virusser og COVID kan betyde, at T-cellerne, vi allerede har mod forkølelse, beskytter os mod COVID.
Evidens for dette hos både voksne og børn er ved at blive afklaret.
Hvad betyder det for vacciner?
Mange af de eksisterende vacciner – som Moderna, Pfizer og AstraZeneca – fokuserer udelukkende på virussens spikeprotein. Vaccinerne har været enormt gode til at generere antistoffer. De stimulerer også en T-cellerespons mod spikeproteinet.
I dag, hvor vi forstår mere om T-cellernes rolle, vigtigheden af at have en bred T-cellerespons og spørgsmålet om mængden af antistoffer, der aftager, bør vi måske overveje at i stedet fokusere vores vaccinestrategi på at generere T-celler og på at gå målrettet mod mere end blot ét protein.
Forskningsarbejdet bevæger sig i denne retning.
Tidlige forsøg med vacciner, der kan udløse en langt bredere reaktiv T-hjælpe- og dræber-T-cellerespons, er netop afsluttet, og en række andre T-cellevacciner er også ved at blive afprøvet.
Disse T-cellevacciner kan være nøglen, som kan booste den eksisterende immunitet og skabe længerevarende beskyttelse mod alvorlig sygdom fra en lang række COVID-varianter.
Hvis det er tilfældet, kan de spille en stor rolle i, at vi kan leve et mere sikkert liv med COVID.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Læs mere
