Immunforsvaret beskytter os mod bakterier og virus. Men er der en langvarig og kraftig forekomst af stress, kan det påvirke immunforsvaret negativt.
»Der er ikke tale om en form for hverdagsstress, som alle familier oplever,« understreger Maria Faresjö, som er professor ved Högskolan i Jönköping.
Den form for familiestress, der optager forskerne, er den mere alvorlige slags:
Det er stress, som kan opstå, hvis man mister en nær relation, eller hvis voksne befinder sig i situationer, som de ikke føler, de har kontrol over.
Familiestress, som kan forekomme i forbindelse med skilsmisser, er ofte langvarig.
Stresshormon påvirker immunforsvaret
En svensk forskergruppe har nu undersøgt, hvordan den alvorlige type stress kan påvirke børns immunforsvar.
Det, forskerne fra Hälsohögskolan i Jönköping og Hälsuniversitetet i Linköping fandt ud af, var, at børn i familier med et højt stressniveau har et forhøjet kortisolniveau.
Kortisol er også kendt som stresshormon, fordi det kan bruges til at måle stress.
Hormonet spiller også en vigtig rolle for vores immunforsvar.
Det svenske studie peger i retningen af, at et højt stressniveau påvirker immunforsvaret negativt hos børn. Det vil sige, at de bliver mindre modstandsdygtige over for infektioner og dermed lettere kan blive syge.
Børn fra stressede familier havde et forhøjet kortisolniveau
I studiet undersøgte man familier med børn i femårsalderen. Blandt 10.000 mulige familier blev 100 plukket ud.
Forældrene svarede på spørgsmål om stress og om eventuelle vanskelige livsbegivenheder, som påvirkede familien, f.eks. skilsmisser og arbejdsløshed.
Ud fra svarene identificerede forskerne en gruppe på 26 børn, som man antog oplevede et højt stressniveau i familien. Og en gruppe på 52, som man antog oplevede et normalt stressniveau.
Hos den første gruppe kunne forskerne måle et ekstra højt niveau af stresshormonet kortisol.
Stressede børn rammes af autoimmunitet
Maria Faresjö fortæller, at den nye forskning også viser, at børn, der lever i familier med et højt stressniveau, også reagerer mod egne stoffer i kroppen.
Denne reaktion kan forbindes med såkaldt autoimmunitet: I stedet for at forsvare kroppen mod virus og bakterier kan disse børns immunforsvar vende sig mod celler og væv i kroppen, som den burde lade være i fred.
I værste fald kan dette lede til en sygdom som type 1-diabetes.
»Efter vi har fundet denne interessante kobling hos yngre børn, vil vi nu undersøge, om vi kan genfinde det samme hos unge i aldersgruppen 18-22 år,« fortæller den svenske forsker til forskning.no.
Unge kan selv fortælle, hvordan de oplever deres hverdag. Forskerne behøver derfor ikke at gå til forældrene for at vurdere stressniveauet hos individerne i forsøget på at finde frem til svært stressede unge, når det skal undersøges, om de unge også de har nedsat immunforsvar og måske rammes af autoimmune lidelser.
© forskning.no Oversat af Anna Bestle
