Du har været til et møde midt på dagen og er på vej tilbage til arbejdet. På vejen går du forbi flere fortovscaféer, hvor mange mennesker sidder og drikker øl og vin.
Vejret er godt, og du tænker måske: »Det ville vel nok være dejligt med et glas.«
De fleste af os kan godt gå forbi og tænke: »Det ville have været dejligt, men jeg skal jo tilbage på arbejdet, så jeg kan ikke drikke nu.«
Det kan en alkoholiker ikke.
Han eller hun tænker: »Det er jo varmt, og jeg er tørstig. Jeg tager mig lige et glas.«
Men hvorfor er det sådan, at nogle mennesker ikke kan styre sig?
LÆS OGSÅ: Hvad er mest usundt: stoffer, alkohol eller cigaretter?
Lod rotter blive berusede
Forskere har længe haft en mistanke om, at alkoholikere har en skade i hjernens frontallap, som styrer impulskontrollen.
De bagvedliggende biologiske mekanismer har derimod været uklare.
Nu har en forskergruppe ved Linköpings Universitet i Sverige i samarbejde med amerikanske forskere gennem forsøg med rotter fundet ud af, at det drejer om en mangel på et enzym i hjernens frontallap.
Enzymet, som kaldes PRDM2, styrer aktiviteten i de gener, der er nødvendige for at sende effektive signaler fra celler, som skal stoppe impulsiviteten.
Da forskerne lod rotterne drikke alkohol regelmæssigt, viste det sig, at enzymet blev sat ud af funktion, og at rotternes impulskontrol helt forsvandt. Da forskerne satte enzymet ud af funktion blandt de forsøgsdyr, som ikke havde fået lejlighed til at drikke alkohol, viste det sig, at også disse mistede impulskontrollen.
LÆS OGSÅ: Nedslående nyt: Moderat indtag af alkohol gavner de færreste
Forklarer tilbagefald
Enzymet bliver gradvist nedreguleret, når hjernen er gået fra at være beruset til ædru tilstand tilstrækkelig mange gange, viser det sig.
Når enzymet først er helt brudt ned, mener forskerne, at det varer resten af livet.
Det kan forklare, hvorfor alkoholikere kan få tilbagefald efter mange års afholdenhed. Impulskontrollen i forhold til alkohol er borte for evigt.
LÆS OGSÅ: Alkoholisme knyttet til manglende tarmbakterier
En pille mod alkoholtrang?
En af forskerne bag studiet, psykiater og afhængighedsforsker Markus Heilig, tror, at det kan være et lille skridt på vejen mod udviklingen af nye lægemidler mod alkoholisme.
Men der er lang vej igen, indrømmer han.
Og selv om forskningen ikke lige skulle lykkes med det, er det stadig vigtig viden, fortæller han til tidsskriftet Accent.
Han mener, at det viser, at der er god grund til at moralisere, hvis man har kendskab til en person med et højt alkoholindtag.
Drikker man tilstrækkelig meget og længe, fører det til skader.
LÆS OGSÅ: Alkoholisme og depression har tætte bånd
»Revoutionerende forskning«
Espen Walderhaug er forskningskoordinator ved Sektionen for rus- og afhængighedsbehandling ved Oslo Universitetssygehus. Han har selv foretaget lignende forskning, men kender ikke forskningsmiljøerne, som står bag det nye studie.
»For mig er det både overraskende og revolutionerende forskning. Forskerne lægger op til, at de kan finde en årsagsmekanisme bag afhængigheden. Det er på mange måder den hellige gral for os, der forsker i afhængighed og rus,« forklarer han.
Espen Walderhaug mener, at udformningen af studiet er stærkt.
»Det er en meget stærk bevisførelse, for nu at bruge et juridisk udtryk. På samme tid udfører forskerne to forsøg; ét på rotter, der får meget alkohol, og efterfølgende udvikler alkoholafhængig adfærd og mindre af dette enzym. I det andet forsøg fjerner de en stor mængde af enzymet, og rotterne udvikler efterfølgende alkoholafhængig adfærd.
LÆS OGSÅ: Forskere: Hjernescanning kan spå om depression, alkoholisme og overvægt
Fra rotter til mennesker
Espen Walderhaug spekulerer dog på, om forskningen kan overføres til mennesker.
»Fordelen ved rotter er, at man kan skære i dem. Det er i øjeblikket ikke muligt at foretage lignende undersøgelser på levende
\ Serototin
Serotonin er et signalstof, der er involveret i en lang række af kroppens mekanismer.
Foruden muskelsammentrækninger er serotonin også involveret som signalstof i reguleringen af humør, appetit, søvn, sexlyst, hukommelse, indlæring og tarmenes bevægelser.
mennesker. Men måske på de døde,« udtaler han og tilføjer:
»Vi indsamler mange menneskehjerner. Det er måske muligt at finde dette enzym blandt døde mennesker, hvis vi ved noget om alkoholproblemer blandt forsøgspersonerne.«
Han mener også, at vi skal holde kønsforskelle for øje. Hans egen forskning om impulsivitet og niveauet af serotonin viser, at det arter sig helt forskelligt afhængigt af køn.
Espen Walderhaug tvivler på, at resultaterne er begyndelsen på en kur mod alkoholisme, men mener alligevel, at de kan være uvurderlige for forståelsen af afhængighedens bagvedliggende mekanismer.
»Det kan vise sig at være en vigtig brik i et enormt puslespil. Alkohollidelser er et stort og stigende socialt problem, som vi ikke har fyldestgørende medicinske svar på i dag,« siger han.
LÆS OGSÅ: Serotonin gør muskler friske og trætte
©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark
