I Danmark lever 18.000 mennesker med den alvorlige sygdom multipel sklerose – i daglig tale blot sklerose.
En lang række gener kan potentielt øge vores risiko for sygdommen, og i et nyt studie har en gruppe DNA-jægere med blandt andet professor Eske Willerslev i spidsen sporet disse gener helt tilbage til vores tidlige forfædre, som vandrede ind i Europa for omkring 5.000 år siden.
Til forskernes store overraskelse ser det ud til, at generne – som i dag kan øge vores risiko for sklerose – oprindeligt har været en fordel for vores stenalderforfædre.
»Det ser ud til, at generne dengang gav dem en øget beskyttelse mod forskellige sygdomsfremkaldende mikroorganismer, som de mødte. Men i dag har vi en helt anden livsstil og hygiejne, som betyder, at vi slet ikke møder de samme mikroorganismer længere,« siger Lars Fugger, som er professor i neuroimmunologi ved Oxford Universitet og blandt de ledende kræfter bag det nye studie.
Frem for at give os en fordel i forhold til at bekæmpe bakterier, parasitter, orme og lignende medfører generne altså i dag en forøgelse af vores risiko for sklerose, lyder hypotesen i det nye studie.
Immunforsvaret angriber kroppen
Sklerose er en autoimmun sygdom, som er kendetegnet ved, at vores immunforsvar overreagerer og kommer til at gå til angreb på kroppens egne celler.
I tilfældet sklerose bliver nervecellerne i hjernen angrebet, og det kan medføre synsbesvær, problemer med balancen, træthed og andre alvorlige symptomer.
»I vores moderne samfund har vi en langt bedre hygiejne, og vi har vacciner og antibiotika, som betyder, at vores immunforsvar slet ikke skal bekæmpe alle de samme sygdomsfremkaldende mikroorganismer som for 5.000 år siden. Det kan give en ubalance i immunforsvaret, som betyder, at det i stedet kommer til at angribe hjernen,« forklarer Lars Fugger, som igennem mange år har forsket i sklerose.
Groft sagt lyder hypotesen altså, at mens de særlige gener oprindeligt var positive for vores forfædre, fordi de gav et aktivt immunforsvar - som var en hjælp til bekæmpelse af alverdens infektioner - så kan generne i dag give et lidt for aktivt immunforsvar, som i visse tilfælde kan medføre sklerose.
»Men det er vigtigt at understrege, at man ikke får sklerose, bare fordi man bærer de her gener. Der findes cirka 240 gener, som disponerer for sygdommen, men de er helt normale, og vi bærer alle sammen rundt på nogle af dem. Men i samspil med vores miljø og livsstil øger generne risikoen for sklerose,« siger Lars Fugger.
\ Risikogener for sklerose
Forskerne kender mere end 200 gener, som kan være med til at øge vores risiko for sklerose en smule.
Generelt er disse gener dog helt normale i den raske befolkning, og masser af mennesker bærer generne uden at få sklerose.
Sygdommen opstår nemlig i et komplekst samspil mellem arv (gener) og miljø.
Som noget nyt finder forskerne nu tegn på, at risikogener for sklerose kan have været en fordel for vores forfædre.
Forskerne finder nemlig indikationer på, at disse gener gennem tiden har været udsat for positiv selektion.
Det indikerer, at folk, som havde disse gener, havde større chance for at overleve. Dermed blev generne positivt selekteret igennem vores udviklingshistorie.
Professor: Et pionerstudie
Den nye skleroseforskning indgår som en del af fire nye studier, som netop er blevet bragt i det prestigefyldte videnskabelige tidsskrift Nature.
Studierne bygger på analyser af DNA fra 1.600 gamle skeletter fra Danmark og det øvrige Europa og Asien (Eurasien) – læs mere i denne artikel på Videnskab.dk.
Spørger man den svenske professor Anders Götherström, som selv arbejder med gammelt DNA, men ikke har været en del af de fire Nature-studier, er skleroseresultaterne blandt de mest interessante i de nye studier.
»Der er tale om et pionerstudie, for det er første gang, man bruger en stor database over gammelt DNA til på denne måde at spore en kompleks sygdom tilbage i tiden,« siger Anders Götherström, der forsker ved Stockholms Universitet.
Han understreger dog, at man bør læse resultaterne med forbehold, idet studiet flere steder gør en række antagelser, som kan være svære at tjekke, hvorvidt holder vand eller ej.
»Men ikke desto mindre er det virkelig interessante resultater,« siger Götherström.

Sklerosegener kom med folkevandringer
Forskerne sporer sklerosegenerne helt tilbage til et steppefolk kaldet yamnayerne.
Disse folk kom oprindeligt fra Den Pontiske Steppe i det nuværende Ukraine, Rusland og Kasakhstan, men for omkring 5.000 år siden vandrede de vestpå ind i Europa – og som du kan læse i denne artikel på Videnskab.dk, er yamnayaerne i vid udstrækning vores nærmeste forfædre i dag.
Under deres migration ind i Europa medbragte yamnayaerne altså også risikogenerne for sklerose. Og dermed kan det nye studie også tilføje nye brikker til et andet sklerosemysterium; nemlig spørgsmålet om, hvorfor vi i Danmark og det øvrige Skandinavien er langt mere plaget af sklerose end i det sydlige Europa.
Skandinavien og Nordvesteuropa har nemlig en kedelig førsteplads med omkring dobbelt så mange tilfælde af sklerose pr. 100.000 borgere end i eksempelvis store dele af Sydeuropa.
Mulig løsning på mysterium
En mulig forklaring på den kedelige førsteplads kan ifølge studiet være, at Yamnaya-indvandrerne næsten fuldstændig erstattede den tidligere befolkning i Danmark og Norden.
Vi er altså stort set kun efterkommere af Yamnayerne i Norden – og vi har dermed fået deres risikogener for sklerose – mens yamnayaerne i langt højere grad blandede sig med lokalbefolkningen længere sydpå.
Og dermed blev forekomsten af risikogenerne for sklerose mere fortyndet i det sydlige Europa, lyder forklaringen i studiet.
»Det kan i hvert fald være en af de medvirkende årsager til, at vi i dag har langt mere sklerose i Norden end i Sydeuropa,« siger Lars Fugger.
Spørger man skleroselæge Jette Lautrup Frederiksen, føler hun sig ikke fuldstændig overbevist om, at forklaringen på den høje hyppighed af sklerose i Norden kan findes i folkevandringer i stenalderen.
»Men det er en meget spændende hypotese, og de forsøger at underbygge den på flere måder. Men om det er den rigtige forklaring, kan være svært at sige,« siger Jette Lautrup Frederiksen, som er professor i neurologi ved Københavns Universitet og overlæge ved Rigshospitalet Glostrup.
Gener kan ikke forklare sklerose alene
Ligesom Lars Fugger understreger hun, at sklerose er en meget kompleks sygdom, som langt fra kun kan forklares ved hjælp af gener.
En lang række livsstilsfaktorer såsom rygning, overvægt før voksenalderen og mangel for D-vitamin ser også ud til at spille ind. Og nyere forskning indikerer også, at en væsentlig faktor for udviklingen af sklerose kan være kyssesyge (Epstein-Barr-virus).
»Der er en overhyppighed af visse gener hos patienter med sklerose, men det betyder ikke, at du vil give generne videre til dit barn, som så vil få sklerose. Slet ikke. Mange raske mennesker bærer de samme gener,« understreger Jette Lautrup Frederiksen.
Hun mener ikke, at det nye studie får betydning for sklerosepatienter nu og her, »men studiet giver et megaspændende videnskabeligt blik« på sygdommen.
Første skridt til at spore andre sygdomme
Fra Lars Fuggers side håber han, at forståelsen af sklerosegenernes fortid – hvor de formentlig var en fordel for vores forfædre – kan gøre os klogere på, hvordan vi behandler sklerose.
»I dag går vores behandling af sklerose i høj grad ud på at undertrykke immunsystemet, men det er svært at ramme balancen, og det giver selvfølgelig bivirkninger. Men vores studie er med til at vise, hvorfor det er så svært at behandle immunsystemet,« siger Lars Fugger og slutter:
»De her gener for sklerose hænger sammen med immunsystemet, og de har igennem årtusinder været selekteret for og fremelsket af evolutionen, fordi de var en fordel for vores forfædre. Så vi er oppe imod stærke evolutionære kræfter, når vi forsøger at bekæmpe sklerose.«
Forskerne håber, at deres nye sklerose-studie blot er første skridt – en slags ‘proof of concept’, som viser, hvordan man fremover kan bruge gammelt DNA til at spore andre sygdomme tilbage i tiden.
































