Ny forskning gør det muligt at se, hvad der sker i hjernen på kunstnere
Har du nogensinde funderet over, hvad der foregår i en kunstners hjerne? Med EEG-teknologi kan vi vise, hvad kunstnere føler på scenen, mens de optræder.
Performance-kunstner på scenen

Normalt bruger man EEG-teknologi på hospitalet til at måle hjernens elektriske aktivitet. Ny forskning introducerer teknologien til kunstens verden. (Foto: Tue Brisson Mosich)

Normalt bruger man EEG-teknologi på hospitalet til at måle hjernens elektriske aktivitet. Ny forskning introducerer teknologien til kunstens verden. (Foto: Tue Brisson Mosich)

Forestil dig, at du kunne se, hvad en kunstner følte, når han eller hun stod på scenen.

Når en performancekunstner for eksempel tager fotografier fra familiealbummet frem, mens hun fortæller publikum en historie – hvad sker der så egentlig i hjernen på hende?  

Med en smule hjælp fra forskningen kan du faktisk opleve netop hvilke følelser, der går igennem hende, mens hun optræder. 

I denne artikel vil jeg forklare, hvordan sådan et værktøj fungerer ved hjælp af EEG-teknologi, og hvordan det skaber en tættere forbindelse mellem publikum og kunstneren.  

På den måde træder performancekunst ind i en mere mellem-menneskelig dimension, som styrker vores oplevelse af kunststykket.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

EEG-teknologi som kunstnerisk værktøj

Et EEG-apparat måler elektrisk aktivitet i hjernen. Det kan vise delta-, theta-, alfa-, beta- og gammafrekvenser, som er de fem forskellige typer af hjernebølger, der kan findes i menneskehjernen.

I min nuværende forskning har jeg brugt data fra alfa-, beta- og gammabølger, da det er de frekvenser, der viser, om man er afslappet eller koncentreret.

Når en performancekunstner bærer EEG-elektroderne på hovedet i den her sammenæng, viser dataene altså, hvornår kunstneren er henholdsvis afslappet og koncentreret.

EEG-prototypen er speciallavet til mit forskningsprojekt og kan give ‘live’ output – altså vise hjerneaktiviteten her og nu. Den kan også optage og rekonstruere de EEG-data, der er blevet optaget.

Selve dataene fra EEG-udstyret bliver visualiseret for publikum i real-tid som skiftende farver, der bevæger sig. På den måde bliver det altså også en del af scenografien og skaber en æstetisk oplevelse for publikum.

Seks års hjernebølge-kunst 

Udover at være forsker, så er jeg også selv performancekunstner og har været aktiv inden for performancekunsten i 12 år.

Jeg bar selv EEG-udstyret under de fleste af mine forestillinger mellem 2015 og 2021.

Her præsenterede jeg altid EEG-dataene for publikum og forklarede, hvordan hjernebølgerne blev omsat til farver, grafer eller lyd – og hvad de forskellige farver, former og lyde betød.    

På den måde kunne publikum følge med i de forandringer i mit indre, der skete, som jeg præsenterede for dem både verbalt og via teknologien.

De forestillinger har jeg nu brugt i mit forskningsprojekt, sammen med en forestilling af en anden kunstner.

Nysgerrige publikummer: ’Hvad sker der mon, hvis…’

Når publikum kan opleve kunsternes hjerneaktivitet ‘live’ under forestillingen, giver det et autentisk indblik i kunstneren som et menneske.

Et menneske, der bærer følelser og begejstring, og som reagerer på de fysiske omgivelser, mens han eller hun udfører kunstværket ’live’.  

Jeg fandt frem til, at publikum typisk reagerer ved at udtrykke nysgerrighed. De interagerer ofte med kunstneren for at se, hvad der mon sker – om noget ændrer sig på skærmen.

Vil der for eksempel komme en umiddelbar ændring i farverne, som jo er knyttet an til dataene fra hjernebølgerne?

Disse fund kan potentiel bringe forskning og teknologi tættere på kunsten.

Kunstner og forsker Marija Griniuk demonstrerer metoden

Marija Griniuk har forsket i, hvordan man kan åbne vinduet til kunstneres hjerne ved hjælp af EEG-teknologi. Her har hun selv EEG-udstyret på og hendes sindstilstand ses på skærmen. (Foto: Tue Brisson Mosich)

Det kan blandt andet gøre sig gældende på performancekunst-uddannelserne på kunstakademierne.

Når de studerende søger information om tidligere forestillinger, gør de det ofte i skrevne beskrivelser eller ved at se på videooptagelser eller fotografier.   

Men forhåbentlig kan min forskning inspirere de studerende til at se nye muligheder og yderligere afsøge, hvilke måder biometriske data – som eksempelvis EEG-data – kan ændre den måde vi ser på tidligere forestillinger.

Et vindue ind til kreativiteten

En af hovedkonklusionerne i mit forskningsprojekt er, at EEG – brugt som biometrisk teknologi – kan vise publikum forbindelsen mellem spænding eller begejstring og kreative øjeblikke hos kunstneren. Og ikke mindst vise den kognitive tilstand hos kunstneren i disse disse kreative øjeblikke, mens han eller hun optræder.

Performancekunst er anderledes end interaktiv kunst i bred forstand, fordi kunstnerens krop er en del af kunstværket. Det gør, at selve kunstværket opstår i mødet med publikum.

Artefakterne eller kulissen efter en forestilling er måske nok det samme, men det er noget andet med selve forestillingen. Man kan forsøge at gentage den, men det vil altid blive et forskelligt kunstværk og aldrig præcis den samme forestilling.

Det, der foregår inde i kunstneren, er altid unikt og afhænger af, hvordan publikum interagerer – hvilke spørgsmål stiller de, rører de ved kunstnerens krop og hvordan reagerer de følelsesmæssigt?    

EEG-data gør det muligt at se lige præcis denne kropslige tilstand i de enkelte performance-kunstværker.

Min forskning er udført på The University of Lapland i Finland og blev færdiggjort under min stilling som  gæsteforsker på Roskilde Universitet. 

Læs denne artikel på engelsk på vores internationale søstersite ScienceNordic.comOversat af Nana Elving Hansen.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk