Bliver OL’s maraton afgjort af, hvem der har de bedste løbesko?

Du husker måske den sydamerikanske løber Oscar Pistorius, også kaldt Blade Runner, som høstede medaljer, selvom han ingen skinnebensknogler havde og løb med benproteser.

Da han ville deltage i løb for løbere uden handicap, fik han i første omgang et nej.

En professor i biomekanik var med til at forbyde benproteserne, da han konkluderede, at proteserne gav Pistorius en betydelig fordel, sidestillet med løbere, der ikke havde dette hjælpemiddel.

Nyt udstyr har flere gange i historien givet anledning til diskussioner, men hvad med løbesko? Kan de bedste løbesko give et afgørende forspring?

Det korte svar er nej

Præstationsevnen hos en langdistanceløber afhænger af flere forhold, og her er sko så langt fra det vigtigste forhold.

De tre vigtigste faktorer er til gengæld:

1. den maksimale iltoptagelse (VO₂max)
2. procentdelen af den maksimale iltoptagelse, som løberen kan opretholde under løbet
3. løbeøkonomien

Ens kondition er defineret af ens evne til optage ilt.

Den maksimale iltoptagelse og procentdelen af den maksimale iltoptagelse, som løberen kan opretholde under løbet, tager mange år at træne op til de niveauer, som maratonløberne ved OL besidder.

\ Læs mere

Proteser overhaler rigtige ben

Det lange svar er måske

Men løbeøkonomien kan man godt ændre på kort sigt ved at udskifte sine løbesko. Videnskab.dk har tidligere skrevet om Nike’s nye løbesko, som formentlig har ført til forbedrede tider for eliteløbere på 10 km- samt halv- og helmaratonløb.

De forbedrede tider på de lange løbedistancer tilskriver forskerne i artiklen blandt andet en bedre løbeøkonomi (energieffektivitet) under løb i ‘Nike Vaporfly 4%’-skoen.

Forskerne undersøgte de 100 bedste officielle løbstider for både mænd og kvinder i årene fra 2012 og frem til og med 2019.

De fandt, at løbstiderne blev signifikant hurtigere efter 2017, hvor teknologien, der bruges i Nike Vaporfly 4%-skoene, begyndte at blive anvendt.

\ Læs mere

Nyt studie: Nikes avancerede sko-teknologi forbedrer eliteløberes tider

For at komme et spadestik dybere i forklaringen på forbedringen henviser forskerne til andre forskere, som har været med til at udvikle Nike Vaporfly 4%-løbeskoene sammen med Nike.

Det er primært forskerne Rodger Kram og Wouter Hoogkamer på University of Colorado i USA.

At de har arbejdet sammen med Nike-forskere og fået støtte fra Nike, er der intet unormalt i, og deres resultater er kontrolleret af uvildige forskere (se faktaboks).

Løbeskoens vægt er en afgørende faktor

I det følgende går vi i dybden med to af Rodger Kram og Wouter Hoogkamers studier af løbeøkonomi og løbeskoenes betydning.

I en undersøgelse fra 2016 beskrev de en ret tydelig sammenhæng mellem løbeskos vægt og løbeøkonomi.

Højere vægt af skoene krævede en højere energiomsætning af løberen og medførte derfor en dårligere løbeøkonomi. Denne sammenhæng var meget stærk, men måden de undersøgte det på var også ret drastisk.

De tog udgangspunkt i en standard løbesko, og så fik de indsyet henholdsvis 100 og 300 gram ekstra vægt (blyplader) i to andre par løbesko.

De normale løbesko vejede 225 gram (str. 45), mens de tungere sko vejede 325 og 525 gram, så de tungeste løbesko var over dobbelt så tunge som den normale løbesko.

18 løbere fik lov at vænne sig til skoene og løb med dem flere gange. De fik målt deres løbeøkonomi i laboratoriet, og så løb alle løbere også et individuelt 3.000-meter-løb med hver af de tre sko.

Den ret drastiske vægtforøgelse af skoene på henholdsvis 44 og 133 procent betød, at løberne fik henholdsvis cirka 1 procent og cirka 3 procent dårligere løbeøkonomi.

Det medførte, at 3.000-meter-tiderne blev 0,7 procent og 2,4 procent langsommere med de tunge sko.

Dermed er der altså beskrevet en ret klar sammenhæng mellem løbeøkonomi og præstationsevnen målt som tiden på en 3.000-meter.

Men man skal huske på, at sammenhængen er skabt på en ret ’unaturlig’ baggrund, fordi vægtforøgelserne er langt større end den vægtforskel, der er på forskellige producenters skotyper.

\ Læs mere

Lille studie: Folk løber mærkeligt nok hurtigere, når de har drukket lyserøde væsker

Uklart, om forskellige skotyper med samme vægt giver en klar forskel

I en senere undersøgelse sammenlignede Kram og Hoogkamer prototypen af ‘Nike Vaporfly 4%’-skoen med en anden kommerciel konkurrenceløbesko.

De forskellige skotyper havde ikke helt samme vægt, men den letteste sko fik tilføjet ganske små blylod, så begge skotyper vejede 250 gram (str. 44).

Også i denne undersøgelse deltog 18 veltrænede løbere, der alle havde løbet tider hurtigere end 31 minutter på 10 km-distancen.

Løberne fik lov til at løbe med de forskellige sko flere gange og fik målt deres løbeøkonomi i begge sko.

Løbeøkonomien viste sig at være cirka fire procent bedre i ‘Nike Vaporfly 4%’-skoen sammenlignet med den anden skotype, hvorfor forskerne konkluderer, at præstationsevnen også vil være forbedret i ‘Nike Vaporfly 4%’.

Det er vanskeligt at ‘blinde’ den type forsøg, sådan at forskere og løbere ikke ved, hvilken sko der bliver løbet i, men alle deltagere løb i begge sko flere gange, hvorfor forbedringen må skyldes konstruktionen med letvægts-skum og en stiv plade i mellemsålen, der medfører en ændring af skoens stivhed.

De har dog ikke i denne undersøgelse sammenholdt forbedringen i løbeøkonomi med en eventuel forskel i præstationsevnen (forskel i tid ved en løbekonkurrence), hvilket ville have været relevant viden at få med fra undersøgelsen.

Det er dermed endnu uvist, om der en direkte sammenhæng mellem forskelle i løbeøkonomi mellem to sko, der vejer det samme, og eventuelle forskelle i konkurrencetiden, som skoene bevirker.

Vaporfly kan formentlig give en fordel

Konklusionen på forskernes undersøgelser er ret klar i forhold til, at løbeøkonomien i tunge løbesko er dårligere end tilsvarende lette sko. Og det får en direkte betydning for løbstiden i en konkurrence.

Det kan også konkluderes, at Nike Vaporfly 4%-skoen er en løbesko, der giver løberen en bedre løbeøkonomi end de løbesko (med samme vægt), den hidtil er blevet sammenlignet med.

Hvis vi også inddrager undersøgelsen af de bedste løbstider fra 2012-19, er der dog en del, der tyder på, at teknologien bag Nike Vaporfly 4%-skoen kan give en forbedret løbstid for eliteløberne ved OL.

\ Læs mere

Maraton: Simpel diæt gør dig 11 minutter hurtigere

… Men du kan ikke forvente samme effekt

Som motionsløber bør man dog være varsom med at forvente en markant præstationsfremgang ved et skoskifte til ‘Nike Vaporfly 4%’, da undersøgelserne er gennemført med ret veltrænede løbere, der har optimeret flere faktorer i deres løb og muligvis bedre kan udnytte forbedringen i løbeøkonomi, som skoen giver.

Derudover er der indre faktorer i løberens krop, der også kan betyde noget for, om en sko har en stor eller lille effekt på den enkelte løbers præstationsevne.

Det kan være faktorer som stivhed i sener og muskulatur, samt hvor senerne er hæftet på knoglerne omkring ankel- og knæleddet.

Tilbage til den sydafrikanske løber Oscar Pistorius.

Hans proteser endte med at blive godkendt, da nye undersøgelser viste, at de fordele, de gav ham, blev udlignet med de ulemper, der også var forbundet med proteserne.

Nemlig, at han havde sværere ved at accelerere i starten og ved at komme rundt i svingene.

Så du kan som motionsløber med god samvittighed iføre dig de mest effektive løbesko – det er dog i sidste ende din kondition, der vil afgøre, om din placering på resultatlisten bliver i toppen eller i bunden.

Marathon-disciplinen finder sted 7. og 8. august for henholdsvis kvinder og mænd. Se atletik-programmet her.

Se alle artikler i OL-temaet i boksen herunder.

\ Læs mere

Proteser overhaler rigtige ben

\ Læs mere

Er det egentlig så godt at løbe?

\ Læs mere

Forsker: Børn bør så vidt muligt gå barfodede