Forsker: Børn bør så vidt muligt gå barfodede

I flere millioner år har mennesket gået barfodet; det er først i de seneste århundreder, at vi er begyndt at gå med sko.

En nylig undersøgelse viser, at brugen af fodtøj ikke er universel blandt unge drenge.

I Tyskland har børn og teenagere sko på det meste af tiden, mens 90 procent af deres sydafrikanske modstykker går barfodede.

Hvis vi ser bort fra den indlysende forskel i vejrforholdene mellem Tyskland og Sydafrika, er det fristende at tro, at det er Sydafrikas lavere økonomiske rangering, som ligger til grund for den manglende brug af fodtøj.

Studie udfordrer forestilling

Men resultatet af vores seneste studie udfordrer dette ræsonnement.

Vi indsamlede informationer om fodtøjsvanerne blandt 714 12 til 16-årige drenge i en velbeslået del af Auckland, New Zealand.

Næsten halvdelen af eleverne (45 procent) tilbragte størstedelen af tiden barfodede.

Mange af de lever, der deltog i undersøgelsen, var endda villige til at løbe distancer på mellem 100 til 3.000 meter på en hård bane uden sko.

Fodens struktur

For mere end 100 år siden blev forskellen mellem personer, der aldrig har gået i sko, og personer, der normalt går med sko, beskrevet.

I et skelsættende studie fra 1905 formanede Phil Hoffman om, at prioriteringen af kundernes mode-ønsker over føddernes sundhed havde ført til udformningen af sko, 'der mere eller mindre maser det forreste af foden'.

Det mest afgørende resultat af en opvækst med sko lader til at være en smalere fod og en lavere svang, hvilket resulterer i et mere koncentreret pres på hælen og fodballen i forbindelse med bevægelse.

Personer, der vokser op barfodede, har bredere fødder samt en mere jævn fordeling af stød mod fodranden og på tværs af tæerne.

Naturligt løb

Vi ved faktisk ikke, hvilken effekt det har på udviklingen af bevægelsesevnerne eller risikoen for sportskader at vokse op med sko, men rent logisk skulle man tro, at det er godt at vokse op barfodet.

Hælen er meget følsom over for smerte, hvilket betyder, at vi har en tendens til at undgå at lande på hælen, når vi løber barfodede, for i stedet at overføre stød til midt- og forfoden, så et større overfladeareal kan absorbere stødet.

For at undgå at lande på hælen skal man sikre, at foden ikke er placeret for langt foran kroppen.

Defor løber vi med kortere skridt, når vi løber barfodede.

En kortere skridtlængde betyder, at benet er mindre udstrakt, og derfor løber barfodede løbere med mere bøjede knæ og fødder, der peger mere mod underlaget.

Positionen af leddene betyder, at musklerne omkring knæet er i stand til at styre landingen, og at anklen kan bevæge sig mere springende.

Problemet med fodtøj

Når vi dækker hælen, reducerer vi følelsen af kontakt med underlaget.

Løbesko med stødabsorberende såler gør løberen i stand til at lande på hælen med et strakt knæ.

Det er muligvis derfor, at cirka 75 procent af løberne i dag lander på hælen.

Løb med strakte knæled og lange skridt, hvor foden sættes i jorden langt foran kroppen (såkaldt 'overstride') resulterer i, at stød bliver absorberet gennem hælen, knoglestrukturer og led med mindre assistance fra musklerne.

Det er muligvis også derfor, at de fleste løbeskader sker på strukturer, som ikke er skabt til at absorbere stød (skinneben, fødder og knæ).

Og når løbere løber uden sko, falder de fleste interessant nok tilbage til at lande på midt- og forfod.

Børn og teenagere, der vokser op barfodede det meste af tiden, lader til at være i stand til at løbe stærkt og over lange distancer uden sko.

Prævalensen af smerter i benene blandt de newzealandske elever i vores studie var i den lave ende af, hvad der rapporteres globalt blandt elever på samme alder.

Forsøg så vidt muligt at gå uden sko

Dette fund, kombineret med manglende evidens på at sko afværger skader, betyder, at det er rimeligt at foreslå, at børn bør tilbringe så meget tid som muligt uden sko.

Social acceptabilitet er en barriere i mange vestlige lande, og som resultat har mange voksne, der ikke voksede op barfodede, ikke den nødvendige fodstruktur eller styrke i benene, så de hurtigt kan omstille sig til barfodsaktiviteter.

Det er afgørende, at man gradvist tilvænner sig at gå og løbe barfodet.

Den stigende tilgængelighed af sko, der efterligner fodstrukturen (minimalistsko), og som kun dækker foden og har meget lidt stødabsorbering, kan hjælpe med omstillingen.

Det forbedrede design af disse sko kan desuden også hjælpe til at tackle social acceptabilitet.

Peter Francis hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.