Foråret fyrer op under et ønske om et mere aktivt liv i mange af os.
Det letteste er at spænde løbeskoene og så afsted.
Men hvor godt er det egentlig for kroppen?
Et nyt studie fra Sverige indikerer, at mange pådrager sig skader ved at løbe. Det er oftest knæ, lægge og akilleshæl, det går ud over.
Studerede erfarne løbere
Jonatan Jungmalm, som er ph.d.-studerende ved Göteborgs Universitet udvalgte 200 motionsløbere fra tilmeldingsregisteret til Göteborgsvarvet, som er verdens største halvmarathon.
For at deltage i studiet skulle deltagerne have løbetrænet i mindst et år. De skulle også have løbet mindst 15 kilometer om ugen i gennemsnit i løbet af det seneste år.
Derudover skulle de have været fri for skader i mindst et halvt år før studiets start.
Deltagerne blev undersøgt på forhånd, med tanke på deres træningsform, fleksibilitet, løbestil og styrke. Deltagerne var både mænd og kvinder, og de var i alderen 18 til 55 år.
Alle blev bedt om at føre træningsdagbog, hvor de skrev, hvor langt de løb, og om de følte smerte.
Deltagerne, som oplevede pludselige smerter, eller som over lang tid havde haft ondt, blev undersøgt af en idrætslæge.
\ Læs mere
Tidligere skadet = højere risiko
Næsten halvdelen af deltagerne fik skader i løbet af studiet, og de fleste skadede rapporterede, at de fik skader i knæene og akillessenen, som forbinder lægmusklen med hælen.
Kun få af skaderne var længerevarende, men de medførte, at løberne ikke kunne træne som sædvanligt.
De deltagere, som tidligere var skadede, havde næsten dobbelt så stor risiko for at få en skade sammenlignet med deltagerne, som var skadefri i løbet af det forløbne halvår.
Forskeren fandt ingen sammenhæng mellem ændringer i træningsbelastningen og skaderne.
Mange helbredsmæssige fordele ved løb
I dag er løb den mest populære form for træning for voksne i hele verden, men historisk er det et ganske nyt træningsfænomen.
Jogging som træningsform blev først populært i USA for cirka 50 år siden, og motionsformen kom senere til os, skriver Jonatan Jungmalm i studiet.
De seneste år har der været en stor stigning i antallet af deltagere i maratoner og halvmaratoner.
Der er mange helbredsmæssige fordele ved fysisk aktivitet, som blandt andet løb, både for det fysiske og det psykiske helbred.
Aktivitet forebygger også risikoen for de almindeligste livsstilssygdomme. Det er grundigt dokumenteret, blandt andet i dette samlestudie.
Men disse fordele bliver udfordret af risikoen for at få en varig skade, ifølge Jonatan Jungmalm.
Brug for mere forskning
Personer, som bliver skadet i forbinndelse med motionløb, kan fortsætte med andre træningsaktiviteter, men Jonatan Jungmalm refererer i sin ph.d. til forskning, som viser, at folk ofte bliver mindre aktive, når de får en skade.
Han mener derfor, at det er vigtig at afdække, om det er muligt at reducere skaderne, så folk ikke giver helt op. Det findes der for lidt forskning i i dag, mener han.
Det er desuden vigtigt at afdække, hvem som har højere risiko for skade andre. Det ved vi også for lidt om, mener han.
Mange myter
May Arna Godaker Risberg er fysioterapeut og professor i idrætsmedicin. Hun arbejder ved Norges Idrætshøjskole og Oslo Universitetssygehus.
Hun er enig med Jonatan Jungmalm i, at det er behov for mere forskning på dette område.
»Det er vigtigt, at vi er fysisk aktive gennem hele livet. Løb er en fysisk aktivitet, som er billig og let tilgængelig. Derfor er det vigtigt, at folk føler sig trygge ved denne motionsform.«
Det er desuden mange myter indenfor dette felt, mener hun.
Artrose er ikke slitage
Myterne er især knyttet til artrose og løb, mener May Arna Godaker Risberg.
Artrose, også kaldet slidgigt, er en kronisk, degenerativ ledsygdom, hvor brusken i leddet gradvist nedbrydes.
Sygdommen berører mange strukturer i leddet. Det er mest almindeligt at have artrose i knæet, hoften eller i hånden, og risikoen stiger med alderen, tidligere skade og overvægt.
Tidligere kaldte man det slitage-gigt, og begrebet har bidraget til at skabe mange af myterne, mener hun.
»Det er jo ikke sådan, at knæet er slidt, og at vi derfor skal sætte os ned, så vi ikke slider mere på det.«
Mange artrose-patienter får besked af lægen om, at de skal stoppe med at løbe, mener hun. Det er helt forkert. Inaktivitet er nemlig også én af de store risikofaktorer.
Forskeren har selv har sygdommen, både i knæ og hofter. Det er vigtigt at være mere fysisk aktiv, hvis man får artrose, ikke mindre, mener hun.
Underlaget, du løber på, kan mindske risikoen for skader
Deltagerne, som Jonatan Jungmalm studerede, løb i gennemsnit 15 kilometer om ugen.
»Det er ikke lige noget for 'manden på gaden' at løbe så meget,« siger May Arna Godaker Risberg.
Men løb er ikke bare én ting. Og der er mange ting, man kan gøre for at minske risikoen for skader, mener hun.
»Underlaget, du løber på, har stor betydning. Løber du 42 kilometer på asfalt, er det noget helt andet, end hvis du løber 5 eller 10 kilometer i naturen.«
Hvor hurtigt, du løber, har også meget at sige i forhold til belastningen på leddene.
»Terrænet, du løber i, betyder også meget. Mange har ingen problemer med at løbe op ad bakke, men når folk med artrose skal løbe ned ad bakke kan det være smertefuldt.«
Styrketræning før løb er vigtigt
Den vigtigste støtte for vores led er musklerne, siger May Arna Godaker Risberg.
Det er derfor vigtigt med forebyggende styrketræning for at være klar til at møde underlaget, når man begynder at løbe om foråret.
»Hvis du ikke forbereder muskulaturen og leddene på at skulle ud at løbe efter en lang vinter, kan du få smerter. Du kan måske godt tåle det, hvis du er 20 år, men når du bliver 40, 50 eller 60 år, er det straks værre.«
Hun påpeger desuden, at ikke alle skal løbe.
»Men elsker du at løbe, skal du regne med at skulle gøre en indsats på forhånd, særligt når du begynder at blive ældre. For hvor meget leddene belastes, er meget afhængigt af, hvor stærk du er i muskulaturen omkring leddene, hvor meget musklerne kan tage af fra stødet, når du lander, og hvordan underlaget er.«
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
