I de vestlige samfund er kvinder mere religiøse end mænd på alle mål for religiøsitet. Hvor dette har tiltrukket sig sporadisk opmærksomhed fra sociologer, psykologer og teologer, har det aldrig været en stor interesse for hverken religionssociologer eller feminister.
Feministisk forskning om kvinder i religion har haft en tendens til at fokusere enten på udnyttelse eller på innovation, snarere end på den rutinemæssige religiøse praksis i kvinders hverdagsliv.
Den amerikanske religionssociolog William Swatos konkluderer i sin undersøgelse af køn og religion (Gender and Religion, 1994), at feministisk teori synes at have svært ved at integrere den idé, at kvinder finder tilfredsstillelse i, hvad der for mange feminister synes som andenrangs medborgerskab for kvinder.
Vi kan observere forskelle mellem kønnene
Uanset om det er et spørgsmål om kirkegang, privat bøn eller indholdet af religiøs tro, synes kvinder at være mere religiøse end mænd (jf. eksempelvis undersøgelser af socialpsykologerne Benjamin Beit-Hallahmi og Michael Argyle eller af religionssociologerne Tony Walter og Grace Davie).
Den største kilde til uenighed handler ikke om at fastlægge det empiriske grundlag for, at kvinder er mere religiøse end mænd, men om at etablere et tilfredsstillende teoretisk grundlag, som kan give os et fyldestgørende svar på, hvorfor vi kan observere kønsmæssige forskelle i mænd og kvinders forhold til religion.
Det sidste er det sværeste og denne artikel vil afslutningsvis vise nogle af de forklaringer, som forskere benytter til at forklare dette fænomen.
Det er de store kirkeretninger, der viser det største fald i mænds tilhørsforhold og deltagelse. De uafhængige kirker, pinsebevægelsen og den ortodokse kirke har været i stand til at modstå denne tendens. Hvis vi kigger på det danske eksempel, hvor den danske folkekirke er den store kirkeretning, ser vi i medlemskab en klar kønsmæssig forskel.
Medlemskab af folkekirken
Den 1. januar 2012 var der ifølge Danmarks Statistik 5.580.516 indbyggere i Danmark, hvoraf 79,8 pct. var medlem af folkekirken. De sidste fem år er medlemstallet i gennemsnit faldet med cirka 0,6 procentpoint hvert år.
Langt flere kvinder end mænd er medlem og forskellen er blevet større de seneste fem år. Hvor 80,9 pct. af den mandlige del af befolkningen var medlem af kirken i 2007, er tallet faldet til 77,9 pct. i 2012. For kvindernes vedkommende var 84,3 pct. medlemmer i 2007 mens 81,7 pct. er medlem i 2012.
Det betyder altså, at medlemsnedgangen for mændene var 3 procentpoint i perioden mens den for kvinderne 'kun' var på 2,6 procentpoint.
En del af forklaringen på medlemsforskellen i køn skyldes at kvinder generelt lever længere end mænd, men det er langtfra hele forklaringen, da den generelle demografiske forskel på mænd og kvinder viser, at der kun er lidt flere kvinder (50,5 %) end mænd (49,5 %).
Det er dog langtfra den væsentligste forklaring, da kønsforskellen er et mønster vi finder i alle vestlige lande og i andre spørgsmål om tro og praksis.
Den danske Værdiundersøgelse 2008
Ser vi på undersøgelser af tro og praksis inden for næsten alle spørgsmål vedrørende religiøs overbevisning ser vi en tydelig forskel mellem mænd og kvinder. Resultaterne fra Den Danske Værdiundersøgelse 2008 kan ses i tabel 1.
Resultaterne viser, at afvigelserne holder i hele aldersgruppen. Kvinder ser sig selv som mere troende, de tror mere på de centrale dogmer i kristendommen, ligesom de også tror mere på reinkarnation, som ikke er en del af den kristne lære. De eneste dogmer, hvor mænd og kvinder nærmer sig hinanden, eller hvor mænd ligefrem overgår kvinderne, er i spørgsmålet om tro på helvede og tro på synd. Disse spørgsmål opfattes af mange mennesker som negative og undertrykkende dogmer, men som mænd altså i lige så høj eller højere grad knytter an til. Det er et trosmønster, man også genkender fra andre vestlige lande. De troselementer som passer ind i et fordømmende verdensbillede synes mænd at holde ved i samme grad som kvinder.
Forskellige undersøgelser viser, at uafhængigt af graden af tro er der forskel på, hvad mænd og kvinder tror på. Hvis kvinder bliver bedt om at beskrive den gud, de tror på, koncentrerer de sig lidt mere om en kærlig gud, trøst og tilgivelse, mens mænd er tilbøjelige til at henvise til en gud som er magtfuld, planlæggende og kontrollerende.
Den dimension af det religiøse liv, hvor forskellene mellem kvinder og mænd er størst, er individuel religiøs praksis – eksempelvis bøn og kirkegang (jf. tabel 2).
Forklaringer på den kønsmæssige forskel
Det er generelt svært at forklare den kønsmæssige forskel, når det handler om religion, men nogle forskere mener, at kirkens projekt med fællesskab ikke appellerer til ret mange mænd i dag. De fleste mænd vil – lidt firkantet sat op – hellere dyrke sport og have en karriere end at gå i kirke.
Disse forskere mener, at årsagen er, at mændene er mere individualistisk orienterede end kvinderne, som derimod gerne vil gøre noget for et fællesskab som kirkens. Andre forklaringer hævder at kirken tiltrækker flere kvinder, fordi den har fokus på, hvad de kalder kvindelige dyder som tryghed, omsorg og nære relationer.
Mens man i de fleste kirker skal lede længe efter, hvad denne teori benævner kristendommens mandlige dyder som udfordring, risiko, kamp og erobring.
Det gælder også danske kvinder
Mange af forklaringerne forudsætter en forestilling om, at der er substantiel forskel på mandlige og kvindelige karakteregenskaber. Det vil sige, følger man førnævnte teori forudsætter det, at man tror, at kvinder generelt har særlige værdier eller en særlig mentalitet på tværs af sociale og kulturelle skel, som har betydning for den måde de agerer på. Det samme gælder naturligvis for mænd.
Samme teori vil i en lidt mere vulgær udgave hævde, at mænd er mere rationelle og derfor mindre religiøse – underforstået er kvinder mere irrationelle og derfor mere religiøse. Forestillingen om kvinders mere irrationelle – og derfor mere religiøse – karakter hviler på et empirisk meget usikkert fundament.
På trods af det hastigt voksende videnskabelige arbejde om religion og køn, er det ganske lidt af denne litteratur, som har behandlet spørgsmålet om, hvorfor kvinder er mere religiøse end mænd. Flere forskningsresultater er modstridende, og konklusioner stammer sommetider ikke fra data, men fra ideologisk baserede antagelser om køn.
Uanset teorierne om køn og religion, så kan vi konstatere, at kvinder i Danmark er, som kvinder i resten af verden; statistisk set mere knyttet til det religiøse end mænd.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
