Har Folketingets flertal og forskningsministeren egentlig forstået, hvad forskning går ud på?
KOMMENTAR: Politikerne efterspørger enighed fra forskersamfundet om, hvilke idéer der er »levedygtige«. Men uenighed er et helt centralt element i stort set al forskning.
forskningsfrihed_pseudoforskning_Henrik Dahl_har_folketinget_og_forskningsministeren_overhovedet_forstaaet_hvad_forskning_gaar_ud_paa

Henrik Dahl (LA, t.v.) og Morten Messerschmidt (DF, t.h.) har startet debatten 'aktivistisk forskning'. Nu har Folketinget vedtaget en tekst, der bl.a. vægter enighed blandt forskere. (Fotos: Folketinget. Screenshots af video fra Folketinget)

Henrik Dahl (LA, t.v.) og Morten Messerschmidt (DF, t.h.) har startet debatten 'aktivistisk forskning'. Nu har Folketinget vedtaget en tekst, der bl.a. vægter enighed blandt forskere. (Fotos: Folketinget. Screenshots af video fra Folketinget)

Hvad er god forskning? Kan to forskere være uenige, uden nogen af dem er dårlige forskere af den grund?  Hvornår er forskning aktivistisk? Og hvor meget ved politikerne egentlig om den forskning,  de kritiserer?

Disse spørgsmål er blevet ekstra aktuelle de seneste uger og måneder, senest i forbindelse med Folketingets forespørgsel om overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer', som blev stillet til forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) af Henrik Dahl (LA) og Morten Messerschmidt (DF).

Forespørgslen mundede ud i, at Folketinget – med undtagelse af Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Alternativet og Uffe Elbæk – 1. juni 2021 stemte for en vedtagelse, der understreger, at universiteternes ledelser har ansvar for, »at det ikke er muligt at unddrage sig berettiget faglig kritik

Mange forskere har allerede kritiseret vedtagelsen for, at den risikerer at stække forskningsfriheden frem for at befordre den. Det er jeg enig i.

Tv-transmissionen fra Folketingets debat 28.5.21 gør mig desuden alvorligt i tvivl om politikernes faglige indsigt i den forskningsverden, som de lovgiver om.

Mindretallet fremstillede en alternativ vedtagelsestekst.

Hvorfor valgte de øvrige partier at stemme for Dahls og Messerschmidts tekst, der blandt andet fremhæver, at forskning skal munde ud i enighed blandt forskerne, frem for den alternative vedtagelsestekst, der understreger forskningsfriheden på de danske universiteter?

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Mangel på klare svar fra Dahl & forskningsministeren

Dahls begrundelse for forespørgslen byggede på to eksempler på, at forskere inden for migrationsforskning har kritiseret majoriteten af forskere for at være for ukritiske overfor indvandring (se Folketinget tv 28. maj 2021 klokken 12.15-12.19).

Man skulle tro, at sådanne forskningsstridigheder var et udtryk for, at den frie og kritiske debat lever i bedste velgående på danske universiteter.

Men Dahl brugte eksemplerne som argument for, at kritikerne har udpeget et problem med aktivisme blandt danske migrationsforskere.

Han tog med andre ord stilling i en forskningsdebat og ønskede, at de kritiserede forskere retter ind over for kritikken. Dette var Dahls baggrund for at starte en debat om forskellen på politik og videnskab samt grænserne for, hvor aktivistiske forskere må være.

Forskningsordførerne, der stillede med en alternativ konklusion til diskussionen, spurgte vedvarende til forskellen på kritisk debat og politisk aktivisme uden at få et klart svar fra Dahl eller fra forskningsministeren eller hendes partis forskningsordfører, Bjørn Brandenborg.

Hvorfor ikke tilslutte sig en anden ordlyd?

Hvis politikerne ikke kan definere det, som de ønsker reguleret, ville det være klogt at tilslutte sig den alternative konklusion, som fremhæver:

»Faglige tvister afgøres ikke politisk. Folketinget skal sikre, at universiteterne fortsat har de nødvendige redskaber til at beskytte fagligheden. Folketinget skal ikke definere, hvad der er god videnskab, relevante fagområder eller passende metoder. Folketingets medlemmer kan naturligvis deltage i den åbne debat på lige fod med alle andre.«

Hvorfor ville forskningsministeren ikke tilslutte sig denne ordlyd?

Social Justice Theory – ifølge Morten Messerschmidt

I sin tale fremhævede Messerschmidt Social Justice Theory som eksempel på en underlødig teoretisk retning.

Ifølge ham har teorien underbegreber som postkolonial teori, queer teori, kønsteori, intersektionalitet, kritisk raceteori og fedmestudier og er en metode, der »er ekstremt intolerant og antidemokratisk.«

Messerschmidt uddybede, at han herved forstår »en slags konspirationstanke om, at universiteterne er gennemsyret af gamle hvide mænd, som ikke kan løsrive sig fra det ophav, de nu engang er født ind i, uanset hvad de så måtte gøre.« (klokken 13.06-13.08)

Han gav ingen begrundelse for sine anklager mod ovennævnte teorier.

Hvordan er Messerschmidt kommet til den konklusion, at Social Justice Theory er overbegrebet for de førnævnte teorier?

Jeg har i diverse leksika ikke fundet en beskrivelse af Social Justice Theory.  

Som filosof kender jeg begrebet social retfærdighed som en idé om fordelingsmæssig social retfærdighed, der kan spores tilbage til den amerikanske filosof John Rawls' hovedværk 'A Theory of Justice' fra 1971 (se f.eks. opslaget Distributive Justice i Standford Encyclopedia, hvor der også refereres til Social Justice).

De fra Rawls inspirerede diskussioner om social retfærdighed udgør ikke et paraplybegreb for postkolonial teori, queer teori og så videre.

Messerschmidts misforståelse

I sit svar til Stinus Lindgreen, Radikale Venstre, (klokken 13.15) understregede Messerschmidt, at Social Justice Theory er inspireret af franske tænkere som Foucault, Althusser og Deleuze.

Den kobling er jeg aldrig stødt på.

Havde Messerschmidt ulejliget sig ud blandt forskerne og havde spurgt til deres teori og metode, ville han have opdaget sin fejltagelse.

Messerschmidt blander den Kant-inspirerede Rawls og dennes tanker om social retfærdighed sammen med fransk poststrukturalisme.

Hans viden om den forskning, han ønsker at kritisere, er mildest talt hullet, og hans negative vurderinger ligner en ubegrundet normativ stillingtagen.

Ufine angreb fra landets fineste talerstol

Der er ikke meget rationalitet eller objektivitet i at insinuere, at mennesker, man er uenig med, er forskruede.

Ikke desto mindre var det, hvad Messerschmidt brugte sin taletid på, da han remsede navngivne forskere og forskningscentre op for at konkludere, at:

»… hvis ikke man allerede er fuldstændig forskruet og medlem af Enhedslisten, så kan man da blive optaget på universiteterne og ende der« (klokken 13.10) og sidenhen fremhævede, at rigtig forskning i feminisme ville konkludere, »hvordan feminisme forskruer hovedet på folk« (klokken 13.18).

Er det sådanne angreb, Messerschmidt og Dahl mener skal danne grundlaget for den 'frie og kritiske debat'?

Disse eksempler må være absolutte lavpunkter i den politiske debat i Folketinget. Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgesen fremhævede i sin tale, at:

»… det er vigtigt (…) at holde armslængde til de konkrete forskningsaktiviteter fra politisk side. Spørgsmål om pres på forskningsfriheden i form af for eksempel ensporede forskningsmiljøer er et klart ledelsesansvar for de enkelte universiteter.« (klokken 12.22)

Hvorfor underskriver vores forskningsminister så Dahl og Messerschmidts vedtagelsestekst frem for sine støttepartiers vedtagelsestekst, der tydeligt understreger netop armslængdeprincippet?

Upræcis kritik

I debatten takkede Dahl Messerschmidt »for at nævne Social Justice Theory, som vi taler for lidt om her i Folketinget« og fortsatte, at der en antagelse i »Social Justice Theory, at når en teori fortrænger en anden teori, er det magt, der får den nye teori ind. Det er ikke rationalitet« (klokken 13.21-13.22).

Hvor er Dahls eksempler på forskere, der mener, at magt er den drivende motor i teoriudvikling?

Hvis ikke Dahl og Messerschmidt havde politisk magt, ville forskerfællesskabet blot ryste på hovedet af deres upræcise og misforståede kritik.

Men netop deres placering som folkevalgte politikere gør, at deres nonsens ikke er uskyldig.

ane_halsboe-joergensen-fotograf_steen_brogaard.jpg

Forskningsordførerne, der stillede med en alternativ konklusion til diskussionen, spurgte vedvarende til forskellen på kritisk debat og politisk aktivisme uden at få et klart svar fra Henrik Dahl eller fra forskningsministeren Ane Halsboe-Jørgensen eller hendes partis forskningsordfører, Bjørn Brandenborg, skriver Esther Oluffa Pedersen. (Foto: Steen Brogaard)

Dahl & Messerschmidts selvmodsigelse

I vedtagelsesteksten, som det store flertal i Folketinget netop har tiltrådt, står der, at:

»…akademisk selvregulering (…) består i, at forskersamfundet gennem fri og kritisk debat når til konsensus om såvel de idéer, forskersamfundet anser for at være levedygtige, som om de idéer, der i lyset af den kritiske debat ikke lader sig opretholde.«

Dahls begrundelse for at rejse den politiske debat om forskningsfrihed var, at der ifølge ham hersker en konsensus blandt danske migrationsforskere, som han og navngivne kritikere mener er forkert.

Dahl og Messerschmidt synes både at ville kræve et opgør med forskningsfelter, når den herskende konsensus ikke behager dem, og at kræve, at universiteterne skal sørge for, at forskersamfundet når til konsensus.

Det er en simpel selvmodsigelse. Det er også imod praksis indenfor ethvert kendt forskningsfelt.

Uenighed blandt forskere er helt normalt

Forskning er kendetegnet ved, at der ikke hersker universel konsensus. Der er vedvarende uenigheder blandt forskere om specifikke forskningsdesigns, forskningsmetoder, fortolkninger af forskningsresultater og idéer.

Se bare på de sidste 16 måneders corona-diskussioner, hvor forskerne ikke har været 100 procent enige om, hvordan videnskabelige data skal fortolkes.

Forskere er enige om, at der skal kunne stilles kritiske og velbegrundede spørgsmål til ethvert led i forskningsprocessen og det er derigennem, at fejltagelser opdages og mindre velbegrundede idéer opgives.

Men enhver enighed, der opstår indenfor et forskningsfelt på et givent tidspunkt, kan kritiseres og blive udfordret, som også de af Dahl nævnte eksempler viser.

Det ville være forskningsmæssig hybris at forestille sig, at vi i dag gennem fri og kritisk debat kan komme til enighed om, hvilke forskningsidéer der er levedygtige.

En række spørgsmål til forskningsministeren

Derfor er mine spørgsmål til forskningsministeren og de øvrige underskrivere af vedtagelsesteksten:

  • Hvad det er for en opgave, universiteternes ledelse bliver pålagt?
  • Mener flertallet i Folketinget, at universitetsledelserne har til opgave at facilitere 'en fri og kritisk debat', der kan føre til konsensus – altså enighed – mellem alle universitetets forskere om, hvilke idéer der skal forskes i?
  • Hvorfor antager forskningsministeren og Folketingets flertal, at fri og kritisk debat inden for forskning resulterer i enighed?
  • Hvordan skal forskningen udvikle sig, hvis forskere underlægges et krav om enighed?
  • Hvad er forskningsministeren og de øvrige underskriveres begrundelse for at foretrække Dahl og Messerschmidts vedtagelsestekst frem for den alternative formulering?

Før publicering har vi forelagt denne kommentar for forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), Henrik Dahl (LA) & Morten Messerschmidt.

Dahl & Halsboe-Jørgensen er ikke vendt tilbage, mens Messerschmidt svarer, at han har bedt Halsboe-Jørgensen om at »igangsætte et tilbundsgående studie af de seneste ti års kønsforskning med henblik på at kortlægge, hvor stor en andel af denne forskning, der baserer sig på evidens og empiri versus teori.«

 I boksen under artiklen kan du både se den fulde ordlyd af Folketingets vedtagelsestekst og den alternative formulering.

Hvad har Folketinget vedtaget?

Folketinget har haft en forespørgsel 'Om overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer'. Den forespørgsel er mundet ud i en tekst, der blev vedtaget og en alternativ formulering, der ikke blev vedtaget.

Herunder bringer vi den fulde ordlyd af de to tekster, der var til afstemning i Folketinget.

Vedtagelsesteksten

Teksten herunder er fremsat af Henrik Dahl (LA)Bjørn Brandenborg (S)Ulla Tørnæs (V)Morten Messerschmidt (DF)Britt Bager (KF)Peter Seier Christensen (NB) og Jens Rohde (KD). For stemte  72 (S, V, DF, KF, NB, LA, KD og Inger Støjberg (UFG)), imod stemte 24 (SF, RV, EL og UFG), hverken for eller imod stemte 0.

»Folketinget har den forventning, at universiteternes ledelser løbende sikrer, at selvreguleringen af den videnskabelige praksis fungerer.

Det vil sige, at der ikke forekommer ensretning, at politik ikke forklædes som videnskab, og at det ikke er muligt systematisk at unddrage sig berettiget faglig kritik.

Universiteterne er oprindeligt et særkende for Europa, med rødder i middelalderen. I vore dage fungerer de som afgørende samfundsinstitutioner, der danner en ramme om den frie og kritiske tænkning.

Grundprincippet i det frie universitet er en akademisk selvregulering. Den består i, at forskersamfundet gennem fri og kritisk debat når til konsensus om såvel de idéer, forskersamfundet anser for at være levedygtige, som om de idéer, der i lyset af den kritiske debat ikke lader sig opretholde.

Folketinget har den samme ret som alle andre forsamlinger af borgere, eller borgere enkeltvis, til at udtrykke holdninger til forskningsresultater. Men det bestemmer ikke, hvad der kan forskes i, eller hvordan

Den alternative formulering

En anden del af Folketinget - Stinus Lindgreen (RV)Astrid Carøe (SF)Pernille Skipper (EL)Torsten Gejl (ALT) og Uffe Elbæk (UFG) – fremsatte følgende alternative formulering i forespørgsel 49 'Om overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer'. Denne tekst blev ikke vedtaget.

»Folketinget noterer sig, at universiteterne har til opgave at drive forskning på højeste internationale niveau, at leve i vekselvirkning med samfundet og at tilskynde medarbejdere til at deltage i den offentlige debat.

Universiteternes rolle er vidensgenererende, kritisk tænkende og oplysende, og universiteterne er derfor både deskriptive, fortolkende og normative.

Folketinget skal sikre de nødvendige rammer for, at universiteterne kan leve op til deres formål, herunder særlig at sikre forsknings- og ytringsfriheden og friheden til, at universiteterne kan udpege relevante fagområder.

Folketinget bemærker, at videnskab er selvregulerende, og at det er op til de faglige miljøer at debattere ny forskning og nye idéer. Faglige tvister afgøres ikke politisk.

Folketinget skal sikre, at universiteterne fortsat har de nødvendige redskaber til at beskytte fagligheden.

Folketinget skal ikke definere, hvad der er god videnskab, relevante fagområder eller passende metoder. Folketingets medlemmer kan naturligvis deltage i den åbne debat på lige fod med alle andre.«

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.


Det sker