Okay at stjæle? Kom med i 7-eleven, og få filosoffens argumenter for og imod tyveri

Det er ulovligt at stjæle - det ved vi. Men der findes faktisk teoretiske argumenter, der kan forsvare smårapserier.

Videnskab.dk er taget i en 7-eleven med filosof Esther Oluffa Pedersen, og hun retter sig straks mod sortimentet af yoghurt med rabarber, jordbær og hindbærtopping for at stille et eksempel op:

»Jeg står her, og mine børn ligger derhjemme og er sultne, og jeg har ingen penge. Er det så værst, at jeg tager noget yoghurt med hjem og giver dem til mine sultne børn? Eller at den her butik får et lillebitte tab?«

Eksemplet ser på tyveriet gennem nyttefilosofiens briller, som den engelske filosof Jeremy Bentham står bag, forklarer hun. Han vurderer en handling ud fra, hvilke samfundsmæssige konsekvenser den har, og med udgangspunkt i den tankegang ville man sige, at det er bedre at stjæle, end at have børn, der sulter.

Den slags gamle teorier fra filosofiens verden er igen blevet aktuelle: Flere danskere end nogensinde stjæler, og flere synes tilsyneladende, at det er okay:

• i oktober 2024 blev der målt det højeste antal butikstyverier nogensinde
• i en undersøgelse fra samme år finder hver femte dansker det acceptabelt, »at man tager lidt varer i et stormagasin uden at betale.«
• I 2006 gjaldt det kun hver 20. dansker

Hvad er der sket? Og er det okay at stjæle?

Ser man mod filosofien, finder man både argumenter for og imod tyveri.

Filosoffernes syn på tyveri

I 7-eleven står vi foran en buffet af forskellige typer chokoladebarer. Der er Snickers, Twisters, Buenos og Guldskildpadder lige til at stikke i lommen. Faktisk er chokolade en af de ting, vi stjæler mest af.

Men at stjæle er altså åbenlyst forkert ifølge den tyske filosof Immanuel Kant. Det mente han af to grunde, fortæller Esther Oluffa Pedersen.

»Jeg ved, at jeg ikke må stjæle, for det går ud over ejeren, men jeg forbryder mig faktisk også mod mig selv,« forklarer Esther Oluffa Pedersen, der er lektor i videnskabsstudier og æstetik på Roskilde Universitet.

»Jeg gør mig selv til en, der på den ene side gerne vil have, at mine ting er i fred og samtidig vil have lov til at tage andre folks ting. Så jeg ender op med at ødelægge mig selv, fordi jeg kommer i de her konflikter med mig selv,« forklarer hun videre.

En anden tysk filosof Friedrich Nietzsche, der levede i 1800-tallet, ville derimod sige: »Du skal ikke tænke over, hvad andre forbyder dig, men hvad du selv mener er godt.«

Samfundets moral deler verden i godt og ondt, men Nietzsche vil have os til at se ud over det. Det, samfundet kalder ondt eller umoralsk, er begrænsninger af de stærke viljer, forklarer Esther Oluffa Pedersen.

»Så hvis du vil stjæle på nietzscheansk vis, må du sætte dig ud over samfundets moral og stå fast på din ret til at genformulere vores værdisystemer,« siger hun.

I filosofien er der således ikke enighed om, hvordan vi skal forholde os til tyveri.

To forklaringer på, at folk synes, det er okay at småstjæle

Jeg tager en Snickers i hånden og spørger filosoffen, hvad den filosofiske forklaring er på, at, nogen synes, det er okay at hapse den uden at betale?

»Hvis man skal forstå tyveri i butikker, kan man anskue det fra to forskellige vinkler,« siger Esther Oluffa Pedersen.

Man kan stjæle for at overskride en grænse eller for at optimere sine egne interesser.

Vi skal stifte bekendtskab med kirkefader og filosof Augustin for at få en forklaring på den første vinkel.

Tilbage i år 300 skrev Augustin om synder, og den første synd – som han ikke engang vidste, han begik – var, at han som lille sammen med en gruppe drenge stjal nogle pærer.

»De er ikke engang interesserede i at spise de her pærer, men de kan lide at overskride grænsen,« siger Esther Oluffa Pedersen.

»Og jeg tror, at for en gruppe af dem, der stjæler i dag, så handler det om den her spænding, og at det er noget, man gør sammen i grupper. Og det, man i virkeligheden gør, det er, at man overskrider en grænse. Og man overskrider et forbud,« fortsætter hun.

Den anden forklaring handler om, hvordan vi optimerer vores egeninteresser. Dette kan sættes i forbindelse med teorien om etisk egoisme, som blev grundlagt af amerikaneren Ayn Rand, forklarer Oluffa Pedersen.

»Etisk egoisme hævder, at det eneste moralske formål med et menneskes liv er at opnå egen lykke. I bestræbelsen på selv at blive lykkelig er man ikke forpligtet til at tage hensyn til, om ens handlinger skader andre,« siger hun.

En forklaring, man fortæller sig selv, om, hvorfor det er okay at stjæle, kunne i det her tilfælde lyde sådan her:

»Det er ikke rimeligt, at jeg ikke har råd til den lækre flaske rødvin, som du har, så derfor er jeg på en måde berettiget til at stjæle den,« lyder det fra filosoffen.

Vi befinder os i en tid, hvor vi sætter materielle goder højt i stedet for at sætte fællesskabet højt, fortæller hun:

»De materielle goder bliver definerende for, hvordan man har et godt liv, og derfor får vi en tendens til at tænke på os selv som nogle, der skal have lov til at optimere – og dermed stjæle.«

»Den store, grimme koncern«

En anonym 26 årig kvinde siger til Politiken, at hun ikke principielt synes det er moralsk forkert at stjæle:

»Jeg ville aldrig stjæle fra en lille butik. Det har noget at gøre med størrelsen på virksomheden, på lille mig og på de ting, jeg stjæler, at jeg synes, det er okay«.

»Hendes forklaring siger alt om, at hun godt ved, hun gør noget forkert,« siger Esther Oluffa Pedersen.

»De fleste af os har en grundtanke, der hedder, at man ikke må stjæle, men så laver vi forklaringer om, hvorfor det kan være okay at lave en undtagelse: I det her tilfælde handler det om den store, grimme koncern,« uddyber hun.

Vi står i en af de 178 danske 7-Eleven-butikker, som er drevet af Reitan Convenience Denmark, og som i 2023 kom ud med et »rekordregnskab«, og ligesom den anonyme hapser fra Politiken kan man få tanken, at det ikke betyder det store for dem, hvis man hapser en energidrik fra hylden uden at betale.

Men den holdning giver filosoffen ikke meget for.

»Man skal huske, at det betyder noget for den person, der driver lige den her 7-Eleven, for vedkommende er ansvarlig for sin butik. Så det er klart, at der er en indtægt, som går til alle butikkerne, men det går ud over butiksforvalteren, hvis der er store udsving i personens butik.«

»Så det er en meget dårlig forklaring,« understreger hun.

Dansk Erhverv ser udviklingen med hapserier som et bredere moralsk skred i samfundet. Er du enig i den udlægning?

»Et moralsk skred synes jeg er voldsomt, men vi er i hvert fald et sted, hvor der er mange mennesker, som insisterer på, at deres egne interesse er vigtigere end de fælles.«

»Og et samfund, der udelukkende bygger på egen interesse, kan ikke hænge sammen. Der bliver nødt til at være nogle idealer, som er vores fælles idealer, og der bliver også nødt til at være nogle normer om, hvad der er moralsk rigtigt og forkert, som vi på en eller anden måde er enige om,« tilføjer hun.

Hvad er det for et samfund, vi ønsker?

Tilbage i butikken bekræfter den unge mand, der står bag disken, at der af og til bliver stjålet eller i hvert fald gjort forsøg på det.

»Der er masser, der stjæler, men mest derovre,« siger han og peger over i hjørnet af butikken, hvor tyvene ikke tror, han kan se dem, fortæller han.

Han ser typisk folk putte slik og chokolade i lommerne, mens de dyrere varer som spiritus er bag lås og slå hos ham bag kassen – og ifølge Esther Oluffa Pedersen er en fremtid, hvor endnu flere varer låses inde, en mulig konsekvens af vores tids tyveri-tendenser.

I køledisken bag os står øl, sodavand og energidrikke linet op. Varerne er frit tilgængelige for os. Vi skal blot åbne lågen og tage, hvad vi har brug for. Men sådan bliver det ikke nødvendigvis ved med at være.

»Jeg var for nylig i New York, hvor jeg var på et apotek, hvor alt var låst inde. For hver en lille ting, jeg ville købe, skulle jeg have en fra butikken til at komme og låse op,« fortæller Oluffa Pedersen.

»Vi må spørge os selv, hvad det er for et samfund, vi ønsker,« siger hun, og så forlader vi butikken med lige så tomme lommer, som da vi kom.