Forskere: Vi bør ikke lade Facebook styre metaverset
Facebook relancerer sig selv som 'Meta' i et åbenlyst forsøg på at dominere fremtidens virtuelle verden, skriver australske forskere.
Facebook metaverse sociale medier Mark Zuckerberg privatliv digitale medier kontrol

Metaverset kan i sidste ende komme til at definere, hvordan vi arbejder, lærer og socialiserer. (Foto: Shutterstock)

Metaverset kan i sidste ende komme til at definere, hvordan vi arbejder, lærer og socialiserer. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Facebooks administrerende direktør Mark Zuckerberg har annonceret, at virksomheden vil skifte navn til 'Meta'

Han forklarer, at navneskiftet afspejler det faktum, at virksomheden nu er meget mere omfattende end blot den sociale medieplatform (moderselskabet vil stadig hedde Facebook).

Rebrandingen følger flere måneders stadig mere intensiv diskussion fra Zuckerberg og virksomheden om det såkaldte metavers.

Betegnelsen 'metavers', som er en sammentrækning af ordene 'meta' og 'univers', dækker over en virtuel verden, som smelter sammen med den fysiske verden, hvor brugere frit kan interagere med hinanden ved hjælp af teknologier som Virtual Reality (VR) og Augmented Reality (AR).

Mark Zuckerberg siger, at han håber, at metaverset vil blive et nyt økosystem, der vil skabe millionvis af jobs for indholdsskabere.

Men er det blot et overfladisk PR-stunt, hvor Mark Zuckerberg forsøger at nulstille Facebook-brandet efter flere år med adskillige skandaler, eller er det et ægte bud på at sætte virksomheden på kurs mod det, han ser som fremtiden for computerverdenen?

Facebooks rejse ind i metaverset

Der er ingen tvivl om, at dette er kulminationen på 7 års virksomhedsopkøb, investering og forskning, der startede med Facebooks opkøb af virksomheden Oculus i 2014. Oculus er en virksomhed, der producerer VR-headset, og Facebook opkøbte dem for intet mindre end 2 milliarder amerikanske dollars.

Oculus var inden da blevet fremtrædende på markedet efter en lukrativ Kickstarter-kampagne, og mange af virksomhedens (gennemsnitligt små) bagmænd var vrede over, at deres støtte til 'The Future of Gaming' blev overtaget af Silicon Valley.

Mens gamersamfundet var bekymrede for, at Facebook ville give dem VR-versioner af 'Farmville' i stedet for det hardcore-indhold, de ønskede sig, så kynikere på købet som en del af et indkøbsorgie efter Facebook gjorde sin entré på aktiemarkedet, eller måske blot Zuckerberg, der hengiver sig til en personlig interesse i spil.

Med Facebook ved roret blev Oculus kun mere dominerende på VR-markedet, og står nu med en markedsandel på mere end 60 procent - dette takket været kraftig kryds-subsidiering fra Facebooks reklamevirksomhed, samt en konsollignende tilgang til udviklingen af VR med det mobile 'Quest' VR-headset.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Skridt mod Mark Zuckerbergs vision af metaverset

Udover Oculus har Facebook også investeret massivt i VR og AR. Under paraplyen Facebook Reality Labs arbejder næsten 10.000 personer med disse teknologier; det nærmer sig 20 procent af Facebooks samlede arbejdsstyrke. 

I sidste uge annoncerede Facebook planer om at ansætte yderligere 10.000 udviklere i EU, som skal arbejde med deres metaverse-platform.

En stor del af arbejdet sker bag hermetisk lukkede døre, men Facebook Reality Labs har dog før offentliggjort projekter, så som Project Aria, der forsøger at skabe live 3D-kort over offentlige rum, og de nyligt udgivne Ray-Ban Stories – Facebook-integrerede solbriller med 5-megapixel kameraer og stemmekontrol.

Alle disse investeringer og projekter er et skridt mod den infrastruktur, der skal blive til Mark Zuckerbergs vision af metaverset. Som han sagde tidligere på året:

»Jeg synes, det giver rigtig god mening for os at investere dybt for at være med til at forme, hvad jeg tror, bliver den næste store digitale platform.«

Hvorfor vil Facebook herske over metaverset?

Metaverset kan i sidste ende komme til at definere, hvordan vi arbejderlærer og socialiserer

Det betyder, at VR og AR vil bevæge sig ud over de nuværende nicheanvendelser og blive hverdagsteknologier, som vi alle vil være afhængige af.

Vi kan gisne om Facebooks vision for metaverset ved at se på Facebooks eksisterende tilgang til sociale medier.

Facebook har formet vores onlineliv til at være en gigantisk indtægtsstrøm baseret på magt, kontrol og overvågning drevet af vores data.

VR- og AR-headsets indsamler enorme mængder data om brugeren og deres miljø.

Det er et af de vigtigste etiske spørgsmål omkring disse nye teknologier og formentlig en af de største attraktioner for Facebook i forhold til at eje og udvikle dem.

Næsten som et fingeraftryk

Men der er ét parameter, der er særligt bekymrende. Den måde, du bevæger din krop på, er unik - så unik, at VR-data kan bruges til at identificere dig, næsten som et fingeraftryk. Det betyder, at alt, hvad du gør i VR, potentielt kan spores tilbage til din individuelle identitet. 

For Facebook – et digitalt reklameimperium bygget på at spore vores data – er det en fristende udsigt.

Sideløbende med Project Aria lancerede Facebook sine Responsible Innovation Principles og lovede for nylig 50 millioner amerikanske dollars til at 'opbygge metaverset ansvarligt'.

Men, som Catherine D'Ignazio og Lauren Klein påpeger i deres bog 'Data Feminism', er ansvarlig innovation ofte fokuseret på individualiserede begreber om skade, snarere end adressering af strukturelle magtmæssig uligevægt og ubalancer, der er indbygget i teknologier som sociale medier.

I vores studier af Facebooks Oculus Imaginary (Facebooks vision for, hvordan det vil bruge Oculus-teknologien) og de løbende ændringer af Oculus' privatlivs- og datapolitik, foreslår vi, at Facebook offentligt formulerer privatlivet i VR som et spørgsmål om individuelt privatliv (som brugerne har kontrol over) kontra overvågning og dataindsamling (som vi ikke har kontrol over).

Kritikere har beskrevet Facebooks udmeldinger som spin og 'privatlivs-teater', hvor vi alle blot lader som om, for at få det til at se godt ud. 

Gruppen for digitale rettigheder, Access Now, deltog i et Facebook AR-privatlivs-'design jam' i 2020, hvor man opfordrede Facebook til at prioritere advarsler om, at forbipasserende muligvis blev optaget af Ray-Ban Stories (smart-brillen, som blev omtalt tidligere i artiklen, red.). De siger nu, at anbefalingen blev ignoreret.

Er internettet skabelon for et åbent metavers?

Passende nok vil metaverset under Facebook sandsynligvis ligne termens litterære oprindelse, opfundet i Neal Stephensons roman Snow Crash fra 1992, som beskriver et udnyttende, korporativt, hierarkisk virtuelt rum.

Men sådan behøver det ikke være. Tony Parisi, én af de tidlige pionerer inden for VR, hævder, at vi allerede har en plan for et ikke-dystopisk metavers. 

Han siger, at vi bør kaste blikket tilbage på internettets oprindelige, præ-korporatiserede vision, som legemliggjorde 'en åben, kollaborativ og konsensusdreven måde at udvikle teknologier og værktøjer'.

Facebooks rebranding og dominans på VR-markedet, deres tilsyneladende ønske om at hyre alle VR- og AR-udviklere i Europa samt medieplatformens mange virksomhedsopkøb – alt dette lyder mindre som ægte samarbejde og konsensus og mere som et forsøg på at kontrollere computerverdenens næste grænseområde.

Vi lod Facebook styre de sociale medier. Vi må ikke lade dem styre metaverset.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk