Hvordan trænes kreativitet, så vi kan få flere kreative genier på fodboldbanen?
Hvad er kreativitet i fodbold egentlig?
christian_eriksen_fodbold_em_em2021_danske_landshold

Kreativitet er for alle fodboldspillere, uanset hvilken position de spiller, uanset hvilken rolle de har på holdet, og uanset hvilket niveau de spiller på. (Foto: Водник / CC BY-SA 3.0)

Kreativitet er for alle fodboldspillere, uanset hvilken position de spiller, uanset hvilken rolle de har på holdet, og uanset hvilket niveau de spiller på. (Foto: Водник / CC BY-SA 3.0)

Bemærk, at denne artikel er udgivet før Danmarks kamp mod Finland.

Og så skyder han … … nej, han venter … ….
JAAAAH, Michael Laudrup, det er genialt det der!

Svend Gehrs under VM-slutrunden i 1986

Sådan lød det fra Svend Gehrs under VM-slutrunden i 1986, da Michael Laudrup bragte Danmark foran 3-1 mod de regerende sydamerikanske fodboldmestre, Uruguay.

Efter at modtage bolden fra Søren Lerby lavede Laudrup et par besnærende driblinger på kanten af straffesparksfeltet, og derefter – stik mod modstandernes og tilskuernes forventning – tilføjede han overraskelsesmomentet:

I stedet for at skyde på mål, første gang muligheden bød sig, lavede han to sirligt afstemte træk mod baglinjen, før han afsluttede.

Ekstraordinære, kreative øjeblikke som dette er med til at samle Danmark som fodboldnation. Denne slags fængslende oplevelser er med til at gøre fodboldspillet sjovere at være en del af på grønsværen - og mere underholdende at overvære som tilskuer.

Det er også denne slags aktioner, der hjælper spillerne med til at spille sig ind i hjerterne af alverdens fodboldfans. De afgør kampe!

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Kan vi skabe flere kreative genier?

Vi så det for nylig i kampen mod Tyskland, hvor Christian Eriksen dukkede op som en trold af en æske med en genial aflevering, i en kamp hvor han ikke havde sat et nævneværdigt aftryk.

Blandt sportsjournalister er Christian Eriksen tidligere blevet omtalt som et kreativt geni og en af verdens bedste kreative spillere grundet hans evner til at iscenesætte medspillerne i gunstige positioner. 

Vi vil forhåbentlig se mange flere prøver på dette i løbet af EM-slutrunden.

Lad os se nærmere på, hvad det er, der gør spillerne i stand til at gøre det uventede og overraskende.

Hvorfor har nogle spillere 'mere Laudrup (eller Eriksen) i sig' end andre, og kan vi skabe flere af disse typer?

Er kreatøren gal eller genial? 

Som ovenstående eksempler afslører, forbindes kreativitet ofte med det geniale.

På tværs af discipliner og kulturer er det dog udbredte misforståelser, at kreativitet er et produkt af det enlige geni, et prædikat af en gal mands værk, eller en gave, som er skænket af guderne til særligt udvalgte.

Det medfører, at kreativitet fejres som 'overmenneskeligt'. 

Da kreativitet i høj grad forbindes med det ekstraordinære, tror mange selvudnævnte eksperter, at det kun er de allerbedste spillere, der kan være kreative.

Det passer bare ikke. Forskning viser, at følgende fire ting gælder for kreativitet og fodbold:  

  1. Alle spillere kan være kreative
  2. Fodbold kræver kreativ handlen
  3. Kreativitet kan trænes i fodbold
  4. Kreativitet er en relationel proces

Hvordan det er tilfældet, kommer jeg ind på i resten af artiklen.

Alle kan være kreative

I krydsfeltet mellem den psykologiske og -pædagogiske idrætsforskning argumenteres der for, at kreative handlinger opstår i samspillet mellem spilleren og miljøet.

Spillerens kreative handlinger er blandt andet afgjort af:

  1. deres kreative og kropslige færdigheder, samt erfaringer fra forskellige idrætskontekster
  2. den måde de møder situationen på (for eksempel med en legende indstilling)
  3. de materialer er er til rådighed i situationen (for eksempel bolden og underlaget)
  4. de sociale krav og forventninger, som gælder i situationen (for eksempel spillestil og krav).

Det betyder, at kreativitet ikke er medfødt, men at alle spillere har mulighed for at være kreative under de rette omstændigheder.

Kreativitet er for alle fodboldspillere, uanset hvilken position de spiller, uanset hvilken rolle de har på holdet, og uanset hvilket niveau de spiller på.

Kreativiteten er altså ikke reserveret til de spillere, der er i stand til at gøre noget ekstraordinært med bolden i duel- eller pasningsspillet.

Kreativitet er essentielt i komplekse spil

Én af årsagerne til, at alle spillere kan og bør træne kreativitet, er, at det forbereder dem på fodboldspillets særlige arbejdskrav. Det hjælper dem med at håndtere spillets høje kompleksitet.

Da der sker mange ting på samme tid, er spillet så usikkert og uforudsigeligt, at alle aktioner ikke kan planlægges på forhånd. Derfor vil stereotypt spil hurtigt blive ineffektivt.

Denne kompleksitet medfører, at spillerne skal forholde sig åbent og spontant til spilsituationer, der konstant forandrer sig, og hvor resultatet af deres handlinger er uvist.

De skal eksempelvis håndtere unikke situationer, tilpasse deres spil til nye forhold (for eksempel udskiftninger), samt løse uforudsete problemer, der opstår i løbet af kampen.

Kreativitet er altså ikke useriøs og barnlig træning, men handler om at fremme nogle særlige kvaliteter, der er afgørende på allerhøjeste niveau. Dette gør man dog bedst med en legende tilgang. 

Kreativitet kan trænes i fodbold

Ovenstående understreger præmissen om, at kreativitet opstår i samspilet med miljøet og ikke bare er noget, den enkelte spiller bærer rundt på.

Det er i spilsituationer, hvor spillerne ikke kan gøre det, de plejer (eller det de har planlagt), at kreativiteten for alvor kommer på banen.

Hermed trænes kreativiteten ved at skabe situationer, hvor spillerne 'tvinges' til at gøre noget anderledes.

I denne sammenhæng kan kreativitet defineres som en legende og nysgerrig udforskning af nye og uvante handlemuligheder i åbne opgaver, hvor der er flere funktionelle løsninger.

På jævnt dansk vil det sige, at kreativitet er en proces, hvor spillerne eksperimenterer med idéer, der er nye eller uvante for den enkelte spiller, eller det pågældende fodboldhold.

Træning i at gøre det uventede

Fra dette perspektiv trænes kreativiteten ved at designe øvelser, hvor spillere udfordres til at gøre noget, de ikke plejer at gøre til fodboldtræning.

Det handler således om at udforme opgaver, der hjælper dem med at opdage, opfinde, afprøve og udnytte løsninger, som enten overskrider 1) deres vanlige handlerepertoire og/eller 2) de vanlige krav og forventninger i situationen.

Disse opgaver kan potentielt fremme spillernes åbenhed, nysgerrighed, mod, spontanitet og initiativ, samt deres evne til at til at løse nye og uvante problemer.

Det er kvaliteter, der er vigtige for at udnytte uventede muligheder i kampens hede.

Kreativitet handler også om struktur

Der er bred enighed om, at kreativitet kan trænes i fodbold.

De seneste år er dette blevet understreget i fire ph.d.-afhandlinger af Stephen Zahno fra University of Bern, Francisco de Sa Fardilha fra University of Sterling, Sara Santos fra University of Trás-os-Montes and Alto Douro, og undertegnede fra Aalborg Universitet.

Der er til gengæld debat om, hvad der karakteriserer de bedste træningsprogrammer, og hvorvidt der skal være fokus på træning af kreative færdigheder eller sports-specifikke færdigheder. 

Der er dog enighed om at det ikke bare handler om at give frihed (for eksempel at afslutte træningen med fri leg eller kampe uden restriktioner), men om at sikre en vis grad af struktur, hvormed kreativitet gøres til en prioritet i træningsmiljøet.

Et af de mest omfattende programmer er udviklet af Sara Santos og kaldes 'Creativity Developmental Framework'.

Et centralt aspekt i dette koncept handler om at integrere kreative komponenter såsom idérigdom, alsidighed og originalitet i træningen af fundamentale principper (eksempelvis dribling og samspil), situationelle principper (såsom at skabe rum) og holdtaktiske principper (for eksempel positionsspecifik adfærd), der samlet set karakteriserer holdets spillestil.

Det sker ved, at øvelserne udformes, så reglerne udfordrer til at finde på mange (iderigdom), nye (originalitet) og utraditionelle (alsidighed) løsninger.

Denne tilgang medfører desuden, at spillerne udfører mange ineffektive løsninger.

Er det nu godt? Ja!

Kreativitetstræning fremmer præstationen

Den kreative afprøvning af nye og overraskende løsninger er vigtig, selvom det ikke medfører en gunstig situation i øjeblikket. De kreative aktiviteter kan nemlig udvikle spillernes eksperimentelle viden.

Det er en særlig kropslig forståelse for, hvad der virker, har virket, eller potentielt kan virke i en fremtidig spilsituation, hvilket er vigtigt for senere kreative sportspræstationer.

Forskning indikerer også, at tilgange, hvor spillerne selv skal finde løsninger til forskellige bevægelsesproblemer via udforskning og opdagelse, kan resultere i mere effektive og pålidelige præstationer på langt sigt (i modsætning til autoritære og trænerstyrede tilgange).

Spillerstyrede tilgange udvikler adaptiv frem for rutinepræget ekspertise. Det betyder, at spillerne bedre kan tage selvstændige beslutninger og bruge deres evner i forskellige situationer.

Det skal dog også nævnes, at der mangler studier om de længerevarende effekter af kreativitetstræning.

Studier af kreativitetstræning i fodbold er så relativt nye, at vi ikke har kunnet følge spillerne længe nok til at se effekten i voksenalderen.

Et gummiord – med konsekvenser for fodboldpraksis

Kreativitet er et populært begreb i fodbold, hvor kreative spillere ofte fremhæves som de mest kampafgørende.

Det er samtidig et flydende begreb, som nærmest kan betyde alt mellem himmel og jord.    

I mit studie af danske elitetræneres opfattelse af kreativitetsbegrebet brugte trænerne hele 15 metaforer for kreativitet i fodbold (for eksempel at 'designe' gunstige spilsituationer, at ‘desorientere’ modstanderen, eller at 'samskabe' bemærkelsesværdige kombinationer). 

Hvis trænerne var mest optagede af at vinde kampe, forbandt de primært kreativitet med effektive handlinger på den sidste tredjedel af banen (eksempelvis en 'kirurgisk' aflevering eller forudbestemte 'koreografier' for det offensive samspil).

Flere af disse former for kreativitet blev forbundet med træningsmetoder, hvor træneren serverede løsningerne, og spillerne sjældent havde mulighed for at finde på idéerne.

Hvis trænerne til gengæld var mest interesserede i spillernes glæde og udvikling, beskrev de i højere grad kreativitet med begreber såsom 'nysgerrighed', 'learning-by-doing' og processer, der involverer fejl og individuel beslutningstagning (eksempelvis 'udforskning' af uvante situationer, 'opfindelse' af nye teknikker, og ‘uafhængighed’ af trænerens styring).

De fleste af disse former for kreativitet blev koblet med træningsmetoder, hvor spillerne havde bedre muligheder for at være kreative i form af at improvisere og eksperimentere med forskellige løsninger sammen med andre.

Fokus på den gode sportsoplevelse

Studiet viser således, at overdreven fokus på at vinde (det vil sige resultatorientering) kan skabe en uhensigtsmæssig tilgang til kreativitet.

Et af de første og vigtigste skridt i forhold til at fremme kreativiteten i dansk fodbold – og dermed udvikle flere spillere som Laudrup og Eriksen – kan være at etablere træningsmiljøer, der i højere grad er optaget af spillernes øjeblikkelige sportsoplevelser og langsigtede personlige udvikling.

Frem for sejrens sødme eller nederlagets bitterhed, er der langt mere at hente, hvis spillerne går hjem fra træning og kamp med en kreativ oplevelse af at have fundet på noget nyt (eller løst en uvant opgave) sammen med sine holdkammerater.

Har Conte ødelagt Eriksens kreativitet?

Spørgsmålet er, om Eriksens rolle i Inter, i et mere stramt styret spilsystem under Antonio Conte, vil have negative konsekvenser for hans kreative udfoldelse på det danske landshold? 

Lad os svare på dette ved at sætte kreativitetsmetaforerne i spil i forhold til Eriksens situation.

I en lang periode har Eriksen brugt en del krudt på at indfinde sig i Contes system og lære specifikke opspilsmønstre ('koreografier'), hvor der er stramme regler for, hvad han skal gøre på bestemte tidspunkter.

Grundet sin nye rolle i en stringent spillestil er Eriksens evner til at 'designe' spillet formentlig ikke blevet udfordret og vedligeholdt i samme grad som tidligere. 

Eriksens mod til at udnytte sit blik for medspillerne kan ligeledes være mindre end tidligere, da kreative forsøg på at bryde ud af Contes totalitære system ('overtrædelse') sandsynligvis ikke var velanset.

For den nøgterne fodboldtilskuer så det ikke ud til, at Conte ligefrem opfordrede sine spillere til at afprøve nye, anderledes og risikable løsninger.

De blev nok nærmere irettesat for dette – særligt hvis de spontane beslutninger ikke var succesfulde.

christian_eriksen_fodbold_danmark_holland

Her ses Christian Eriksen i 2012, hvor Danmark vandt 1-0 mod Holland.  (Foto: Dmitrij NejmyrokCC BY-SA 3.0)

Hjulmands stil opfordrer til improvisation

Forskning har udpeget frygten for at fejle som en stor kreativitetsbarriere.

Her spiller træneren en stor rolle i forhold til at give kreative frihedsgrader og etablere et miljø, hvor der er plads til at eksperimentere.  

Heldigvis opererer Kasper Hjulmand med en mere åben og fleksibel spillestil.

Danmarks angrebsspil hviler tilsyneladende på nogle principper, der guider spillerens samspil og dermed giver dem bedre muligheder for at improvisere ('samskabelse').

Her har Eriksen en mere fri rolle, der giver ham plads til at udnytte uforudsete muligheder i spillet. 

Desuden må vi danskere sætte vores sin lid til fænomenet clutch performance, hvor de bedste spillere præsterer på et ekstraordinært niveau under stort forventningspres.

Eriksen kan ikke gøre det alene

Afslutningsvist skal det understreges, at kreativitet ikke er noget vi har, men noget, vi gør sammen med andre. Det er en relationel proces.

Selv om Christian Eriksen er vores mest lysende kreative geni, er det ikke Eriksen, der egenhændigt afgør Danmarks skæbne til EM.

Der er i højere grad de samskabende processer bag Eriksens mange assists, der bør kaldes kreative, og ikke bare manden, der står for den afgørende aflevering.

Eriksen er særligt afgørende for denne proces, fordi han har fundet (og har mandat til at benytte) en særlig måde at tilgå spillet på, der gør ham i stand til at udforske forskellige muligheder og opsøge måder, hvorpå han kan sætte sig selv og medspillerne i gunstige positioner.

Denne proces er ligeledes afhængig af, at spillere såsom Yussuf Poulsen og Kasper Dolberg på kreativ vis finder, skaber og udnytter lommer i modstandernes forsvar.

De ekstraordinære kreative øjeblikke samskabes således ved at spillerne gensidigt forsøger at påvirke hinandens handlemuligheder (for eksempel via forskellige løbebaner) og åbne vinduer for atypiske handlinger.

Denne proces guides af holdets spillestil og taktiske principper i forskellige spilfaser.

Med sit sublime overblik og sin kirurgiske fod kan Eriksen forhåbentlig servere bolden på et sølvfad, når angriberne finder den rigtige position på det rigtige tidspunkt – som Yussuf Poulsen gjorde det mod Tyskland.

Her ser du Eriksens geniale aflevering og Poulsens kreative løb, der sikrede udligningen. (Video: German Football)

Kreativitet handler om glæden ved spillet

Fodboldtrænere, fodboldkommentatorer og fodboldelskere skal passe på med udelukkende at opfatte kreativitet som evnen til at overraske modstanderen og/eller skabe favorable situationer.

Vi skal ikke glemme, at det helt grundlæggende handler om glæden ved spillet, altså om legen, nysgerrigheden og opfindsomheden, der skal fastholdes fra barnsben. 

Havde Laudrup og Eriksen ikke haft disse dyder med sig, ville de sandsynligvis ikke være nået til samme højder.

Så her en opfordring til alle danske fodboldtrænere: Tag legen og boldglæden seriøst ved at give børn og unge udfordringer, der hjælper dem med at være kreative, og gør det acceptabelt at fejle.

Er der en bonus ved dette? Ja!

Det understøtter fokus på spillernes langsigtede idrætsdeltagelse og personlige udvikling, samt agerer modpol til præstationssamfundets krav om effektivitet.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.