Der er OL, og selvom jeg ikke er sportspsykolog, kan spilforskningen ikke sige sig fri for inspirationer fra dén verden.
Her er lidt fra vores egen læseliste, og nogle historier, som vi takker den britiske psykologforenings fremragende hjemmesidefor.
Øvelse gør mester
Da The Psychologist spurgte psykologer og forskere om hvad OL betød for dem, var læring og rollemodeller meget højt på listen. Når jeg et andet sted skriver at vilje har meget lidt med sejr at gøre, er det derfor selvfølgelig forkert i bredere forstand.
Vilje er nemlig ekstremt vigtigt i hele forberedelsesprocessen op til den afgørende dyst. Der skal trænes, og der skal være både mindset og bagland ud over en hel masse held - ikke mindst i det genetiske lotteri.
Malcolm Gladwells ofte (fejl)citerede 'Outliers' siger at de sande menneskelige fænomener – dem der bryder lydmuren for deres felt – ifølge den svenske forsker Anders Ericsson har lagt i omegnen af 10.000 timer før de blev 20, tilsvarende ca. 300 arbejdsuger, eller over 5 år uden ferie på dén ene ting.
En almindelig ekspert forventes vel til sammenligning at have en mindst 5-årig uddannelse plus nogle år i praksis. Ifølge Dreyfus og Dreyfus har nogen godt nok regnet sig frem til at ekspertise involverer 50.000 'chunks' af information i hukommelsen, men sand ekspertise handler også om evnen til fleksibelt og effektivt at tilgå dem i mange forskellige sammenhænge.
Og der skal vilje, interesse og støtte til at opsamle den slags mestring. Det engelske ord 'practice' giver i virkeligheden meget mere mening end det danske 'øvelse', fordi det handler om at gøre i praksis. Vi holder ikke op med at lære, det øjeblik vi går ud af skolen. Det er dér vores læring-i-praksis begynder, og formentligt først der vi finder de færdigheder der skal bære resten af vores karriere.
I sig selv får blod, sved og tårer får dig ingen vegne
Spørger man sportspsykologer, der arbejder på eliteplan, får blod, sved og tårer dig ingen vegne i sig selv. Udøvere skal have gode selvreguleringsværktøjer når det begynder at svide, og forstå at læring i sig selv er noget man skal lære. F.eks. er frustration og skuffelse ofte en god læremester, mens man andre gange skal komme over det, og tilbage på den berømte hest.
Gode helstøbte uddannelsesforløb skal derfor skabe appetit og nysgerrighed, og ikke bare sætte børn i en romaskine fra de er 6.
I The Psychologist mener Guy Claxon fra Winchester Universitet derfor at uddannelsessektoren kunne lære noget af den olympiske træningsbog, ved ud over fokus på de vanlige mentale færdigheder og blød social-emotionel pædagogik, at tilføre mere metalæring – at lære om sin egen læringsproces og de psykologiske tricks der gør at matematikopgaven kommer i hus uden skrig og skrål.
Psykologer er bekymrede over talentprojektet
Gladwells popularisering af de 10.000 timer før 20år bekymrer dog også sportspykologen Luke Regan, fordi der nu findes et stort antal myter om talent, og mange af dem lyder betænkeligt som opskrifter. Selvhjælpslitteratursindustrien står for en del af denne kultur. Hvor ofte har man ikke læst tomme universelle salgslinjer som:
»Do you sabotage your own happiness and success? Are you struggling to make sense of yourself? Do your emotions sometimes dictate your life?« (det kender vi alle sammen!). Og hvilke forældre forsøger ikke at føre egne drømme videre til næste generation?
Ideen om at talent skal opdyrkes før puperteten er med til at skabe en specialiseringstendens i projektsamfundet, hvor forældre ud fra en ofte misforstået videnskabelig korrekthed planlægger og pacer deres børns ønskede talent fra en meget ung alder.
Løftet om at man kan hvis man vil sætter ifølge den kritiske forfatter Steve Salerno unge op til at fejle (kun én kan vinde og en stor del er ren genetik!), og udviklingspsykologisk kan man frygte at pacingen berøver dem for den organiske udvikling og naturlige socialisering som ungdomslivet består af.
Det kan i værste fald give huller på vejen imod en velafbalanceret personlighed og uddannelse, eller ”bare” uføre til udbrændthed i en tidlig alder.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
