Et koldt brusebad er angiveligt sundt - men hvad siger forskningen?
En tur under den kolde bruser kan hjælpe os med vægttab, afværge depressionssymptomer, øge cirkulationen og lægge låg på sygefraværet, skriver engelsk forsker.
brusebad kold vand gavn fordele fight og flight hjerne depression vægttab

Der er mange fordele forbundet med at skrue helt ned for temperaturen i brusebadet. (Foto: Bence Balla-Schottner/Unsplash)

Der er mange fordele forbundet med at skrue helt ned for temperaturen i brusebadet. (Foto: Bence Balla-Schottner/Unsplash)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Et koldt brusebad om morgenen er ikke ligefrem den mest behagelige måde at starte dagen på. 

Alligevel skruer mange af os helt op for det kolde vand i jagten på de mange påståede sundhedsmæssige fordele, både fysiske og mentale.

Kolde brusebade blev først anbefalet af helbredsmæssige årsager i det tidlige 19. århundrede, da læger designede dem til brug på asyl- og fængselsfanger for at 'afkøle varme, betændte hjerner og indgyde frygt for at tæmme heftige viljer'.

I midten af det 19. århundrede indså victorianerne, at brusebadene havde andre anvendelsesmuligheder, nemlig at vaske folk – og at det var bedre, hvis vandet var varmt. 

Så brusebadet gik fra at være en anordning brugt til at påføre ubehageligheder i halvanden time til meget behagelig oplevelse, der varede omkring fem minutter.

Alligevel forsvandt de kolde brusebade aldrig helt, og de ser endda ud til at nyde noget af en genopblomstring - især blandt innovatørerne i Silicon Valley.

Hvad siger forskningen?

Et stort studie fra Holland viser, at personer, der tog et koldt brusebad, var mindre tilbøjelige til at tage fri fra arbejde på grund af sygdom end personer, der tog et varmt brusebad.

Mere end 3.000 deltagere blev inddelt i fire grupper og bedt om at tage et varmt brusebad hver dag. 

  • Gruppe 1 blev bedt om at afslutte badet med 30 sekunder koldt vand
  • Gruppe 2 blev bedt om at afslutte badet med 60 sekunder koldt vand
  • Gruppe 3 blev bedt om at afslutte badet med 90 sekunder koldt vand. 
  • Kontrolgruppen nød et varmt brusebad fra ende til anden.

Deltagerne blev bedt om at følge disse regulativer i en måned - dog fortsatte 64 procent med koldtvandsregimet, fordi de holdt så meget af det.

Efter en tre måneders opfølgningsperiode fandt forskerne, at de grupper, der badede i koldt vand, havde reduceret deres selvanmeldte sygefravær på arbejdspladsen med 29 procent.

Interessant nok havde varigheden af det kolde bad ikke effekt på sygefraværet.

Kan afværge sygdom

Årsagen til, at en kold tur under brusehovedet kan afværge sygdom, er ikke entydig, men en del studier indikerer, at det muligvis har noget at gøre med at styrke immunsystemet.

Et studie fra Tjekkiet viser, at når 'atletiske unge mænd' opholdt sig i koldt vand tre gange om ugen i seks uger, fik deres immunsystem et lille boost.

Der er dog behov for flere og større studier for at bekræfte disse resultater.

Koldt vand ser også ud til at aktivere det sympatiske nervesystem, den del af nervesystemet, der styrer det, som i daglig tale kaldes vores 'kæmp eller flygt'-respons ('fight or flight' - en automatisk fysiologisk reaktion på en hændelse, der opfattes som farlig, stressende eller skræmmende).

Kæmp eller flygt-responset forklaret. (Video: Bozeman Science/YouTube)

Kan forbedre cirkulationen

Når dette respons er aktiveret, som eksempelvis under det kolde vand i brusebadet, stiger mængden af hormonet noradrenalin i kroppen. 

Det er højst sandsynligt årsag til den stigning i hjertefrekvens og blodtryk, der kan observeres, når folk opholder sig i koldt vand, som er forbundet med de foreslåede sundhedsfordele.

Koldt vand har også vist sig at forbedre cirkulationen. Når vi opholder os i koldt vand, nedsættes blodgennemstrømning til huden.

Nu skal kroppen holde sig selv varm, og så stiger blodgennemstrømningen til hudens overflade.

En del forskere mener, at det kan forbedre cirkulationen. Et studie, der så på ophold i koldt vand efter træning, viste, at blodgennemstrømningen til og fra musklerne blev forbedret på fire uger.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Kan hjælpe os med vægttab

Evidens indikerer også, at et koldt brusebad kan hjælpe os med at tabe os. 

Et studie viser, at ophold i koldt vand ved 14 ℃ øgede stofskiftet med 350 procent. 

Stofskiftet (metabolisme) er den proces, hvor igennem kroppen omdanner det, vi spiser, til energi, så lidt groft sagt er et højere stofskifte lig med mere forbrændt energi.

Ud over de fysiske fordele kan kolde brusebade også gøre mental gavn. 

Det menes at ophold i koldt vand øger vores mentale årvågenhed som følge af den tidligere nævnte 'kæmp eller flygt'-respons.

Hos ældre voksne har koldt vand påført ansigt og hals vist sig at forbedre hjernens funktioner.

Kan lindre symptomer på depression

Et koldt brusebad kan også hjælpe med at lindre symptomer på depression.

En foreslået mekanisme er, at et koldt brusebad sender et overvældende antal elektriske impulser fra perifere nerveender til hjernen som følge af den høje tæthed af kuldereceptorer i huden, hvilket kan have en anti-depressiv effekt.

Der er altså en hel del evidens for, at ophold i koldt vand eller et koldt brusebad er godt for helbredet – også selvom årsagerne stadig er lidt uklare. 

Men før du begynder at skrue for op den kolde hane i brusebadet, skal du vide, at der også er nogle risici ved et koldt brusebad. 

Da kroppen reagerer på pludseligt at blive ramt af koldt vand med chok, kan det være farligt for mennesker med hjertesygdomme. Det kan fremkalde et hjerteanfald eller uregelmæssigheder i hjerterytmen.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

 

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk