Er der parasitter i min mad?
Ja, der kan gemme sig sygdomsfremkaldende parasitter i din mad. Og fremtidige klimaforandringer kan ændre hvilke små snyltere, du skal holde øje med.
parasit parasitter mad Danmark Norden infektion kontamination parasitæg risiko klima

Parasitter som denne orm kan blandt andet gemme sig i rå fisk, men vores mad kan også være kontamineret med parasitæg, der kan overleve i både måneder og år, mens de venter på en vært. (Foto: Shutterstock)

Parasitter som denne orm kan blandt andet gemme sig i rå fisk, men vores mad kan også være kontamineret med parasitæg, der kan overleve i både måneder og år, mens de venter på en vært. (Foto: Shutterstock)

Du kender måske nogle parasitter som lus, lopper og børneorm.

Men faktisk er der også parasitter, som kan gemme sig i vores mad og gøre os syge.

Smittefaren ved parasitter fra fødevarer og vand ikke er så stor i Danmark sammenlignet med mange tropiske lande. Men fremtidige klimaforandringer og nye produktionsforhold kan ændre parasitternes tilstedeværelse i Danmark.

Så hvad kan vi forvente?

Det vil vi forsøge at gøre dig klogere på i denne artikel, hvor vi også peger på de parasitter, vi skal holde mest øje med her i Norden – og de fødevarer, de lever i og af.

Du kan desuden se top fem over sygdomsfremkaldende parasitter i Nordeuropa i boksen under artiklen.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Parasitters æg kan overleve i lang tid

Parasitter kan ikke formere sig uden for værter. Det vil sige, at de ikke kan ’vokse’ i vores mad, ligesom for eksempel sygdomsfremkaldende bakterier kan.

Det er en god nyhed for os.

Til gengæld kan mange parasitter danne robuste æg eller oocyster (indkapslet hvilestadium af encellede parasitter), som kan overleve i for eksempel jord, græs eller vand i måneder eller år og vente på at smitte den næste vært.

Et eksempel er den mikroskopiske, encellede parasit Cryptosporidium, som forårsager diarré og kan være alvorlig - især for immunsvækkede personer. Parasitten kan overleve klorbehandling og forurene fødevarer og vand.

I Danmark ser vi ikke vandbårne udbrud af Cryptosporidium. Det skyldes, at vi bruger grundvand, som er naturligt filteret for Cryptosporidium oocyster. Men udbrud sker alligevel en gang imellem - også her i Danmark.

I 2019 blev 87 mennesker eksempelvis syge af kantinemad. Sygdomsudbrudet skyldtes formentlig kontaminerede råvarer eller vand – eller køkkenpersonale, som var smittet med Cryptosporidium og udskilte oocyster i deres afføring og måske ikke havde vasket hænder ordentligt efter toiletbesøg.

Klimaforandringer kan bringe flere parasitter til Danmark

Parasitstadier i miljøet kan let påvirkes af klimaforandringer, da parasitternes udvikling og overlevelse er meget afhængig af temperatur, fugtighed og iltspænding.

Det er dog svært at forudse om forandringer er gavnlige eller skadelige for os mennesker.

Som et eksempel kan Cryptosporidium oocyster bedre overleve og udvikle sig i et varmt miljø, men samtidig risikerer de at udtørre, hvis det bliver for varmt.

Mange parasitter har en kompleks livscyklus, som involverer flere forskellige værter for at udvikle sig. Det kan være snegle, krebsdyr, fisk eller små pattedyr som mus og rotter.

Parasitter på programmet


Den 21.-26. august blev verdenskongressen for parasitologi ICOPA XV afholdt i København. Her delte forskere fra hele verden den nyeste viden om utallige former for snyltere i mennesker, vilde dyr, husdyr og kæledyr.

I den anledning sætter vi også fokus på parasitternes fascinerende verden her på Forskerzonen, hvor du kan blive klogere på alt fra fiskedræbende parasitter og blinde passagerer på bisoner og sæler, til hvordan vi udvikler en mere effektiv malariavaccine, og om parasitproteiner kan kurere kræft.

Parasitter, som forekommer i vores mad, er også ofte zoonotiske – det vil sige, at smitten bliver overført fra dyr til menneske.

Forekomsten af værter kan blive påvirket af forandringer i klimaet eller af menneskelige indgreb, for eksempel ved ændringer i jagt, landbrugspraksis eller areal-anvendelse.

Et godt eksempel er gruppen af Anisakidae-orm (sildeorm, torskeorm og torskens leverorm) i Østersøen.

Danske forskere peger på, at vilde fisk i Østersøen er markant mere inficerede med disse orm efter antallet af gråsæler i Østersøen er vokset, siden sæler blev fredet.

Men det behøver man ikke at gå i panik over, da parasitterne dør, når fisken er gennemstegt eller frosset. I øvrigt er dansk dambrug fri af Anisakidae.

Vi skal dog passe på, når vi forbereder retter som sushi eller ceviche, hvor fisken spises rå.

Kommer der flere parasitter i vores mad i fremtiden?

Vi forventer, at klimaforandringer vil påvirke parasitternes tilstedeværelse også her i Danmark.

Men vores epidemiologiske viden om mange parasitsygdomme er begrænset, og det gør det vanskeligt at lave forudsigelser.

Med undtagelse af større udbrud, som det nævnte, bliver sporadiske humane tilfælde af for eksempel Cryptosporidium ikke registreret. Enkeltstående infektioner er således ofte underdiagnoserede i Danmark.

Vi kan derfor ikke vurdere, om risikoen af parasitsmitte stiger eller ej, da vi ikke ved, hvor hyppig infektionen reelt er nu.

Men vores spisevaner ændrer sig hele tiden.

Vi er allerede begyndt at spise sushi og ceviche i Danmark, og vi er i gang med at skifte til mere plantebaserede og lokale produkter. Samtidig afsøger vi innovative fødevarekilder som insekter og tang.

Det åbner mulige nye døre for parasitinfektioner, vi ikke tidligere har haft fokus på.

Vi skal derfor huske, at fødevaresikkerheden ikke må kompromitteres, og at det ikke kun er virus og bakterier, der kan være til fare for forbrugeren.

Disse fem parasitter kan du støde på herhjemme

Top 5 fødevare-/vandbårne parasitter, som er relevante for Nordeuropa:

  • Cryptosporidium spp. – Infektion med den encellede Cryptosporidium forårsager diarre og kan være alvorlig, især for immunsvækkede personer. Smitten i Danmark sker typisk via kontaminerede fødevarer. Men infektionen ses også hos mennesker, som arbejder tæt med kvæg, da kvæg ofte er smittet med Cryptosporidium.
     
  • Toxoplasma gondii – Parasitten forårsager ’toxoplasmose’, som kan føre til abort og fosterskader, når kvinder bliver smittet første gang under graviditeten. Katte er slutvært - det vil sige, at oocyster kun findes i kattens fækalier. Men mange pattedyr kan blive smittede (blandt andet svin og får) og bære smittefarlige vævscyster i kødet resten af livet. Mennesker kan blive smittet med parasitten ved at spise fødevarer, som er kontaminerede med kattefækalier, eller ved at spise utilstrækkeligt varmebehandlet kød med vævscyster.
     
  • Anisakidae – Der er mange forskellige arter i denne gruppe ormeparasitter, som giver sygdom hos mennesker. I Danmark kendes de som sildeorm, torskeorm og torskens leverorm. Forekomsten i fisk fra danske farvand er almindelig, mens danske dambrug er fri for parasitterne. Det kan give mavesmerter og kvalme eller allergiske reaktioner efter indtagelse af rå eller ikke frosset fisk.
     
  • Trichinella spp. – Forskellige arter i denne gruppe orm smitter mennesker gennem kød (svinekød og andre alt-/kødædende vilde dyr), som ikke er tilstrækkeligt varmebehandlet. EU har et obligatorisk overvågningsprogram for disse parasitter, og den vigtigste art, T. spiralis, er ikke påvist i dansk svinekød siden 1930. Men smitten i Danmark kan sagtens ske ved indtagelse af udenlandske kødprodukter, som ikke er tilstrækkeligt varmebehandlet.
     
  • Echinococcus multilocularis – ’Rævens dværgbændelorm’. Som navnet antyder, er den voksne parasit ganske lille (2-4 milimeter) og findes i tarmen på ræve. Hunde kan også blive smittet med denne orm og udskille æg i deres afføring. Parasitten er påvist i danske ræve og mårhund i meget begrænset omfang. Smitterisikoen fra fødevarer, som er kontamineret på grund af afføring - såsom bær og grøntsager - betragtes som meget lav i Danmark. Infektionen forårsager en alvorlig kræft-lignende sygdom, som vil udvikles mange år (5-15 år) efter indtagelse af parasitæg.
Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk