Ansigtsblindhed: Når alle mennesker er fremmede
Randi Starrfelt er en af de få, der forsker i ansigtsblindhed i Norden. En lidelse, som rammer cirka to procent af befolkningen. Det fortæller hun om i første afsnit af Vidensselskabet.
forskerzonen ansigtsblindhed podcast

Forskningen i ansigtsblindhed er relativt ny, så derfor er der stadig meget, man endnu ikke ved om lidelsen, der rammer op mod to procent af befolkningen (Foto: Shutterstock)

Forskningen i ansigtsblindhed er relativt ny, så derfor er der stadig meget, man endnu ikke ved om lidelsen, der rammer op mod to procent af befolkningen (Foto: Shutterstock)

Har du nogensinde prøvet at møde en på gaden, som hilste på dig, men som du ikke kunne genkende? Det kan være ganske ubehageligt og føre til nogle akavede situationer.

Det er hverdagen for op mod to procent af befolkningen, der lider af ansigtsblindhed. En lidelse, hvor man ikke kan huske og genkende ansigter. Folk kan sågar ikke kende deres egne børn, kæreste eller forældre.

»Folk med ansigtsblindhed går igennem livet med følelsen af at gå i en strøm af fremmede mennesker hele tiden,« siger Randi Starrfelt, som er professor MSO ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet og den første gæst i podcasten Vidensselskabet.

Her skal hun gøre Jais Baggestrøm Koch, podcastredaktør på Videnskab.dk, og Bjørn Gunnar Hallsson, postdoc ved Institut for Kommunikation på Københavns Universitet, klogere på ansigtsblindhed og forskningen på området.

Forskerzonen

Denne podcast er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her fortæller de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Hvad viser forskningen?

Der er to grupper af mennesker, der lider af ansigtsblindhed:

  • De, der får en hjerneskade, og mister evnen til at genkende ansigter.
     
  • De, der er født med lidelsen, som aldrig udvikler evnen til at huske ansigter.

Det er den sidstnævnte gruppe, som Randi Starrfelt beskæftiger sig med.

Forskningen viser, at det er en arvelig sygdom, og at man har 50 procent chance for få den, hvis en af ens forældre lider af den.

I Randi Starrfelts forskning har hun interviewet mange folk med lidelsen, og hun oplever tit, at de ikke har lyst til at fortælle andre, at de ikke kan genkende ansigter.

»Så de prøver i stedet for at genkende folk på deres frisure, deres gangart eller deres stemme. De er også glade for modermærker og ar, som er uforanderlige,« forklarer hun.

Et uudforsket område

Lidelsen blev først beskrevet i forskningen i 1976, men dengang troede man, at det var en sjældenhed. Den opfattelse varede ved i 20-30 år, inden man under en større undersøgelse opdagede, at det ramte cirka to procent af befolkningen.

»Det var først derfra, at forskningen virkelig tog fart. Nu er der flere internationale grupper, der forsker i det, men det er stadig rigtig nyt,« siger Randi Starrfelt.

Derfor er der også en masse ting, som man endnu ikke ved om lidelsen.

»Og fra en forskers perspektiv er det jo fantastisk, for de fleste spørgsmål om ansigtsblindhed, som man kan stille, er ikke blevet undersøgt før.«

Hvilke spørgsmål det er, kan du høre mere om i første afsnit af Vidensselskabet. Derudover kan du også afprøve dine egne evner til at kende ansigter ved at tage denne test.

 
Sådan abonnerer du på Videnselskabet

Du søger efter Vidensselskabet i din podcast-app og trykker abonner - så får du automatisk de nyeste episoder helt gratis.

Hvis du ikke finder Vidensselskabet i din app, kan du tilføje den manuelt ved hjælp af det nedenstående RSS-feed, og hvis det ikke er muligt, kan du skrive til redaktion@videnskab.dk, og så får vi lagt Videnselskabet op på din foretrukne podcast-platform.

Sådan abonnerer du på 'Videnselskabet': 

Hvis du trykker abonner, får du automatisk de nyeste episoder i dit feed.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.