Har du nogensinde prøvet at møde en på gaden, som hilste på dig, men som du ikke kunne genkende? Det kan være ganske ubehageligt og føre til nogle akavede situationer.
Det er hverdagen for op mod to procent af befolkningen, der lider af ansigtsblindhed. En lidelse, hvor man ikke kan huske og genkende ansigter. Folk kan sågar ikke kende deres egne børn, kæreste eller forældre.
»Folk med ansigtsblindhed går igennem livet med følelsen af at gå i en strøm af fremmede mennesker hele tiden,« siger Randi Starrfelt, som er professor MSO ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet og den første gæst i podcasten Vidensselskabet.
Her skal hun gøre Jais Baggestrøm Koch, podcastredaktør på Videnskab.dk, og Bjørn Gunnar Hallsson, postdoc ved Institut for Kommunikation på Københavns Universitet, klogere på ansigtsblindhed og forskningen på området.
\ Forskerzonen
Denne podcast er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her fortæller de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Hvad viser forskningen?
Der er to grupper af mennesker, der lider af ansigtsblindhed:
- De, der får en hjerneskade, og mister evnen til at genkende ansigter.
- De, der er født med lidelsen, som aldrig udvikler evnen til at huske ansigter.
Det er den sidstnævnte gruppe, som Randi Starrfelt beskæftiger sig med.
Forskningen viser, at det er en arvelig sygdom, og at man har 50 procent chance for få den, hvis en af ens forældre lider af den.
I Randi Starrfelts forskning har hun interviewet mange folk med lidelsen, og hun oplever tit, at de ikke har lyst til at fortælle andre, at de ikke kan genkende ansigter.
»Så de prøver i stedet for at genkende folk på deres frisure, deres gangart eller deres stemme. De er også glade for modermærker og ar, som er uforanderlige,« forklarer hun.
\ Læs mere
Et uudforsket område
Lidelsen blev først beskrevet i forskningen i 1976, men dengang troede man, at det var en sjældenhed. Den opfattelse varede ved i 20-30 år, inden man under en større undersøgelse opdagede, at det ramte cirka to procent af befolkningen.
»Det var først derfra, at forskningen virkelig tog fart. Nu er der flere internationale grupper, der forsker i det, men det er stadig rigtig nyt,« siger Randi Starrfelt.
Derfor er der også en masse ting, som man endnu ikke ved om lidelsen.
»Og fra en forskers perspektiv er det jo fantastisk, for de fleste spørgsmål om ansigtsblindhed, som man kan stille, er ikke blevet undersøgt før.«
Hvilke spørgsmål det er, kan du høre mere om i første afsnit af Vidensselskabet. Derudover kan du også afprøve dine egne evner til at kende ansigter ved at tage denne test.
\ Læs mere
\ Sådan abonnerer du på Videnselskabet
Du søger efter Vidensselskabet i din podcast-app og trykker abonner - så får du automatisk de nyeste episoder helt gratis.
Hvis du ikke finder Vidensselskabet i din app, kan du tilføje den manuelt ved hjælp af det nedenstående RSS-feed, og hvis det ikke er muligt, kan du skrive til redaktion@videnskab.dk, og så får vi lagt Videnselskabet op på din foretrukne podcast-platform.
Sådan abonnerer du på 'Videnselskabet':
Hvis du trykker abonner, får du automatisk de nyeste episoder i dit feed.
