Kvinder er emotionelle, empatiske og samarbejdsorienterede. Smukke egenskaber, som dagligt værdsættes af alverdens mænd. Og verden ville uden tvivl være et fattigere sted, hvis den kun var befolket af det feminines modstykke - testosteron, aggression og rationalitet.
Men kvindens bløde og indfølende sider egner sig ikke til helteskildringer. Modsat manden, der med skjold og sværd besejrer sine fjender og erobrer det halve kongerige.
Sådan synes logikken at være i danske virksomheder, der i alt for ringe grad skaber heltinde-fortællinger. Det mener Birgitte Norlyk, lektor i organisationskommunikation, Syddansk Universitet. Hun forsker i fænomenet storytelling, og hvordan det bruges til at fremstille fortællinger om henholdsvis manden og kvinden.
Vi har brug for rollemodeller
»Skal vi knække ligestillingskoden og have fremtidens kvinder til at gå målrettet efter topchef-stillinger, så kræver det, at vi får fortalt historien om de heltinder, som er derude i virksomhederne. Vi har simpelthen brug for heltinder som rollemodeller, som nutidens unge kvinder kan spejle sig i, Rollemodeller, som ikke stiller kvinderne i det traditionelle valg mellem karriere på den ene side og et almindeligt kvindeliv med børn og familie på den anden,« siger Birgitte Norlyk.
Kommunikationsforskeren hæfter sig ved, at vi tilsyneladende sidder fast i bestemte mentale strukturer. Når virksomheder skaber deres identitet gennem genfortælling af centrale historier, så er det mænd, der fortæller om mænd til andre mænd. Ganske sjældent ser vi kvinden som helten, og når hun får plads i historien, bliver hun ofte tillagt egenskaber som autoritetstro, passivitet og ansvarlighed.
Hun spiller med andre ord en birolle, forklarer Birgitte Norlyk.
»Vi har brug for virksomhedsfortællinger om kvindelige ledere, der er innovative, bryder grænser og gør en forskel - kvinder som har heltens egenskaber. Heltinderne er der, men historierne bliver ikke fortalt,« pointerer hun.
Litteraturen medskyldig
En forklaring på, at den kvinde, der leverer banebrydende resultater i virksomheden, ikke bliver en del af virksomhedsfortællingen, skal måske findes i vores litterære arv. Godt nok kan man her læse om kvindelige helte - særligt eventyrene vrimler med et utal af bedårende prinsesser.
»Men læg mærke til, at det er passive skønheder, der blot venter på at blive frelst af den aktivt handlende prins,« siger Birgitte Norlyk og slår samtidig ned på en skikkelse, der for alvor bryder stereotypen: Pippi Langstrømpe. Verdens sejeste pige, der svinger hjælpeløse politibetjente rundt i luften.
»Pippi er en helt. Men historien om Pippi understreger også det problem, vi står overfor. Pippi har alle heltens karaktertræk, men hun er ikke en del af det etablerede samfund. Pippi er udelukket fra det pæne selskab. Vi har i dag brug for historier om kvinder, der når toppen og er en del af vores fælles verden,« argumenterer Birgitte Norlyk.
Hun peger på, at disse historier ikke kun skal fortælles fra kvinde til kvinde, men i lige så høj grad fra mand til mand.
Heller ikke på filmlærredet mener Birgitte Norlyk, at der er megen hjælp at hente. Den begavede kvinde bliver i flere populære film ofte gjort til usikker klovn, der søger accept.
Tag figuren Nynne eller Bridget Jones. De er begge intelligente og selvironiske, men de definerer sig som hjælpeløse småpiger både i arbejdsliv og privatliv
Lektor Birgitte Norlyk
»Tag figuren Nynne eller Bridget Jones. De er begge intelligente og selvironiske, men de definerer sig som hjælpeløse småpiger både i arbejdsliv og privatliv,« fremfører Birgitte Norlyk.
It-branchen
Det kan lade sig gøre at arbejde med at ændre fortællingens gang - og få kvinder til at blive en del af virksomhedernes helteunivers. Det er it-branchen, ifølge Birgitte Norlyk, et eksempel på. Branchen forsøger meget bevidst at slippe af med et image om blege, fedladne og nørdede mænd begravet foran computerskærmen med pizzabakker og cola.
»It-branchen er bevidst om vigtigheden af også at rekruttere unge, smukke kvinder som modvægt til de mandsdominerede etablerede it-repræsentanter. Kvinderne bliver brugt som rollemodeller, der skal forandre branchens image og tiltrække andre kvinder,« siger Birgitte Norlyk.
Alternative rollemodeller
Dermed bliver kvinde-heltene en integreret del af virksomhedernes historiefortælling - og vejen er vist for nutidens unge kvinder på vej mod en erhvervskarriere.
Samme tendens ser kommunikationsforskeren i finansverdenen, hvor blandt andet Nordea har målrettet dele af sin rekruttering direkte mod unge kvinder.
Overskriften er »Supersister bankelev«. Her præsenteres vi for en ung, fit indvandrerpige, som er førsteårs bankelev og amatørbokser. Hun er afbildet i træningstøj og boksehandsker og er et eksempel på en alternativ rollemodel.
