Massage af fødder. Nåle i hovedbunden. Kinesiske urter og genskabelse af balance i kroppens energier.
De alternative behandlingsformer er utallige. Og meningerne om de utraditionelle metoder har i årtier delt vandene - mellem patienter, der tror på deres effekt, og lægevidenskaben, der affærdiger dem som ren hokuspokus.
Nu er der imidlertid tale om forbrødring. Den alternative behandling er blevet inviteret inden for i universitetets hellige haller. Der skal forskes seriøst i den.
»Der er sket en enorm udvikling inden for det her felt,« siger antropolog Helle Johannesen, der i dag er professor og leder af det tværvidenskabelige projekt CCESCAM på Center for Sundhedsforskning, Syddansk Universitet.
Hver anden dansker behandles alternativt
Centeret, der indtil videre har modtaget godt 15 millioner kroner til forskning retter den videnskabelige lup mod nogle af de næsten 200 alternative behandlingsformer, der findes i Danmark.
Målet er klart: Centret skal undersøge effekter og udbredelse af de mange alternative tilbud, og bringe den alternative behandling i spil med traditionel videnskabelig forskning.
»Næsten halvdelen af den danske befolkning har på et eller andet tidspunkt brugt alternativ behandling. Og det uden at vi hidtil har haft videnskabeligt belæg for, at tingene rent faktisk virker. Derfor er det meget positivt, at der nu i forskermiljøet er kommet lydhørhed for alternativ behandling,« siger Helle Johannesen.
Nu er forskningen stueren
\ Fakta
VIDSTE DU
I Danmark findes der næsten 200 forskellige alternative behandlingsformer. Akupunktur, zoneterapi, massage og healing er eksempler på alternativ behandling, der hitter blandt danskerne - og som mange ikke engang vil betragte som alternative.
Helle Johannessen har på nærmeste hold fulgt den alternative behandlings omtumlede vej gennem de seneste par årtier. Tilbage i slutningen af 1980erne begyndte hun at forske i alternativ behandling i Danmark. På det tidspunkt så akademikere skævt til de alternative og utraditionelle metoder.
»Jeg oplevede, at de færreste på universiteterne interesserede sig for den viden, jeg havde indsamlet. Derfor forlod jeg universitetet i midten af 1990erne. Men siden er der sket meget,« fortæller Helle Johannesen og fremdrager en række eksempler: Alternativ behandling er i dag et valgfag på medicinstudiet. Der forskes i healingens effekt på kræftpatienter. Der forskes i urters virkninger mod sukkersyge. Et større forskningsprojekt undersøger hvorvidt sygeplejersker er klædt godt nok på til at rådgive og forstå patienter, der kombinerer traditionel og alternativ behandling.
Ifølge Helle Johannessen er der dog stadig lang vej for den alternative behandling i det danske sundhedsvæsen.
»Sammenligner man os med for eksempel tyskerne, så har vi stadig noget at indhente. I lande som Tyskland, Belgien og Italien har den alternative behandling traditionelt været anvendt af læger. Derfor har forskning i det alternative lettere ved at blive integreret og respekteret i disse nationers offentlige sundhedsvæsner,« siger Helle Johannessen, som savner, at flere yngre læger kaster sig over den alternative behandling som forskningsfelt.
»Det vil være naturligt for en tysk læge at forske i alternativ behandling, men dér er vi ikke endnu. Simpelthen fordi den alternative behandling ikke er forbundet med så stor prestige som andre veletablerede forskningsområder,« siger hun.
Kravene skærpes
Professoren forudser, at den øgede forskning inden for alternativ behandling i Danmark vil give et større overblik over, hvad der virker og ikke virker. Til gengæld betyder det videnskabelige engagement i de alternative metoder også, at området vil opleve, at kravene om bevisførelse vil blive skærpet.
»Hvis alternative metoder skal anerkendes som en del af offentlige behandlingstilbud, vil der blive stillet større krav til dokumentation og effektmåling. Vi vil sandsynligvis se, at kun de behandlingsformer, der kan reguleres og dokumenteres vil møde anerkendelse, og derfor vil der ske en reduktion i udbuddet,« siger Helle Johannesen.
