Verdens ældste kendte landdyr er Jonathan – en aldabraskildpadde (Aldabrachelys gigantea) – der anslås at være 194 år gammel, og som måske holder på nøglen til et længere liv.
Forskerne har nemlig fundet genetiske tegn på, at visse af Jonathans cellulære systemer stadig fungerer på en måde, der minder om yngre skildpadders. Det kan muligvis være med til at forklare hans usædvanligt lange liv.
Det skriver Reuters på baggrund af et nyt studie publiceret i tidsskriftet Science Advances, som forhenværende professor Lars Juhl Jensen ved Københavns Universitet har bidraget til.
Medlemmerne af denne skildpaddeart er kendt for at leve i mere end 100 år, men Jonathan har med sine 194 år for længst overgået dette.
»Andre aldabraskildpadder menes at have levet lige så længe som Jonathan, men han har det bedst dokumenterede bevismateriale, der understøtter hans alder,« siger medforfatter til studiet Benjamin Vaisvil til Reuters.
Derfor har forskerne studeret Jonathan ved at sekventere hans genom og analysere hans epigenom, der er de kemiske markører, der styrer, hvilke gener der tændes og slukkes. Her fandt forskerne ændringer i Jonathans genom, som er forbundet med levetid.
Desuden sammenlignede forskerne Jonathans genetik med fire andre aldabraskildpadder.
Alt i alt identificerede forskerne 287 gener med særlige varianter hos Jonathan, blandt andet i gener, der har betydning for DNA-reparation og beskyttelse mod kræft.
\ Genvarianternes betydning
Genvarianterne, som forskerne fandt hos Jonathan, har blandt andet betydning for:
- DNA-reparation.
- Mitokondrier, der er strukturer, der betragtes som en celles kraftværk.
- Insulinregulering.
- Telomerer, der er de beskyttende hætter i enderne af kromosomer.
- Gener, der koder for et protein, der nedkæmper aldrende celler og kræftceller.
Men da den nye undersøgelse kun involverer én usædvanligt gammel skildpadde, er det vanskeligt for forskerne at afgøre, om de identificerede træk er unikke for Jonathan, eller om de er almindelige blandt skildpadder, der lever i mange år.
Derfor kan forskerne heller ikke afgøre, om genvariationerne er årsagerne til Jonathans lange liv, da miljøfaktorer også kan have bidraget til Jonathans høje alder.
Han har nemlig boet på en tropisk ø, hvor han har haft en optimal kost og fået hyppige besøg af dyrlæger.
