Amerikanerne fejrer et stort jubilæum i år.
Det er ikke, fordi Columbus opdagede Amerika i 1492, eller fordi den berømte borgerkrig satte punktum for slaveriet i 1865.
Det skyldes, at den amerikanske uafhængighedserklæring blev underskrevet 4. juli 1776, og at USA dermed blev et selvstændigt land.
Erklæringen var længe undervejs. Sætninger blev æltet, ord skrevet om, og teksten blev sendt frem og tilbage mellem grundlæggerne, The Founding Fathers, før den lå færdig.
Og det er her, et af de mest berømte afsnit i amerikansk historie kom til at stå:
»Alle mennesker er skabt lige, og de har grundlæggende, ukrænkelige rettigheder som liv, frihed og stræben efter lykke«.
»Det var første gang i historien, at ordet lykke fik en så central plads i etableringen af en ny nation,« siger Terje Joranger, som er professor i historie ved Universitetet i Innlandet i Norge.
Men betød begrebet lykke det samme i 1776 som i dag? Og hvad skete der egentlig for 250 år siden, da USA blev et selvstændigt land?
Høje skatter og ingen stemmeret
Langs østkysten af det store amerikanske kontinent lå 13 kolonier på stribe.
Her var det englænderne, der styrede. Selvom indbyggerne var en blanding af tyskere, hollændere, skotter, irere, svenskere, briter, afrikanske slaver og oprindelige folk, måtte de rette sig efter den britiske konges beslutninger.
»De måtte blandt andet betale skat til kongen, og den blev bare højere og højere, især efter syvårskrigen, som fandt sted nogle år tidligere. Det skabte utilfredshed,« fortæller Terje Joranger.

Derudover havde ingen af indbyggerne stemmeret.
»De var ikke repræsenteret i det britiske parlament og blev ikke hørt,« siger Terje Joranger.
Derfor begyndte uafhængighedskrigen, hvor folk fra kolonierne kæmpede for at løsrive sig fra England.
Krigen kaldes også den amerikanske revolution og varede fra 1775 til 1783.
Frasiger sig kongen
Uafhængighedserklæringen blev skrevet i løbet af krigens første år, og den tog fuldstændig afstand fra kongedømmet som styreform.
»Grundlæggerne var inspireret af europæiske filosoffer som for eksempel Rousseau, Voltaire, Montesquieu og Locke,« fortæller Terje Joranger.

De var optaget af fornuft, videnskab og frihed frem for traditioner og religion. Det var tanker, der passede til oplysningstiden i Europa på det tidspunkt.
»De amerikanske grundlæggere realiserede det, som filosofferne i Europa længe havde talt om,« forklarer Terje Joranger.
De ville af med kong Georg 3. og ikke længere have en konge som overhoved.
Frankrig mod England
Men det var ikke alle, der ville af med det britiske kongehus.
Mange støttede Storbritannien, og flere af dem flygtede til Canada. Den dag i dag er Canada et konstitutionelt monarki, hvor den britiske konge er statsoverhoved.
Franskmændene valgte derimod kolonisternes side. De indgik en alliance i 1778, og sammen kæmpede de mod de britiske styrker.
»Det skabte et stærkt bånd mellem Frankrig og USA,« siger Terje Joranger.
Det samme gjaldt spanierne og hollænderne.
»Dermed udviklede det sig til en europæisk stormagtskonflikt og en kolonikrig på flere kontinenter,« siger terje Joranger.
Også de oprindelige folk blev trukket ind i krigen, men de var splittede: De fleste allierede sig med briterne, mens andre kæmpede for eller samarbejdede med kolonisterne.
Retten til liv, frihed og ejendom
Det var i foråret 1776, længe før krigen var slut, at de amerikanske grundlæggere gik sammen for at finde ud af, hvordan USA skulle styres, nu hvor briterne ikke længere var ønsket.
Thomas Jefferson, som var en af de amerikanske Founding Fathers, var den, der skrev det meste af uafhængighedserklæringen.
Han var inspireret af den engelske filosof John Locke, som mente, at alle mennesker havde en naturlig ret til liv, frihed og ejendom.
Det samme gjaldt Virginia-erklæringen, som blev skrevet samme år. Den slog fast, at indbyggerne havde naturlige menneskerettigheder som liv, frihed og ejendom.

Men ordet »ejendom« findes ikke i uafhængighedserklæringen.
»Det skyldes formentlig, at Thomas Jefferson ønskede at inkludere alle frie amerikanere i en mulig krigsindsats mod briterne,« siger Terje Joranger.
En indkaldelse til militærtjeneste burde også omfatte indbyggere uden ejendom, og dem var der jo mange af.
Noget mere end personlig lykke
Thomas Jefferson skiftede ordet ejendom ud med lykke eller ’stræben efter lykke’.
Hvad mente han egentlig med det?
Carlin N. Conklin er forsker i retsvidenskab ved University of Missouri i USA og har skrevet en hel bog om ordet »lykke« i uafhængighedserklæringen.
Carlin Conklin mener, at lykke i 1700-tallet ikke kun handlede om personlig og følelsesmæssig lykke, sådan som vi ofte tænker om det i dag.
Det handlede i højere grad om pligter og rettigheder.
»We hold these truths to be self-evident, that all men are created equal, that they are endowed by their Creator with certain unalienable Rights, that among these are Life, Liberty, and the pursuit of Happiness.«
»Begrebet var tæt knyttet til det antikke græske ord eudaimonia – det at leve et dydigt liv i overensstemmelse med naturretten,« skriver hun i et essay.
Det betyder, at private rettigheder og offentlige samfundsforpligtelser hang tæt sammen.
»Stræben efter lykke handlede altså om tryghed, rettigheder og samfundets evne til at gøre mennesker i stand til at blomstre,« siger hun.
Gjaldt ikke alle borgerne
I uafhængighedserklæringen fra 1776 står der altså, at mennesker er skabt lige, og at de har grundlæggende, ukrænkelige rettigheder som liv, frihed og stræben efter lykke.
»At de nye stater skulle give deres borgere helt unikke rettigheder, var noget helt nyt,« siger Terje Joranger.
Men hvem var egentlig borgere på den tid?
»Vi skal huske, at Thomas Jefferson var slaveejer,« påpeger Terje Joranger.
Alle dem, der skrev og underskrev uafhængighedserklæringen, tilhørte en bestemt elite. De fleste havde britisk oprindelse og var protestanter.
De var hverken katolikker, oprindelige folk, afroamerikanere eller kvinder.
Terje Joranger fortæller, at det var tydeligt, hvem der stod øverst på rangstigen i de nye stater: Øverst stod angloamerikanerne, altså dem, der oprindelig kom fra Storbritannien.
Derefter kom tyskere, efterfulgt af skandinaver, øst- og sydeuropæere, asiater, oprindelige folk, afroamerikanere og til sidst latinamerikanere.
»Rettighederne til liv, frihed og stræben efter lykke gjaldt nok ikke alle,« siger Terje Joranger.
Ejendom og religionsfrihed
Efter uafhængigheden blev USA en magnet for europæere, der også ville have ret til at stræbe efter lykke.
Det gjaldt også skandinaver.
»Revolutionen skabte et nyt system, som gav muligheder for en del mennesker,« siger Terje Joranger.
Nordmændene kom til USA både på grund af tilbud om ejendom og religionsfrihed.

Deltog nordmænd i krigen?
De første nordmænd kom til USA i 1825, altså flere årtier efter uafhængighedskrigen.
Det var den første organiserede norske gruppe af udvandrere. De kom med skibet »Restauration« fra Stavanger.
»Men vi ved, at der var norske sømænd, som tog hyre på amerikanske skibe før dette tidspunkt,« siger Terje Joranger.
Ingen ved med sikkerhed, om de deltog i krigen.
»Men det er heller ikke umuligt,« siger Terje Joranger.
\ Deltog danskere i uafhængighedskrigen?
Den store danske udvandring til USA begyndte først for alvor i 1800-tallet – altså årtier efter den amerikanske uafhængighedskrig.
Mellem 1820 og 1930 udvandrede knap 336.000 danskere til USA. Langt de fleste rejste efter 1867.
Mange danske udvandrere slog sig ned i landbrugsområder i blandt andet Wisconsin, Iowa, Nebraska, Utah og Californien.
Enkelte danskere var i Nordamerika allerede i 1700-tallet.
Den mest kendte er Hans Christian Febiger, der blev født i Faaborg i 1749 og senere blev officer i George Washingtons hær under den amerikanske uafhængighedskrig.
Historikere ved også, at titusindvis af nordmænd udvandrede til Holland i 1600- og 1700-tallet.
»Fra 1620'erne til 1670'erne kender vi til en række norskfødte personer, som rejste med hollænderne til de hollandske besiddelser i Nordamerika.«
»De kan have haft efterkommere, som var med til at kæmpe for uafhængighed,« siger Terje Joranger.
Uafhængighedserklæringen kontra Donald Trump
Terje Joranger mener, at det er vigtigt at se på uafhængighedserklæringen og det spirende demokrati, som USA skabte, i lyset af det, der sker i dag.
»Hvad har man egentlig opnået med demokratiet?« spørger han.
»Nu bliver det rullet tilbage, selvom styreformen er den samme.«
Terje Joranger peger på, hvordan den siddende præsident nu udfordrer ytringsfriheden, valgsystemet og domstolene i USA.
»Det er rettigheder, som blev etableret med udarbejdelsen af den amerikanske grundlov i 1787 og de efterfølgende forfatningstillæg,« siger han.
Det er også det, der ligger bag demonstrationerne med sloganet »No Kings«, som begyndte i 2025 i USA.
Amerikanerne protesterer mod det, de opfatter som en autoritær drejning i amerikansk politik, efter at Donald Trump kom til magten.
De ønsker ikke at vende tilbage til tiden før uafhængighedskrigen, hvor USA blev styret af en konge.
»Det er meget vigtigt at se, hvordan det nye regime tilbageruller friheden for grupper i befolkningen i lyset af de rettigheder, der er blevet kæmpet frem over tid.«
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.



































