Et nyt studie med millioner af deltagere har undersøgt, hvordan din plads i søskendeflokken former din sundhed.
Studiet indikerer, at førstefødte statistisk set har større sandsynlighed for at udvikle psykiske lidelser eller udviklingsforstyrrelser, der debuterer i barndommen, såsom autisme, OCD og ADHD.
Den ældre søskende har også større sandsynlighed for at få allergi og astma.
Den yngre søskende har derimod større risiko for at få infektioner, mave-tarmproblemer, migræne og stofmisbrug.
»Hovedresultatet af vores studie er, at den første og den anden søskende har meget forskellig risiko for sygdom,« lyder det fra en af forskerne bag studiet, Andrey Rzhetsky, der er professor ved det amerikanske University of Chicago.
Studiet antyder også, at de sundeste søskendepar er dem, der har en lille aldersforskel imellem dem.
»Så vidt jeg ved, er vi de første til at vise, at neurologiske udviklingsproblemer ’opfører sig’ som allergi og astma. At søskende i samme alder er bedre beskyttet end søskende med stor aldersforskel,« siger studiets amerikanske forfatter til Videnskab.dk.
Studiet er udgivet som et såkaldt preprint og endnu ikke gransket kritisk af andre forskere. Resultatet skal læses med dette forbehold.
\ Om preprint-studier
Flere og flere videnskabelige studier udgives via såkaldte ‘preprint servers’, som er en slags online databaser.
Preprint-studier udgives, inden de er blevet peer reviewed, også kaldet 'fagfællebedømt' - altså, blåstemplet af andre forskere, der har set studiet igennem med kritiske briller og godkendt det.
Det er der intet fordækt i, og udgivelser på 'preprint servers' kan være en fordel i forhold til hurtig vidensdeling, da det giver andre forskere mulighed for at kommentere, inden studiet udgives.
Men vær ekstra opmærksom på, at et preprint-studie ikke er kvalitetssikret af uafhængige forskere. Læs derfor preprint-studier med ekstra forbehold.
Uenighed om brugbarhed
Hele 1,6 millioner ’par’ af søskende og 418 forskellige sygdomme indgår i studiet. Det gør det til verdens største undersøgelse af sin art.
Alligevel er danske Jacob von Bornemann Hjelmborg skeptisk over det amerikanske megastudie. Han er professor i biostatistik ved SDU og blandt andet tilknyttet Dansk Center for Tvillingforskning.
Det er metoden, som studiet benytter, der ifølge den danske professor gør resultaterne for usikre til, at læger kan bruge dem.
Til Videnskab.dk påstår Andrey Rzhetsky ellers, at studiet godt kan bruges i klinisk praksis.
»Det tror jeg. For eksempel kan lægerne anbefale forældre at sigte mod en lille aldersforskel mellem børn,« siger den amerikanske forsker.
Men danske Jacob von Bornemann Hjelmborg mener ikke, at læger og sundhedspersonale på baggrund af studiet vil kunne sige:
»’Hey, du er barn nummer 2 - så vi skal lige være særligt opmærksom’,« siger han.
En enorm datamængde
Det er ellers ikke omfang og størrelse, der mangler i studiet. En enorm datamængde fra over 10 millioner søskende ligger til grund for de statistiske mønstre, som studiet finder.
Forskerne sammenlignede blandt andet 1,6 millioner ’par’ af søskende - specifikt første- og andenfødte - i forhold til 418 sygdomme.
For 150 sygdomme blev der fundet en sammenhæng. 79 af sygdommene var mest almindelige hos førstefødte, mens 71 var hyppigst hos barn nummer to.
De stærkeste sammenhænge for de ældste børn omfattede neurologiske tilstande som tourettes syndrom, autisme, ADHD og angst.
Mens de næstefødte børn ifølge studiet har større risiko for blandt andet migræne, helvedesild og sygdomme som galdesten og mavesår samt stofmisbrug.
Studiet går et skridt videre end tidligere forskning
Undersøgelsens formål var at identificere ikke-genetiske faktorer, der påvirker sygdom, især mikrobiomer, som er den unikke samling af mikroorganismer, som vi hver især bærer på.
Det er allerede blevet vist i andre undersøgelser, at den første søskende - der tilbringer et stykke tid i livet uden at have en bror eller søster og derfor ikke i lige så høj grad bliver eksponeret for andre børns mikrobiomer - er mindre beskyttet end den næste i rækken.
Det stemmer overens med en hypotese, som forskere kalder for mikrobiomhypotese eller hygiejnehypotesen.
Hypotesen går ud på, at en begrænset udsættelse for mikroorganismer (bakterier, vira, svampe) i barndommen fører til et mindre mangfoldigt mikrobiom. Hvilket igen øger risikoen for at udvikle allergier, astma og autoimmune sygdomme.
Det aktuelle studie går skridtet videre og peger på, at søskende, der er tæt på hinanden i alder, er bedre beskyttet mod astma og allergi, men også neurologiske udviklingsproblemer som autisme og ADHD.
\ Forskernes forklaringer på sammenhængene
Forskerne bag undersøgelsen peger i studiet på flere biologiske og miljømæssige mekanismer, der - ifølge dem - kan forklare, hvorfor fødselsrækkefølgen ser ud til at påvirke vores helbred:
En af teorierne er det, de kalder ’Venlig fjende’-hypotesen, som forklarer, hvorfor yngre søskende sjældnere får allergier og høfeber.
De yngre børn bliver nemlig tidligt i livet eksponeret for bakterier og mikrober fra deres ældre søskende. Den tidlige ’træning’ af immunsystemet skaber en højere tolerance og beskytter mod allergi.
En anden teori handler om moderen. Den højere forekomst af autisme hos førstefødte kan skyldes processer under graviditeten.
Nogle undersøgelser tyder på, at moderens krop reagerer stærkere biologisk under den allerførste graviditet, hvilket potentielt kan påvirke udviklingen af fosterets hjerne.
En tredje teori går på antistoffer og køn. Den peger på, at mødre kan udvikle antistoffer mod proteiner, der er specifikke for mænd under den første graviditet, hvilket kan ændre immunsystemet og påvirke senere fødte sønner.
Forsikringer er ikke god data
Men der er som nævnt grund til at være skeptisk, mener professor i biostatistik Jacob von Bornemann Hjelmborg fra SDU.
Han hæfter sig især ved, at dataene i det amerikanske studie kommer fra forsikringsanmeldelser, og det er disse registre over forsikringsanmeldelser, som studiet bruger til at finde statistiske sammenhænge.
Den metode er Jacob von Bornemann Hjelmborg kritisk overfor.
Forsikringsanmeldelser beror på forældrenes egen vurdering af barnets behov for lægehjælp, påpeger han. Dertil kan der være forskelle på forældrenes tilbøjelighed til at søge læge mellem første og andet barn.
Studiet har også mødt skepsis hos andre forskere. Blandt andet fra Julia M. Rohrer, en forsker fra Leipzig Universitet i Tyskland, der selv forsker i fødselsrækkefølgens betydning.
Ligesom danske Jacob von Bornemann Hjelmborg har hun ikke været involveret i den amerikanske undersøgelse.
I en artikel i mediet New Scientist anerkender hun undersøgelsen som et »virkelig grundigt studie,« men hun påpeger også svagheder i designet.
Herunder brugen af forsikringsdata, idet datamængden ikke omfatter familier uden sundhedsforsikring, og derfor er fattige familier underrepræsenterede i studiet.
Beskedne sammenhænge
Andrey Rzhetsky anerkender pointerne overfor Videnskab.dk.
Men han mener ikke, at brugen af forsikringsdata er en svaghed. Han understreger, at de 10 millioner involverede i studiet er næsten dobbelt så stor som Danmarks befolkning.
»Ja, vi ser ikke uforsikrede personer i dataene, men det betyder ikke, at resultaterne er forudindtagede.«
»Jeg tror ikke, at sundhedsvæsenet for forsikrede amerikanere er væsentligt anderledes end i Danmark. Alle forsikrede børn har regelmæssige kontrolbesøg hos børnelæger, hvor patologier dokumenteres,« lyder Andrey Rzhetskys svar på kritikken.
Men der er også andre svagheder ved studiet, mener både den danske og tyske forsker. Herunder at første og andet barn ofte lever under forskellige forhold.
\ Flere kritikpunkter
Jacob von Bornemann Hjelmborg påpeger, at forældre er i en anden livsfase - og er ældre - når barn nummer to kommer til.
Julia M. Rohrer påpeger overfor mediet New Scientist, at det er uvist, hvordan en persons liv ville have udspillet sig anderledes, hvis det havde haft en anden position i søskendeflokken.
Hertil svarer den amerikanske forsker bag studiet til Videnskab.dk, at man netop for at løse dét problem ikke sammenlignede to søskende fra samme familie, men i stedet matchede den første søskende fra én familie med den anden søskende fra en anden familie.
Matchet blev udført efter køn, fødselsår, aldersforskel til en anden søskende, synlighed i journaler, forældrenes alder og bymæssig placering.
Tyske Julia M. Rohrer peger også på, at sammenhængene, som studiet finder, er beskedne. Eksempelvis at førstefødte kun har en relativt øget risiko for depression på 3,6 procent.
Jacob von Bornemann Hjelmborg mener, at svaghederne ved studiet skaber så stor usikkerhed om resultaterne, at studiet ikke bringer »nyt i forståelsen af de anførte sygdomme«.
Når man som det aktuelle studie knytter søskenderækkefølgen til sygdomsforekomst, vil det derfor tiltrække opmærksomhed.
»Men det er bagvedliggende årsager, som er forklarende og relevante,« mener Jacob von Bornemann Hjelmborg.
