En lillebror, der vokser sin storebror over hovedet, eller en søster, der er meget højere end de andre søskende.
Søskendeflokken kan være en forunderlig størrelse - bogstaveligt talt.
Derfor har vores læser Maria undret sig over, hvorfor der kan være højdeforskel mellem hende og hendes søskende:
»Jeg ved, at vi i Skandinavien er højere i gennemsnit end mange andre steder, men hvordan kan det ske med ens gener indenfor samme familie?«
For at opklare højdemysteriet har Spørg Videnskaben grebet knoglen og ringet til to forskere.
Svaret skal findes ved netop at se nærmere på generne.
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?
Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
Nogle søskende deler mere arvemateriale end andre
Søskende deler gener og har i gennemsnittet halvdelen af arvematerialet til fælles. Det vil sige, at hvert individ arver halvdelen af sine gener fra sin far og den anden halvdel fra sin mor.
Hvis ens søskende er meget lavere eller højere end én selv, kan forklaringen være den måde, som ens genetik tilfældigvis er kommet til at se ud, forklarer Bjarke Feenstra, der er seniorforsker i genetisk epidemiologi og sektionsleder ved Statens Serums Institut.
Der kan nemlig være variationer i, hvor meget arvemateriale man deler.
Nogle søskende kan ligne hinanden mere og dele op til cirka 60 procent af deres arvemateriale, mens andre søskendepar ligner hinanden mindre, forklarer Bjarke Feenstra:
»Det kan have betydning for, hvor meget man ligner hinanden med hensyn til højde.«
Et søskendepar vil dog gennemsnitligt set ligne hinanden mere på højden, end hvis man tager to tilfældigt udvalgte personer.
\ Højde går i arv
Højde har en stor grad af arvelighed, forklarer Bjarke Feenstra. Det måler man ved tvillingestudier, familiestudier eller store genetiske studier.
Faktisk bestemmes cirka 80 procent af højden af generne, mens de resterende 20 procent kan forklares ved miljøfaktorer.
Men at vi mennesker er blevet højere og højere med årene kan ikke nødvendigvis forklares med generne.
»Hvis vi nu forestiller os, at vi tog 1.000 mennesker fra år 1900 og sammenlignede deres genetik og voksenhøjde med 1.000 mennesker fra nutiden, så ville den genetiske variation forklare mindre,« siger Bjarke Feenstra.
»Der vil være andre forskelle, for eksempel ændret kost samt bedre forebyggelse og behandling af sygdomme, der spiller ind i forhold til de to befolkninger.«
Når man vurderer børns vækst, vil barnet nogle gange ligne enten sin far eller mor på højden, siger Rikke Beck Jensen, der er overlæge ved Afdeling for Børn og Unge på Herlev Hospital.
Hvis der er stor forskel på forældrehøjden, rammer barnet måske mere til farens eller morens side. Det er, alt efter hvem barnet ligner mest med hensyn til den genetiske profil for højdevækst.
Fosterets udvikling, køn og rækkefølge i søskendeflokken spiller også ind
Der kan også være andre miljøfaktorer, som spiller ind, for eksempel hvordan man er vokset i sin mors mave, siger Rikke Beck Jensen. For fostervæksten er noget af det, som kan påvirke barnets højde.
»Det kan være, hvis man vokser forskelligt inde i mors mave. Hvis der er noget med moderkagen, moren ikke får nok næring, eller at barnet i sig selv fejler noget inde i mors mave,« siger Rikke Beck Jensen.
Forklaringen på, hvorfor en lillebror eksempelvis ofte bliver højere end sin storesøster, skal dog findes i kønnet.
For mænd er gennemsnitligt højere end kvinder.
»I puberteten vokser drenge meget mere end piger og ender også med en gennemsnitlig højere sluthøjde end piger,« siger Rikke Beck Jensen.
Forskning indikerer derudover, at fødselsordenen også kan påvirke højden.
I et kohortestudie med 652.518 svenske mænd født mellem 1951 og 1983 fandt man, at den førstefødte var højest, og at højden derefter blev lavere for hvert barn.
Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen
Børn kan også blive højere end deres forældre
Opsummeret kan man ifølge forskere inddele højdeforskel i en søskendeflok i tre forskellige forklaringer:
- Generne
- Kønsforskel
- Miljøfaktorer
I nogle familier ser man dog ikke kun en højdeforskel blandt søskende, men også mellem børnene og forældrene - for eksempel at sønnen er højere end sin far.
Det skyldes, at for hvert gen i arvematerialet har sønnen fået den ene kopi fra faren (og den anden kopi fra moren). Samlet set kan han godt have fået mange genvarianter for høj højde fra både faren og moren, forklarer Bjarke Feenstra.
Det korte svar er derfor, at den måde, ens unikke arvemateriale er sammensat på, kan have betydning for, at man bliver højere end sine forældre.
Derudover kan der være sjældnere mutationer. Et meget lille antal drenge fødes for eksempel med ét X-kromosom og to Y-kromosomer i stedet for ét, hvilket påvirker deres vækst, så de ofte bliver en tand højere end alle andre.
Der skal lyde et tak til Bjarke Feenstra og Rikke Beck Jensen for at stille deres viden til rådighed og besvare spørgsmålet.
Vi håber, at Maria fik svar på sit spørgsmål. Som tak er der en uni-højde-og-drøjde-størrelse-Videnskab.dk t-shirt på vej til dig.
Hvis du sidder inde med en undren, som vi skal undersøge på Spørg Videnskaben, så send dit spørgsmål til sv@videnskab.dk eller via spørgeformularen videnskab.dk/sv.
