Usynlighedskappe af krystal tryller store genstande væk
Et engelsk-dansk forskerhold har sammen udviklet den første usynlighedskappe nogensinde, der kan skjule ting, som er store nok til, at vi kan se dem med det blotte øje. Det udenlandske fagtidsskrift Physics World betegner det som et kæmpe gennembrud.

Usynlighedskapper virker ikke længere kun på små dimser i den mikroskopiske verden, som vi i forvejen er afskåret fra at se.
Nu kan de også bruges på småkravl og håndgribelige ting i vores nærmiljø såsom sandkorn, myrer, knapper eller en mønt.
En engelsk-dansk forskergruppe bestående af fysikere fra University of Birmingham, Imperial College London samt DTU Fotonik har nemlig skabt en usynlighedskappe, der effektivt kan skjule så store objekter.
Forsker fra DTU er med
Resultaterne fra studiet er netop publiceret i det førende videnskabelige tidsskrift Nature Communications, og de blev for kort tid siden hædret som et af de største videnskabelige gennembrud i 2010 af fagtidsskriftet Physics World.
Fakta
Den nye usynlighedskappe er den største, der nogensinde er skabt i forhold til de bølgelængder, den dækker. Den kan skjule objekter af størrelsesordner, der er mindst tre gange så store som lysets bølgelængde.
»Denne usynlighedskappe opfylder en lægmands definition af en usynlighedskappe. Kappens effekt kan nemlig direkte observeres uden at man behøver at bruge et mikroskop,« siger postdoc Jingjing Zhang fra DTU Fotonik.
Hun fortæller, at der er mange kritikere, som mener, at det er urealistisk at forestille sig, at man kunne lave usynlighedskapper, der kunne skjule store objekter og som virkede på synligt lys. De insisterer på, at en kappe aldrig kommer til at blive realiseret på makroskopisk skala i den verden, som er synlig for os.
»Vores gennembrud dokumenterer, at der ikke er hold i deres argumenter. Vores kappe har potentiale til på sigt at kunne anvendes inden for alle områder, hvor der er brug for at camouflere genstande. Det gælder både i militære sammenhænge såvel som i vores dagligdag,« siger hun.
Fremstillet af simple og billige materialer
Indtil i dag har forskere forsøgt at skjule ting ved at bruge såkaldte metamaterialer, der er kunstigt skabte og meget komplekse strukturer med nogle virkeligt sære fysiske egenskaber.
Et metamateriale, der omslutter en genstand, vil f.eks. ikke reflektere noget lys men derimod nænsomt guide det uden om genstanden, så det kan fortsætte sin rejse som om intet var hændt. En person, der står foran genstanden, vil derfor ikke modtage noget reflekteret lys fra genstanden, som derfor er usynlig.

Metamaterialerne har det store problem, at man kun har fået dem til at virke på infrarødt lys samt mikrobølger, som ikke er synlige for os og oven i købet kun på genstande, der er mikroskopisk små. Så de usynlighedskapper, der hidtil er blevet fremstillet, har altså kun demonstreret tankegangen bag usynlighedsteknologi, men har derudover ikke rigtigt kunnet bruges til noget fornuftigt.
Hus med et hemmeligt rum
Men nu er gennembruddet så endelig kommet. Den nye usynlighedskappe, som det engelsk-danske forskerteam har udviklet, virker på en fundamentalt anderledes måde, end dem, som hidtil er blevet fremstillet.
Det engelsk-danske forskerteam har skabt en kappe, der består af det naturligt forekommende mineral calciumkarbonat, som både er nemt at arbejde med og som oven i købet er billigt.
Usynlighedskappen er sammensat af to calciumkarbonat-krystaller. Under kappen er der et hulrum, der er to og en halv centimeter bredt og 1,2 millimeter højt.
Mens de gamle metamaterialer dirigerede lyset rundt på sin overflade, lader den nye usynlighedskappe lyset trænge igennem overfladen og ned i krystallen, der afbøjer lyset en smule.
Fakta
Usynlighedskappen virker kun for polariseret lys.
Mineralets krystaller har mange kanter og flader, som bøjer en lysstråle i forskellige retninger afhængigt af, hvordan lyset falder på dem.
Burde virke på vilkårligt store objekter
Bunden af krystallen, der ligger oven over den genstand, som man gerne vil skjule, virker som et spejl, der reflekterer lyset og sender det videre over i krystal nummer to, som skyder lyset ud af krystallen igen. Lyset kommer derfor slet ikke i berøring med genstanden i det hemmelige rum, der ligger gemt under krystallernes bund.
»For en person, der kigger på det hele udefra, vil derfor ikke se andet end en plan overflade. Genstanden under krystallerne er derfor skjult,« siger Jingjing Zhang.
Hun og hendes kolleger har hidtil måttet nøjes med at forsøge at skjule en lille metaldims, der lige akkurat kan være der i hulrummet under kappen.
Men teamet håber på, at det på sigt kan lave kapper af krystaller, der kan rumme betydeligt større objekter.
»I princippet kan denne form for usynlighedskappe udvides til vilkårligt store genstande, da den er skabt af gennemsigtige materialer, der ikke tapper lyset for energi. Den eneste faktor, der begrænser hvor store objekter, vi kan skjule, er krystallernes størrelse, da vi har brug for to hele stykker krystaller af calciumcarbonat til at lave en kappe,« siger hun.

Kapløb med amerikansk forskergruppe
En amerikansk forskergruppe fra MIT har uafhængigt af det engelsk-danske team udviklet en usynlighedskappe efter præcis samme idé. Deres resultater er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Physical Review Letters, som også er et velrenomeret tidsskrift.
Begge grupper er blevet inspireret af et kinesisk studie fra 2009, der teoretisk viste, at det burde kunne lade sig gøre at fremstille usynlighedskapper, som er baseret på ensartede materialer frem for komplekse og sammensatte metamaterialer.
Begge forskergrupper har satset på at fremstille en kappe af calciumcarbonat, hvilket så er lykkes.
Sådan virker usynlighedskappen
Den nye makroskopiske usynlighedskåbe består af to trekantede krystaller af calciumcarbonat, som er limet sammen. I bunden af kappen er der en lille trekantet fordybning, der kan rumme en lille genstand.
Kappen er i stand til optisk at få trekantede ting til at fremstå som en flad overflade for synligt lys, fordi kappen behændigt guider lyset rundt om genstanden, så det ikke bliver spredt af den. En person, der ser det hele udefra, kan derfor ikke se genstanden, men ser blot en plan overflade.
Kappen indeholder altså en form for skjult kammer, der kan rumme ting, som er to og en halv centimeter bredde og 1,2 mm høje.
Seneste fra Teknologi
-
Aalborgensere til øko-ræs i 3D-printet dræberhval
23. maj 2013 kl. 09:47Team Energy Aalborg fik stor opmærksomhed for deres til dels 3D-printede bil, Carbon Killerwhale, til det nyligt overståede Shell Eco-marathon. -
Dansk forsker teleporterer med en killing
23. maj 2013 kl. 03:54Nu kan forskerne bruge en særlig lysstråle kaldet en Schrödingers killing til teleportation. Metoden kan på sigt føre til kvantecomputere og til kommunikation, der er sikret mod aflytning. -
Vrum, vrum, vruum - se billeder fra nørdernes Roskilde Festival
22. maj 2013 kl. 09:38Rotterdams gader har netop været fyldt med med mærkværdige rumraketlignende biler i forbindelse med verdens største løb for energieffektive biler, Shell Eco-marathon. Her kan du se nogle af de bedste billeder fra den danske lejr.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
19/05
-
22/05
-
23/05
-
23/05
-
21/05
-
21/05
-
23/05
-
19/05
-
22/05
Det læser andre lige nu
-
Kvantefysikere vil revolutionere informationssamfundet
7. januar 2013 kl. 17:48 -
Her er de bedste råd mod dårlig ånde
14. februar 2013 kl. 09:20 -
Danske kemikere skal udvikle banebrydende blodpropmedicin
21. maj 2013 kl. 03:54
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor læsper man?
22. maj 2013 kl. 10:34 -
Hvordan lavede man fontæner uden el?
20. maj 2013 kl. 10:21
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
11:02
-
10:37
-
10:18
-
09:57
-
09:36
Mest sete video
-
X-51A: Vellykket hypersonisk flyvetur
15. maj 2013 kl. 12:30 -
Astronaut fremfører David Bowies 'Space Oddity' i rummet
15. maj 2013 kl. 09:44 -
Forsker bygger unikt byhus af containere
20. maj 2013 kl. 12:19
Seneste kommentarer
-
Af Jimmi Kjeld Andersen for 7 minutter 27 sekunder siden
[Antikrist afsløret]
-
Af tommy nagel for 7 minutter 29 sekunder siden
[Klima-opråb: DR og TV 2 skal lægge stilen radikalt om]
Seneste blogindlæg
-
Et sundt og bæredygtigt samfund starter i skolen
Af Pernille Malberg Dyg, Lektor, ph.d. og cand.tech.soc. -
Lydbranding – En database over litteraturen på området
Af Nicolai Jørgensgaard Graakjær, Professor (mso)
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Trekronergade 26 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-2500 Valby | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















Usynlighedskappe af madolie
Ganske fornøjeligt er det at se, at usynlighedskapper ikke er helt nye.
"Blandt de eksperimenter, der er blevet lavet, er et, hvor de beder lytterne om at fylde et gennemsigtigt ildfast fad med madolie, og så placere et mindre ildfast fad, der også er gennemsigtigt, nede i olien. Mærkeligt nok, ser ud som om det mindste ildfaste fad forsvinder helt."
http://videnskab.dk/kultur-samfund/hvor-hardt-skal-man-prutte-lette-fra-...
Dr. Michio Kaku
Dr. Michio Kaku har lavet er par underholdene videoer om bl.a. usynlighed.
http://www.youtube.com/watch?v=m5UcJt6RoIs
http://www.youtube.com/watch?v=m22wDMZzcuc&feature=channel
En person, der ser det hele udefra, kan derfor ikke se genstande
Kunne man ikke opnå principielt samme virkning ved at lægge fx en agurk eller et spejl over genstanden?
Så vidt jeg kan se, har man et par "små" problemer, for at opnå en anvendelig usynlighed:
1. At skjule krystallerne.
2. Krystallernes vægt i forhold til det skjulte - at skjule et fly under 4.000 ton krystaller er utvivlsomt underholdende, men det flyver næppe særlig langt.
Fejl rettet
Kære Søren
Det er calciumcarbonat. Godt set, tak for rettelsen. S.
Kaliumcarbonat eller calciumcarbonat
Er der tale om kalium- eller calciumcarbonat? I teksten nævnes kalium, men billedet refererer til calcite som er calciumcarbonate.
Usynlighedskappe ......
Den skal laves med en lysbrydende belægning - det kunne de år 1.800 BC ude i Indusdalen, så kan vor nuværende teknologi vel også, hvis man kender det mål, man søger...
Det er ikke noget, som er svært - det er blot noget som tager tid at udvikle ........