Hvorfor er koldt vand bedst til madlavning?
Spørg VidenskabenHvad er meningen med at bruge koldt vand til madlavning for at undgå bakterier, når man alligevel vasker op i varmt vand?

Koldt vand i madlavningen mindsker risikoen for at blive syg af bakterier, men er det i virkeligheden nytteløst, når vi laver og spiser maden af ting, der er vasket op i varmt vand?
Det spørgsmål undrer vores læser Casper Trapp, der spørger: »Hvordan kan det være, at vi altid lærer at bruge koldt vand til madlavning, af frygt for bakterier, men samtidig bruger det varme vand til vores opvask af det service, vi spiser af?«.
Opløsningsevne tæller
Meningen med galskaben søgte vi hos VIFFOS, Det Nationale Videnscenter for fødevarer og sundhed. Her svarede centerleder Gitte Gross på spørgsmålet. »Varmt vand opløser fedt og skidt. Det er derfor, man bruger det til opvask. Men når man har tørret af, er der ikke ret mange af de uhensigtsmæssige bakterier og stoffer tilbage,« forklarer Gitte Gross. Hun anbefaler, at man bruger koldt vand til madlavning, fordi det kolde vand - i modsætning til det varme - ikke opløser de bakterier, der kan sidde i vandrørene. »Varmt vand fra hanen kan opløse de kemiske forbindelser, der er i vandhanen. Det kan også opløse mikrobiologien omkring mundingen, og på den måde overføre nogle ting, som man nødigt vil have ned i maden, hvis man skal spise den med det samme. Det er derfor, vi anbefaler det kolde vand,« forklarer hun.
Rester fra varmetanken og pakningsgarn
Det varme vand bliver opbevaret i en varmtvandsbeholder, og stoffer fra beholderen kan trække ud i vandet. Samtidig kan der sidde bakterier i vandrørene, forklarer Gitte Gross.
Fakta
PAS PÅ LEGIONELLA
- I Danmark er der omkring 100 årlige tilfælde af den såkaldte Legionær-syge, der skyldes legionella-bakterien.
- Legionella bakterierne kan sprede sig i vandrørerne, hvis vandet er lunkent.
- Vandet, du tapper af din varme hane, skal derfor være over 50 grader, og temperaturen skal opnås, inden for 10-20 sekunder
- Vandet i din kolde hane skal være under 12 grader.
- Temperaturen i din varmtvandsbeholder skal være over 60 grader.
- Lad vandhanen løbe et par minutter, hvis du f.eks har været på ferie.
- Kilde: mst.dk
»De rør, som vandet ledes igennem, inden det kommer ud af hanen, er sat sammen med pakningsgarn og smøremiddel. Det varme vand kan være med til at opløse rester fra de samlinger, og fører det med sig ud af hanen og ned i vores mad,« forklarer hun.
Kogt vand er ufarligt
Faren ved bakterierne er reel nok, men det er ikke noget, man normalt bliver alvorligt syg af, forsikrer Gitte Gross. Problemet er, at man ikke ved, hvor meget der gemmer sig. Derfor er det bedst at være på den sikre side. Hvis det vand, som man bruger til madlavning, varmes op til kogepunktet, dræber det bakterierne. »Infektionen er ikke noget, man falder om af næste morgen. Men ud fra en helhedsbetragtning er der ingen grund til at indtage mere af de skadelige rester og bakterier end nødvendigt. Det er ikke direkte farligt, men det er heller ikke sundt,« fortæller Gitte Gross.
Det gælder altså om at dit kolde vand i vandhanen er koldt nok - under 12 grader - og dit varme vand er rigtig varmt, over 50 grader - men samtidig ikke varmere end 60-65 grader. For det første risikerer du skoldningsulykker, hvis det varme vand er for varmt - og samtidig vil du få problemer med kalkaflejringer i vandrørerne.
Vi takker for spørgsmål og svar og sender en Videnskab.dk-t-shirt til Casper. Husk, at du kan læse flere spørgsmål og svar i vores arkiver eller sende en mail med dit eget spørgsmål til redaktionen@videnskab.dk.
Eksterne links
Partnerartikel
Seneste fra Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44Vi æder, danser og kommer hinanden ved til jul og påske. Det samme kan man ikke sig om pinsen, men hvorfor egentlig ikke? En læser undrer sig – her er svaret. -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28Hunde spiser lort, konstaterer en læser. Vi søger et svar på, hvorfor menneskets bedste ven ikke kan holde sig fra bæ. -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24CLASSIC: 'Jeg dør af grin' er et udtryk, de fleste bruger af og til. Men kan der være sandhed bag ordene?
Spørg videnskaben

Du skal være logget ind for at kunne stille spørgsmål her.
Opret en profil på Videnskab.dk
Du kan også sende dit spørgsmål til: redaktion@videnskab.dk
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
-
19/05
-
24/05
Det læser andre lige nu
-
Numsehullet blev født af kønsorganerne
25. september 2008 kl. 10:39 -
Sådan forfører turistguiden dig
27. juli 2011 kl. 03:49 -
Hvor kommer alt snottet fra?
12. februar 2012 kl. 10:17
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Tom Frandsen for 22 minutter 10 sekunder siden
[Hvorfor sker der så lidt i pinsen?]
-
Af Kenneth Nielsen for 1 time 43 minutter siden
[Tosprogede tager klogere beslutninger]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















Ekstra ekstra info....
Når man bager en gammeldags sovs op med rigeligt fedt, kan den godt finde på at skille;
brug da en sjat koldt vand istedet for andestegsskyen, og den samler sig let igen.
Hvis man laver bearnaisesauce, og den er ved at skille, brug da koldt vand, i form af en isterning.
I august, når ørentvisterne kommer, kan de godt lide at gemme sig i krøllede grøntsager, f.ex blomkål. Læg grøntsagerne i koldt vand et kvarters tid før, og de kravler ud.
I varmt vand dør de ( ret ulækkert ).
Mvh Jan
Ekstra info...
Hej jeg kan da lige supplere med ekstra info.
Der er to yderligere grunde til at bruge koldt vand i madlavningen:
1. Varmt vand har som regel stået i rørerne i længere tid. Vamrt vand er ofte "gammelt vand" og ikke frisk. Også derfor indeholder det også flere uønskede bakterier.
2. Koldt vand indeholder mere ilt og derfor giver det også en bedre smag end varmt vand.
SV:"Kogt vand ufarligt"
Jeg skulle nødig drikke et glas kogt vand. ;)
Så er det godt du ikke bor i Århus i disse dage !
SV:"Kogt vand ufarligt"
Jeg skulle nødig drikke et glas kogt vand. ;)
Det smager ellers dejligt, hvis man dypper nogle teblade i det eller hvis man lader der løbe igennem noget kaffepulver før man drikker det :-)
SV:"Kogt vand ufarligt"
Jeg skulle nødig drikke et glas kogt vand. ;)
Jeg skulle med glæde drikke et glas kogt vand, så længe det køler af og ikke er i kontakt med omgivelserne under nedkøling.
"Kogt vand ufarligt"
Jeg skulle nødig drikke et glas kogt vand. ;)