Annonceinfo

Hvorfor bliver vi afhængige af Facebook?

Spørg VidenskabenCLASSIC: Hvorfor sidder jeg nu her - på nettet - igen? Hvorfor skal jeg lige ind og tjekke min mail, inden jeg lukker ned? Og lige se, om der er nogle nye beskeder på Facebook? Og Twitter? Instagram?

Vi bruger Facebook til at holde kontakt med hinanden. Det er vennerne, vi er afhængige af, ikke Facebook i sig selv, mener dansk forsker. (Foto: Colourbox)

Vi skal tilsyneladende hele tiden 'lige' det ene eller det andet på nettet. Selv når vi har allermest travlt, kan vi ikke lade være. Det undrer vores læser Carl-Erik Lauritzen, som spørger:

»Hvorfor bliver vi mennesker så nemt afhængige af sociale medier som Facebook, Twitter eller endda bare nyheder? Selvfølgelig har vi en trang til at få nyheder, men vores behov er vel steget markant, hvis man tænker på før i tiden?« skriver han.

Spørgsmålet fører Videnskab.dk på opdagelse i vores internetvaner. Vi lægger ud med Malene Charlotte Larsen, som har skrevet en ph.d.-afhandling om unge og sociale netværk og nu er adjunkt ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet.

Vi er afhængige af vores venner, ikke af Facebook

»Spørgsmålet er, hvad afhængighed er. For de fleste kan i virkeligheden godt lade være med at gå på nettet. Men det er tilgængeligt, derfor gør vi det. Det er blevet en vane, en del af det vi bare gør, som at tænde for kaffemaskinen om morgenen,« fortæller Malene Charlotte Larsen.

Hvis vi tog internettet fra de unge, ville de helt sikkert savne det, vurderer hun. Men de fleste af os ville også savne kaffen om morgenen, hvis vi var løbet tør, eller vores kæreste hvis han eller hun var ude at rejse. Der er mange handlinger, der er blevet så integreret i vores hverdagspraksis, at vi savner dem, når de ikke er mulige.

»Hvis vi er afhængige af noget, er det ikke selve teknologien, men vores venner,« siger hun.

Det er altså vennerne, som får os til at klikke ind på Facebook eller et af de andre sociale netværk, ikke teknologien i sig selv. Og det er ikke noget nyt, for vi har altid haft behov for social kontakt. Før i tiden var det bare sværere og mindre synligt. Nettet har gjort det muligt og nemt hele tiden at være opdateret i hinandens liv, og her udstilles vores sociale behov også i højere grad.

Malene Charlotte Larsen understreger, at kommunikationen over nettet ikke ændrer på de nære relationer:

»Kontakten over nettet går ikke væk fra den tid, vi bruger på samvær ansigt til ansigt. De er blot et supplement. Man har simpelt hen hele tiden hinanden med,« siger hun.

At være sammen om at være alene

Malene Charlotte Larsen fortæller, at aktiviteten på nettet stiger, når vi har allermest travlt. For eksempel kan man se ekstra aktivitet på Facebook i eksamensperioder, fordi det netop er i sådanne perioder, at vi sidder meget alene. Over nettet kan man nemt bevare kontakten og involvere andre i, hvad man laver, selvom man ikke er sammen.

»De sociale netværk kan imødekomme kedsomhed eller ensomhed. De er en måde at være alene om at være sammen på. Eller at være sammen om at være alene. I forbindelse med min ph.d. snakkede jeg med en pige, som fortalte, at hun og hendes veninde nogen gange var logget på uden at kommunikere med hinanden. Bare det at vide, at veninden var i den anden ende, var rart, fortalte hun.«

Dopaminsystemet belønner social kontakt

Fakta

Spørg Videnskaben Classic

Hver uge 'genudsender' vi en artikel fra arkivet i vores populære brevkasse Spørg Videnskaben.

Denne artikel blev oprindeligt bragt d. 6. oktober 2011.

Professor Morten Overgaard fremhæver, at netop denne følelse af, at 'det er rart' at vide, vores venner er i den anden ende, kan være en del af forklaringen på vores internetforbrug. Han leder af forskergruppen Cognitive Neuroscience Research Unit ved Aalborg og Aarhus Universitet.

»Hvis man har fået en belønning for en eller anden adfærd, for eksempel at tjekke sin mail, så vil man gøre det igen,« fortæller han.

I mennesker er denne 'belønning' knyttet til dopaminsystemet i hjernen. Udløsningen af dopamin fører til en rar oplevelse – en oplevelse af belønning. Hvis man gør noget, der medfører en belønning, vil man med større sandsynlighed gøre det igen. På den måde forstærker dopamin den adfærd, der førte til dens udløsning. Går man på internettet uden at tænke over det, kan dette være en del af forklaringen.

»Social kontakt kan også udløse dopamin. Jeg siger ikke, at dopamin er hele forklaringen, men det ser ud som om, at oplevelsen af belønning hænger sammen med vores brug af sociale medier,« siger han.

Morten Overgaard er enig med Malene Charlotte Larsen i, at der ikke er tale om et nyt eller øget behov, men om en ny genstand i behovssystemet, nemlig internettet. Internettet er en ny strategi til at opfylde vores sociale behov.

Vi er afhængige af nettet – og af morgenkaffen

På dette niveau kan man godt sige, at vi er afhængige af at gå på nettet. For dopaminsystemet gør os afhængige, hvis man ser afhængighed i bred forstand. Set på denne måde kan vi både være afhængige af vores morgenkaffe, Facebook, vores kæreste og narko, selvom graden af afhængighed selvfølgelig er meget forskellig.

»Alle levende væsner har det på denne måde. En helt primitiv organisme har brug for mad, så det er biologisk hensigtsmæssigt, at den form for adfærd, som fører til succes, øges,« siger han.

Når 'afhængigheden' bliver brugt til at opfylde vores behov, kan den altså ligefrem være evolutionært hensigtsmæssig.

Så lang og spændende en vej, for så fin og simpel en konklusion: Vi går på nettet igen og igen, dag ud og dag ind, fordi det føles rart. Vi kan lide at få beskeder fra vores venner, at se hvad de laver eller bare at læse en nyhed.

Så tjek trygt Facebook eller Arto, inden du logger af. Eller læs et nyt svar på Spørg Videnskaben.

En T-shirt er på vej til Carl-Erik Lauritzen, som tak for det gode spørgsmål. Også tak til Malene Charlotte Larsen og Morten Overgaard for deres interessante svar. Vi opfordrer andre læsere til at give os anledning til at udforske nye spændende spørgsmål ved at sende dem til sv@videnskab.dk. Du kan også læse 77 af de bedste spørgsmål og svar i Videnskab.dk's seneste udgivelse: 'Hvad gør mest ondt - en fødsel eller et hårdt spark i skridtet?'

Ikke borgerlig offentlighed

@ Claus

Facebook kan absolut ikke sammenlignes med Habermas' borgerlige offentlighed, hvor man argumenterer og forhandler sig frem til enighed.

Facebook er det modsatte - en gensidig narcissistklub til profilering af "mig, mig, mig" og hvad "jeg" synes og mener. Kontrakten er, at "vennerne" skal "like" ens ligegyldige udgydelser om hvad man har fået til aftensmad og at ens hund har fået hvalpe - imod at man gør det samme for dem. Dopaminen - afhængigheden - udløses af, at ens (sikkert ellers velbegrundede) mindreværdskomplekser modsiges af ens egen selviscenesættelse og de andres rygklapperi. Alle tror jo tydeligvis, at de er "kommet på forsiden".

Indrømmet - facebook kan også bruges til reel social kontakt. Men der er ingen som har hundrede virkelige venner. Og "demokrati", det er det i hvert fald ikke. Tværtimod; det er stedet hvor alle er med, alene "fordi" alle andre er med - som viljeløse flokdyr.

Facebook er først og fremmest en ensretningsmaskine, hvor den reelle dialog forsvinder. Det er en helt reel problemstilling; der er et par glimrende artikler om det her:

http://www.etik.dk/artikel/483427:Medieetik--Det-skraeddersyede-internet...

http://videnskab.dk/kultur-samfund/fornuften-forsvinder-i-internettets-i...

Da revolutionen i Syrien startede (og inden det gik med den som med alle andre revolutioner), troede nogle i øvrigt at det var "Facebook" og "sociale medier" som "samlede folket".

Det viste sig ved undersøgelse at være helt forkert - det var almindelige nyhedsmedier sammen med at befolkningen var blevet for hårdt presset for længe:

http://csis.org/files/publication/twq11autumnalterman.pdf

http://www.socialmediaexplorer.com/social-media-marketing/gladwell-is-ri...

I artiklen om Gladwells essay kalder Jason Falls i øvrigt brugerne af sociale medier for (frit oversat): "Dem som ikke forstår noget på mere end 140 tegn".

3 mio.

Nej Claus der er ikke 3 mio. tåber i dette land. Mange profiler er fra firmaer og en pæn del er falske og nogle har mere end en profil.

Jeg læst at der skulle være 3 mio. men det er meget optimistiske tal og det forkommer mig at de ikke er renset for firmaer - falske - dobbelt etc.

http://www.nettendenser.dk/2013/01/25/facebook-statistik-2013-for-danmar...

Men der er mange - alt for mange - men heldigvis så er de unge på vej væk

http://elektronista.dk/socialt/teenagere-flygter-fra-facebook-til-instag...

Den enkle forklaring ...

... kunne for danskere også være, at med over 3 mio. konti på dansk Facebook udgør netværket nu så stor en del af den danske "borgerlige offentlighed", som Habermas kaldte det med reference til liberale demokratiske tænkere, at man er nødt til at være der, hvis man vil følge med i og evt. deltage i debatten.
vh CP

For mange kontakter, Brian Haurholm?

Jo, det har jeg læst om - men vi kan vel vælge fra og til?

Jeg forstår ikke dem, der kan klare flere tusinde.

Jeg har ca. 100 - det kan jeg godt overkomme!

Riborg Dæhnert

Mon ikke Riborg, at det er på den måde, vi alle får begyndt på FB.

Og måske senere opdager, at vi er ude, hvor det bare bliver for meget.

Et er at holde kontakt, et andet er at den "ENE" kontakt, bliver til flere, end man måske havde regnet med.

Afhængighed eller social kontakt?

Jeg begyndte først for alvor at bruge FB, da jeg gik på pension.
Oprindeligt for at holde kontakten med mine gamle arbejdskammerater og læse om, hvad der skete på min gamle arbejdsplads.
Jeg opdagede så også, at det kunne bruges at støtte diverse organisationer med - og kom derved i kontakt med nye mennesker, som nu er blevet mine 'FB-venner'. Folk, som jeg har interesser tilfælles med og kan 'diskutere' med.
Det er måske lidt penneven/venindeagtigt?
Men det tilfredsstiller min trang til at udveksle meninger - gøre mig gældende, være med til at påvirke - og lade mig påvirke.
Jeg har været med til underskriftsindsamlinger og debatter. Det giver mening i mit liv, når jeg nu 'er hægtet af' på det arbejdsmæssige område.
Jeg kan jo ikke længere yde en indsats indenfor mit 'gamle' felt - pædagogik, tale-høre- og læseproblemer.
Og mit andet felt, økologi. Jeg er nemlig også pens. økologisk landmand. Nu er gården solgt - og hvordan skal jeg ellers få afløb for mine tanker, hvis jeg ikke kommunikerer med andre med samme ideer?
Jeg troede, at nu skulle jeg rigtigt i gang med mine oprindelige interesser, croquistegning, modellering, maleri, fotografering, kunst, museumsbesøg, læsning, udforskning af naturen og den slags. Og det gik også fint i starten.
Jeg deltog i alverdens kurser, forelæsninger på folkeuniversitetet, malede, tegnede, fotograferede.
Jeg savnede bare den 'small talk', som jeg stødte på i mine forhenværende sammenhænge. Det råder nettet bod på - for mig!

Fordi folk ikke bryr seg nok

Fordi folk ikke bryr seg nok om sitt eget private liv, og tenker over hvilke verdier de faktisk vil ha. Løsning: deaktiver kontoen og begynn å leve.

Sjovt nok kommer jeg mest på diverse debatsider

når jeg ikke har noget mere intellektuelt udfordrende at beskæftige mig med - men jeg er måske bare "underlig" ?

Seneste fra Spørg Videnskaben

Grønlandske stemmer

Aviaja

»Det er vigtigt, at lokalbefolkningen uddanner sig, for bedre at være en del af udviklingen og bedre kunne tjene penge på viden i stedet for at tjene penge på tønder af olie«

Aviaja Lyberth Hauptmann, ph.d.-studerende på DTU.

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Spørg videnskaben

Videnskaben kan ikke svare på alt - men vi forsøger alligevel.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra tyske verber til nanorobotter og livets oprindelse.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt.
Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden. Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg