Er vi det eneste intelligente liv i universet?

Vores læser Mark har haft den store filosofiske hat på.

Et godt stykke efter lørdag midnat på den netop veloverståede Skanderborg-festival lå han på ryggen i græsset og kiggede op på den stjerneklare himmel.

Måske var det 17 store fadøl eller andre sjov-skabende substanser, der satte de filosofiske tanker i gang. Måske var det den ugegamle nyhed om Curiositys vellykkede landing på Mars. Det ved vi ikke. Til gengæld ved vi, at Mark fattede sin telefon og skrev til Spørg Videnskaben.

»Hvad er chancerne for, at der findes intelligent liv andre steder i universet?«

Det vil være kedeligt, hvis der kun findes os

Her på redaktionen har vi hverken drukket alkohol eller røget Christiania-urter. Alligevel er Marks spørgsmål et af de helt eksistentielle for menneskeheden, som vi selvfølgelig søger et svar på.

Derfor har vi kontaktet en af de største autoriteter inden for området – professor Jørgen Christensen-Dalsgaard fra Aarhus Universitets Institut for Fysik og Astronomi. Han er også centerleder for Stellar Astrophysics Centre.

Jørgen Christensen-Dalsgaard har brugt sin lange karriere på at kigge op mod stjernerne. Han har også været med til at finde flere planeter uden for vores solsystem og ved, hvad vi skal kigge efter.

»Jeg håber meget på, at der er liv på andre planeter. Det vil være utroligt kedeligt, hvis der kun fandtes os. Hvis vi antager, at der findes planeter med jordlignende egenskaber, kan jeg heller ikke se, hvorfor liv skulle have udviklet sig på Jorden og ikke andre steder,« siger Jørgen Christensen-Dalsgaard.

Liv i rummet kræver ét særligt element

Inden vi kan gøre os forhåbninger om at finde liv i universet, er vi dog nødt til først at vide, hvor vi skal lede.

For det første skal planeten have flydende vand. Alle organismer på Jorden har brug for vand. Det formoder vi, at en fremmed livsform også har brug for.

»Vi mennesker har faktisk ikke ret meget fantasi til at forestille os, at liv kan se ud på andre måder, end vi kender det fra Jorden. Derfor forestiller vi os, at liv er kulstofbaseret og har brug for vand,« fortæller Jørgen Christensen-Dalsgaard.

Det er således være under den præmis, vi leder efter liv i rummet.

Jagten på flydende vand

I jagten på flydende vand på andre planeter, er vi selvsagt nødt til at finde en planet med en temperatur mellem 0 og 100 grader.

Det kræver, at planeten har en given afstand til den nærmeste stjerne, som ikke må være for lille eller for stor, men kun lige tilpas.

’Lige tilpas’ afhænger af, hvilken type stjerne planeten kredser om.

Er stjernen stor og udsender meget energi, skal planeten være længere fra stjernen, end hvis stjernen er lille og udsender en lille mængde energi.

»Med Kepler-teleskopet har vi fundet planeter, der har den rigtige afstand til nærmeste stjerne og derfor mulighed for en temperatur, der giver flydende vand. Planeterne opfylder betingelse nummer ét, men til gengæld falder de for betingelse nummer to: De skal have den rigtige størrelse,« fortæller Jørgen Christensen-Dalsgaard.

Størrelsen betyder noget

Hvis liv skal eksistere på en anden planet, er det ikke nok, at planeten har flydende vand og den rigtige afstand til nærmeste stjerne. Størrelsen har også en betydning.

Hvis planeten er stor, vil tyngekraften også være stor. Det vil give planeten en ekstremt tyk atmosfære, hvilket skaber et for stort tryk på planeten til, at liv kan eksistere. Eksempelvis har den store planet Jupiter en tyk atmosfære og et enormt tryk på planeten.

Er planeten derimod for lille, vil tyngekraften og trykket også være små, hvilket igen giver dårlige betingelser for liv.

»I december 2011 fandt vi planeten ’Kepler-22b’, som har den rigtige afstand til den nærmeste stjerne. Den var dog omkring 2,5 gange større end Jorden, hvilket gør den til en dårlig kandidat for liv i rummet. Vi har endnu ikke fundet en planet med alle de rigtige betingelser,« siger Jørgen Christensen-Dalsgaard.

Livets molekyler er til stede i universet

Vi skal altså fortsat lede efter en vandholdig planet med den rigtige størrelse og afstand til nærmeste stjerne.

Finder vi sådan én, er det store spørgsmål: Vil liv udvikle sig?

Statistisk set er chancerne for, at liv udvikler sig 0-100 procent med en usikkerhedsmargin på op til 100 procent.

Vi kender kun til én planet med de rigtige betingelser for liv – vores egen - og her har livet udviklet sig.

Det er straks sværere at forudse, om livet vil opstå på en lignende planet, eller om Jorden var et usædvanligt sjældent tilfælde.

»Alle de stoffer, som liv skal bruge for at opstå, findes de fleste steder i universet. I laboratorier kan vi også skabe komplicerede organiske molekyler alene ved kemi. Men om det automatisk bliver til liv, det ved vi ikke, før vi rent faktisk finder det,« forklarer Jørgen Christensen-Dalsgaard.

Intelligent liv bør opstå igen

Lad os antage, at liv er opstået på en anden planet. Hvad er så chancerne for, at det er intelligent?

Det er i sagens natur også spekulativt at give et svar på. Alligevel vil Jørgen Christensen-Dalsgaard gerne give et bud.

»For det første skal liv blive flercellet, før intelligens kan udvikle sig. På Jorden var alt liv encellet de første mange milliarder år i livets historie. Pludselig skete der noget, som affødte en masse flercellede organismer, der med tiden udviklede sig til intelligent liv. Vi ved ikke, hvad der skete, men det samme skal ske, før encellet liv på en anden planet kan blive flercellet og senere intelligent.«

»Jeg vil dog mene, at hvis flercellet liv først er opstået, så er der stor sandsynlighed for, at intelligent liv også opstår før eller senere,« siger han.

Chancerne er enten 100 eller 0 procent

Som det ser ud i dag, må vi nok erkende, at spørgsmålet om, hvorvidt der findes intelligent liv andre steder i universet, i sidste ende bliver et spørgsmål om tro eller overbevisning.

Her kan vores læser Mark bekende sig til to forskellige lejre.

1. Astronomen Frank Drake opsatte i 1961 en ligning for sandsynligheden for, at der findes intelligent liv på andre planeter. Ligningen blev brugt i filmen 'Contact' med Jodie Foster, hvor den blev formuleret nogenlunde således: Hvis blot én ud af en million stjerner har planeter omkring sig, og blot én ud af en million af de planeter ligner Jorden, og livet er opstået på blot én ud af en million af de jordlignende planeter, og blot én ud af en million af de livsformer vil have udviklet sig til intelligent liv, så vil der stadig være milliarder af civilisationer der ude et eller andet sted.
   
   Chancerne for, at der er liv, er med andre ord 100 procent.
   
2. Men man kan også anskue problemet som fysikeren Enrico Fermi, der stillede det enkle spørgsmål: Hvis der findes liv i universet – hvor er det så? Hvis intelligent liv er opstået på andre planeter, er nogle af de udenjordiske civilisationer sandsynligvis langt foran os teknologisk - med mindre vi lige frem er universets førende art. Kigger vi på os selv, er vi først begyndt at udforske vores eget solsystem de seneste 50 år. Hvor langt ud i rummet vil vi ikke være kommet om 100.000 år? Derfor er det naturligt at tænke, at fremmede intelligente racer allerede har tilegnet sig teknologien til at sprede sig ud over hele galaksen. Alligevel er der ingen spor af dem, hvilket kun kan betyde, at der ikke findes intelligent liv på andre planeter.
   
   Hvis du hælder mere til den forklaring end den første, er chancerne for at finde intelligent liv i rummet 0 procent.

Liv i universet: Ét, to, mange

Dog er én ting sikkert:

»Hvis vi først finder liv på én anden planet, kan vi konkludere, at liv opstår fra tid til anden, når de rigtige betingelser er til stede. I så fald må universet være fyldt med alle mulige levende væsner, som vi forhåbentligt kan komme til at møde i fremtiden,« siger Jørgen Christensen-Dalsgaard.

Når tømmermændene har lagt sig, håber vi, at Mark har fået et svar, han kunne bruge til noget. Vi takker ham i hvert tilfælde for spørgsmålet og sender en t-shirt med posten. Vi takker også Jørgen Christensen-Dalsgaard for det gode svar.

Husk, at du kan læse meget mere om alt mellem stjernehimmel og jord i Spørg Videnskabens arkiver - eller du kan sende dit eget spørgsmål til redaktionen@videnskab.dk.

Du kan også få 77 af de bedste spørgsmål og svar i bogform hos din lokale boghandler eller på nettet. Led efter titlen 'Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?'