Velkommen til Mars!
Alt gik som smurt, da NASA-robottten Curiosity 6. august landede på Mars. Landingen forløb perfekt, og robotten ser ud til at være i fin form.

Et af Curiosity's første billeder fra Mars. Robotten har Solen i ryggen, og derfor ses dens skygge på overfladen. (Foto: NASA/JPL-Caltech)

Et af Curiosity's første billeder fra Mars. Robotten har Solen i ryggen, og derfor ses dens skygge på overfladen. (Foto: NASA/JPL-Caltech)

Efter en 567 millioner kilometer lang rejse, ankom NASA-robotten Curiosity i dag, 6. august, til Mars.

Landingstidspunktet angives som kl. 07:32 dansk tid, hvor signalet om landingen blev modtaget i kontrolcentret på NASA's Jet Propulsion Laboratory i Californien.

Men i virkeligheden var landingen på det tidspunkt allerede sket. Fordi Mars i dag er 248 millioner kilometer fra Jorden, er radiosignalerne nemlig 13,8 minutter om at nå frem.

Curiosity skal undersøge forhold for liv

Curiosity er landet i et 154 kilometer stort krater ved navn Gale.

Dette krater er bl.a. blevet udvalgt som landingssted for Curiosity, fordi lag ved foden af bjerget ser ud til at indeholde ler og sulfater, der typisk dannes i forbindelse med flydende vand.

Robottens primære opgave vil være at undersøge, om Gale-krateret på et tidspunkt har haft forhold, der var egnede til, at liv kunne opstå.

Dobbelt så stor som Spirit og Opportunity

Curiosity er omkring dobbelt så stor og mere end fem gange så tung som de to identiske marsrobotter, Spirit og Opportunity.

Curiosity skal køre rundt på marsoverfladen og undersøge mulighederne for, at Mars på et tidspunkt har været egnet for liv.

Det er planen, at robotten skal køre rundt i mindst et marsår, svarende til knapt to jordår. I første omgang kan forskerne bag missionen dog glæde sig over, at Curiosity er kommet sikkert frem.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk