Vilde heste kan være på vej til Danmark
Danske forskere har undersøgt muligheden for at genskabe bestande af vilde heste rundt om i verden. I Danmark kan vi have mange vilde bestande af heste allerede om 10 til 20 år, sigerne forskerne.

Den sidste vilde hesteart var Prewalski-hestene, der levede i det centrale Asien helt frem til 1969, hvor de uddøde. Da der allerede på det tidspunkt var flere individer i forskellige zoologiske haver, har det sidenhen været muligt at genetablere en bestand af disse vilde heste gennem avls- og genudsætningsprogrammer. Nu vil forskere have flere bestande af vilde heste. (Foto: Claudia Feh)

Størstedelen af verden har mistet sin naturlige bestand af store græsædende dyr.

Det betyder, at mange naturområder vokser vildt og skal kontrolleres af naturforvaltere, der sikrer, at manglen på de store græssere ikke får planter og træer til at vokse ukontrolleret.

Derfor kigger mange naturforvaltere i disse år på, om det er muligt at genetablere bestande af disse store græssere.

Det vil kunne skabe egnede levesteder for mange truede arter, og det vil rent praktisk betyde, at naturforvalterne i højere grad kan læne sig tilbage og overlade naturen til sig selv.

I den sammenhæng har danske forskere fra Aarhus Universitet undersøgt, hvor det både vil være muligt og en god idé at genskabe bestande af vilde heste til at udfylde rollen som store græssere i forskellige økosystemer.

Blandt andet har forskerne identificeret 1,5 million hektar naturområder i Europa, og Danmark kan ifølge forskerne meget vel komme til at få vilde bestande af heste i den nærmeste fremtid.

»Vores undersøgelse viser, at der er et enormt potentiale i at få genetableret bestande af vilde heste verden over - også i Danmark. Det vil både gavne naturen og være økonomisk fornuftigt, da vi i højere grad kan overlade naturen til sig selv fremfor at bruge penge på at forvalte den, fordi den mangler de store græsseres nøglefunktion. Mit bud er, at vi om 10 til 20 år vil have mange bestande af vilde heste i Danmark,« fortæller professor Jens-Christian Svenning fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

Undersøgelsen af hestens genudsætningspotentiale er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Plos One.

Heste kan skabe balance i naturen

Jonas Geldmann er postdoc ved Statens Naturhistoriske Museum og forsker i naturforvaltning og biodiversitet.

Joans Geldmann har ikke deltaget i det nye studie, men har læst det og mener, at det er interessant og perspektivrigt. Han mener også, at det er aldeles realistisk at få genintroduceret vilde bestande af heste i eksempelvis Danmark, da de vil skabe færre problemer end andre store græssere, som man kunne tænke sig at genudsætte vilde bestande af.

»Vilde heste vil ikke skabe de samme problemer som bisoner og elge, og de kunne være til gavn for en masse forskellige andre arter gennem græsning, der kan skabe lysåbne økosystemer, som forskellige dyr og planter har brug for,« siger Jonas Geldmann.

Mangler 100.000 store græsædere i Danmark

Jens-Christian Svenning fortæller, at der alene i den danske natur mangler 100.000 store græssere til at sørge for, at enge og overdrev ikke gror til med træer og buske.

Fakta

Heste levede ikke oprindeligt i hverken Australien eller New Zealand. Mennesker har dog bragt heste til begge lande, hvor der i dag findes vilde bestande af undslupne heste, som i manges øjne betragtes som skadedyr, da de er en trussel mod økosystemerne.

I dag må disse naturområder kontrolleres af mennesker, og det er en dyr affære. Ofte kommer græsningen til at mangle helt og holdent, og så taber områder biologiske mangfoldighed.

Uden forvaltning ville Danmark gro til med skov, næsten fra kyst til kyst, da klimaet ikke sætter nogen stopper for væksten af træer og buske.

Vilde bestande af heste kunne gøre arbejdet gratis.

»Fra et biodiversitets-synspunkt handler det om at skabe natur med en mosaik af tæt vegetation og åbne områder, hvor mange arter, eksempelvis en del sommerfugle, lever. Mange arter trives bedst i sådanne mosaikhabitater, og uden de åbne områder vil vi miste en masse biodiversitet. Derfor er det vigtigt, at de bliver opretholdt,« forklarer Jens-Christian Svenning.

Vilde heste er en succes på Langeland

På Langelands sydspids har man i 12 år lavet forsøg med at udsætte vilde heste af exmoor-racen til naturpleje.

De cirka 60 heste har klaret sig selv næsten uden menneskers indblanding, siden de første heste blev sat ud i 2003, og deres tilstedeværelse er med til at vedligeholde de åbne naturområder.

Ophavsmanden til ideen om at udsætte heste på Sydlangeland, skovrider ved Naturstyrelsen, Søren Kirk Strandgaard, fortæller, at det har været en udpræget succes med etableringen af en bestand af vilde heste.

Det gælder både til hjælp med naturpleje, men også som en attraktion der er med til at sætte fokus på en bæredygtigt natur.

Søren Kirk Strandgaard ser gerne, at flere områder i Danmark får bestande af vidle heste.

»Har man store sammenhængende naturområder, er det absolut en god mulighed at få en bestand af vilde heste. Der er dog den præmis, at det bør ske i indhegnede områder, da det vil være for problematisk at have vilde heste rendende rundt på veje og i landmændenes marker. Det vil skabe for store problemer. En anden mulighed er at se, om der kan etableres bestande af vilde heste på nogle af de mindre øer,« siger Søren Kirk Strandgaard.

Heste dominerede en gang Jorden

Historisk set har heste været et af klodens mest succesfulde dyr, da de har levet på stort set hele Jorden, fra Europa, Nordafrika og Asien i øst til Syd- og Nordamerika i vest.

I løbet af de sidste 10.000 år er deres udbredelse kollapset, og i det 20. århundrede uddøde de naturligt vilde heste helt, og kun ved aktiv indsats fra naturbevaringsfolk er nogle bestande genskabt.

186 nulevende grupper af vilde heste. (Illustration:Jens-Christian Svenning/Plos One)

I dag findes kun få og små bestande af oprindelige vilde heste, mens der i nogle områder findes store bestande af forvildede heste, der har etableret sig i naturen.

Mest berømt er bestande af heste i Nord- og Sydamerika, som stammer fra tamheste indført af de spanske erobrere.

Netop hestenes historisk store udbredelse gør dem interessante som store græssere, da de mange steder blot vil blive genintroduceret til økosystemer, hvori de har levet før, og hvor arterne har udviklet sig sammen med heste i hundredtusinder til millioner af år.

Fundet egnede steder til vilde heste

I deres undersøgelser har forskerne fra Aarhus Universitet undersøgt, hvor nutidens vilde bestande af heste findes. Formålet var at finde ud af, i hvilke klimaområder hestene kan trives. Undersøgelsen viste, at heste kan trives ganske glimrende i alt fra de kolde nordlige egne til det tørre tropiske syd.

Forskerne har også kigget på hestenes historiske udbredelse, og hvor hestene potentielt set kunne finde egnede levesteder i dag.

Samlet set har undersøgelserne givet forskerne et kort over overlappende områder fra de forskellige undersøgelser. Blandt andet viser kortet, at hele 1,5 million hektar i fem store naturområder i Europa (de sydlige Karpater, de østlige Karpater, Velebit i Kroatien, Doanu-deltaget og den vestlige del af den Iberiske Halvø) vil være velegnede til etablering af en vild hestebestand.

»Vi har identificeret store områder på næsten alle kontinenterne, hvor vilde bestande af heste kunne genetableres med naturforvaltning for øje. I Danmark har vi ikke mange store naturområder, men det vil være nemt at finde steder, der i hvert fald kan give hestene de 500 til 5.000 hektar, de skal bruge for at opretholde en levedygtig vild bestand,« siger Jens-Christian Svenning.

Folk vil have det svært med syge heste i naturen

Forskerne anerkender, at der kan være forskellige problemer med hensyn til at få genetableret vilde bestande af heste.

Ét problem er blandt andet, at heste generelt opfattes som et udelukkende tamt dyr.

Mennesker kan ifølge Jens-Christian Svenning godt forholde sig til vilde bestande af eksempelvis okser, men med heste er det noget andet.

Derfor kan det være svært for mange mennesker at se heste i den vilde natur med alt hvad det indebærer. Folk kan eksempelvis have svært ved at se heste være halte, gamle eller syge, og kan have svært ved at se heste blive spist af rovdyr.

»Men det er udelukkende et formidlingsproblem, som kan løses gennem oplysning,« siger Jens-Christian Svenning.