Billedet viser de jetstrømme, som kommer ud af det sorte hul midt i galaksen Centaurus A. Billedet er sat sammen af tre billeder; et taget af synligt lys, et af mikrobølge og et af røntgenstråler. (Foto: ESO/WFI (synligt lys), MPIfR/ESO/APEX/A. Weiss et al. (mikrobølger), NASA/CXC/CfA/R. Kraft et al. (røntgen)).Når du tænker på et sort hul, forestiller du dig måske en slags kæmpe, glubsk afgrund, som sluger alle sine omgivelser. Men de sorte huller afgiver også store mængder materie.
Det, du kan se på billedet til højre er galaksen Centaurus A. Midt i denne galakse ligger der et sort hul, som vi ikke kan se, netop fordi det er et sort hul.
Der er meget, der tyder på, at alle galakser har et sort hul i sig.
Centaurus A ligger cirka 12 millioner lysår fra os, og astronomerne har beregnet, at det supermassive sorte hul i midten vejer mere end 55 millioner gange så meget som vores egen sol.
På stjernehimlen placerer galaksen sig i konstellationen Kentauren.
For de teleskoper, som kan se radiobølger, er dette et af de største og lyseste objekter på stjernehimlen, næsten 20 gange så stort som en fuldmåne.
Forklaringen er, at galaksen ligger mellem et par gigantiske 'flapper', som udsender radiobølger. Hver af flapperne er næsten en million lysår lang.
Billedet til venstre viser de store flapper, som omringer Centaurus A, opfanget af radioteleskoper. Flapperne er den orange farve i billedet, som er sat sammen af data fra optisk lys og radiobølger. Billedet til højre viser galaksen, som den ser ud i synligt lys. (Foto til venstre: Capella Observatory (optisk) med radiodata fra Ilana Feain, Tim Cornwell og Ron Ekers (CSIRO/ATNF), R. Morganti (ASTRON) og N. Junkies (MPIfR). Foto til højre: Capella Observatory) Flapperne består af masse, som kommer fra jetstrømme af partikler tæt på galaksens sorte hul.
Astronomerne har beregnet, at materien ved foden af jetstrømmene bliver skudt af sted med en fart på omtrent en tredjedel af lysets hastighed.
Jetstrømmene opstår, når indfaldende materie nærmer sig det sorte hul.
»Men vi kender stadig ikke detaljerne om, hvordan de dannes og opretholdes,« siger førsteforfatter på artiklen, hvor billederne offentliggøres, Cornelia Müller, ph.d.-studerende fra Universität Erlangen-Nürnberg
Det nye radiobillede viser et område, som ikke er større end 4,2 lysår – mindre end afstanden mellem os og vores nærmeste nabostjerne.
Opløsningen er rekordhøj for denne type billede – astronomerne har opfanget træk ved jetstrømmene, som er blot 15 lysdage store.
For at få zoomet ind til galaksens indre brugte Müller og kollegaerne data fra ni forskellige radioteleskoper rundt om i verden gennem projektet Tracking Active Galactic Nuclei with Austral Milliarcsecong Interferomtry (TANAMI).
Her ser du billedet af de store flapper ved siden af det nye billede fra TANAMI, som viser de inderste dele af jetstrømmene. Dette er det skarpeste billede, der nogensinde er taget af jetstrømmene i et sort hul. I alt strækker den orange streg sig over 4,16 lysår. (Foto til venstre: Capella Observatory (optisk), med radiodata fra Ilana Feain, Tim Cornwell, og Ron Ekers (CSIRO/ATNF), R. Morganti (ASTRON), og N. Junkes (MPIfR). Foto til højre: NASA/TANAMI/Müller et al.) »Avancerede computerteknikker har gjort os i stand til at kombinere data fra de individuelle teleskoper for at give billeder med samme skarphed, som var det taget af en enkelt teleskop på størrelse med næsten hele Jorden.«
Det siger Roopesh Ojha fra NASA's Goddard Space Flight Center i en pressemeddelelse fra NASA.
De detaljerede billeder vil give astronomerne bedre forståelse af, hvordan jetstrømmene i sorte huller dannes, hvilket igen er vigtigt for forståelsen af, hvordan galakser dannes.
Derudover har NASA's Fermi Gamma-ray Space Telescope opdaget endnu mere højenergistråling fra det centrale område i Centaurus A.
»Denne stråling er flere milliarder gange mere energisk end de radiobølger, vi har registreret, og hvor den helt nøjagtigt kommer fra, er lige nu et mysterium. Med TANAMI håber vi på at kunne sondere galaksens inderste dyb for at finde ud af det,« siger medforfatter Matthias Kadler fra Universität Würzburg.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
Re: The Three Stooges
Hvad er din pointe, Kim?
Hvis du følger med i tiden, og f.eks. ser de udsendelser der hedder 'How the universe works', ville du observere, at det er gennemsyret med 'Vi ved ikke...', 'Vi fårstår ikke..' osv, så hvis du tror du ved, så henvend dig til de rette instanser for at afklare deres uvidenhed.
Så du den i week-enden, og observerede selvmodsigelserne..?
Nej sikkert ikke, og hvis du så den opdagede du sikkert ikke disse selvmodsigelser.
Men her et par impulser:
1) Ad 'dark matter'.
Man indleder med at redegøre for der findes mia. af galaxer, og understreger, at der IKKE ER 2 ENS.
Alligevel laver man een model, der foreskriver at SAMTLIGE galaxer vil blive 'rippet apart' - tsk.
Ups - næh, så indfører vi 'dark matter', uden at fortælle hvor det er, samt hvilke egenskaber det har.
Hvis 'dark matter' er ligeligt fordelt i universet, ophæver det præcist hinanden, så der kan det ikke være.
Skulle det være centreret omkring tunge objekter (eks. solen), ville vi opleve en voldsom decelleration i forholde til Pioneer/Cassini anomalien, samt baneparametre for planet/måner omkring solen, så der kan det heller ikke være.
HVOR befinder dette 'dark matter' sig, og hvilke egenskaber har det?
HVIS 'dark matter' skulle udgøre mere end 6 gange synligt stof, burde det da være enkelt at måle, da tyngdekraften jo er 6 gange større.
Men det er nemmere, Kim, at komme med 'sjove' gif billeder, men hvilket bidrag kommer du med?
The Three Stooges
http://www.forumsextreme.com/images/sFun_rofl.gif
re.Re: re:ikke noget kredsløb?
Hej Stig,
Bemærk at jeg taler om et DOBBELT dipole system hvor begge virker i hver deres horisontale lag i en galakse der således er delt op på midten i rotationsplanet.
Hilsen Ivar
Re: re:ikke noget kredsløb?
Ivar,
Skulle der være tale om en (elektro)magnetisk dipol, ville stoffer blive _suget_ ind i den ene ende og og _frastødt_ i den anden ende.
Bemærk observationen, hvor det nærmest er 'stave' fra 'epicentret', og ikke et forløb jfr. magnetiske linier.
Re: Videnskabelige forsteninger
Jeg tror ikke der er nogen der fornægter hverken den elektriske kraft, eller den magnetiske kraft.
Men uanset hvordan du end vender og drejer det, kan du ikke forklare observationer/data UDEN at inddrage tyngdekraften.
Hvorfor fornægter du tyngdekraften?
Kigger vi på dette fænomen som beskrevet i artikler, så kan jeg komme med dette 'lavpraktiske forsøg', som glimrende illustrerer fænomenet.
Tag en lille ballon, fyld med vand, (eller et æg), og klem det sammen til det sprænger.
'Materien' kan ikke komme ud mellem fingrene, men vælter ud i det vinkelrette plan - endda med rimelig høj hastighed.
Nøjagtig det samme ser vi her, men i slutfasen.
Den 'mørke masse', som er ansvarlig for super/hypernovaer, er diffusionsåbent i startfasen, men bliver mere og mere kompakt efterhånden som den falder ind mod midten.
Når den er 'kompakt nok' søger materien ud på det vinkelrette plan jfr. ovenstående.
(Her snakker vi roterende emner, som antager en 'skiveform').
Simpelt, logisk og ligetil.
re:ikke noget kredsløb?
Steen,
"A magnetic dipole is a closed circulation of electric current". http://en.wikipedia.org/wiki/Dipole
- Alt hvad der plasmatisk bliver påvirket i et sådant kredsløb, bliver naturligvis ført rundt og påvirket i dette kredsløb - omend i omformet stand.
- For at forstå hvad der sker med de 2 modsatrettede udstrålinger i en galakse, skal man naturligvis forstå at "hullerne" i galakserne har alt i verden at gøre med det magnetiske kredsløb der i mange tilfælde formentligt drejer sig om dobbel dipole kredsløb med horisontale dobbel lag formationer i galaksen.
Venligst Ivar
Videnskabelige forsteninger
“A magnetic field is a field of force produced by moving electric charges, by electric fields that vary in time, and by the 'intrinsic' magnetic field of elementary particles associated with the spin of the particle”.
“Magnetic fields have had many uses in ancient and modern society. The Earth produces its own magnetic field . . .”. http://en.wikipedia.org/wiki/Magnetic_field
- Det er utroligt at man i moderne kosmologi ikke generelt opererer med elektriske udladninger og magnetiske felter, men stadig hænger fast i de gamle newtonske dogmer hvad angår formationen af diverse kosmiske objekter. Selv om man siger at både Solen og Jorden har deres magnetiske felter og at der generelt er målt elektromagnetiske felter overalt i kosmos, formår den moderne cementerede kosmologi ikke at løfte disse facts og implementere disse elektromagnetiske principper alle andre steder i kosmos.
- Årsagerne til denne forstenede newtonske indstilling skal nok findes i mange forhold. Bevillinger kommer nok bedst hvis formålet er yderligere at cementere den mangelfulde kosmologi og dens utallige hypotetiske lappetiltag. Og mange forskere er bange for at udskille sig med at udvise en overordnet og selvstændig tankegang der ikke passer på parnasset. Desværre går denne videnskabelige forstening ud over virkelige kosmologiske erkendelser.
- Overalt hvor der er et magnetisk felt i kosmos har der først været en elektrisk udladning som har skabt et elektromagnetisk kredsløb. Et sådant kredsløb accelererer al molekylær gas og partikler som bliver plasmatiseret.
Når gasserne og partiklerne kommer ind i det magnetiske knudepunkt, det såkaldte Z-Pinch punkt, foregår der en markant accelerering; sortering og kernesammensmeltning af egnede partikler og denne proces udsender højenergetiske stråler med tilhørende partikler ud af begge poler som der f. eks. dannes i midten af galakser.
Meget sværere er det ikke efter min mening – det sværeste er åbenbart for visse traditionelt indstillede forskere at foretage det nødvendige og logiske paradigmeskift fra Newtons og Einsteins ideer til moderne tiders kosmologiske og elektrodynamiske opdagelser.
Venligst Ivar
Re: Sorte huller jets er også partikler fra det sorte hul.
Lars,
Magnetfelter er polariserede, så hvis partikler er elektrisk ladede, kræver det, at partikler ved den ene 'pol' er modsat ladet i forhold til 'den anden pol'.
Beskriv gerne symmetrien under hensyntagen til magnetfelter/elektriske felter.
Beskriv også gerne hvordan et 'sort hul' der har så stor tyngdekraft, så selv lys ikke kan undslippe, er i stand til at generere en (modsat rettet) kinetisk energi, der er stor nok til at accelerer stoffer til 1/3 af c.
INTET hænger sammen - lys kan IKKE undslippe et 'sort hul', men materie KAN.... tsk..!
Sorte huller jets er også partikler fra det sorte hul.
Den slags astronomiske objekter der vel kommer nærmest et sort hul, efter de givende omstændigheder er vel en neutronstjerne, hvor massen pr. rumfang af stofmassen er uhyre stor.
Disse objekter er normalt kraftigt magnetiske, hvorfor det må formodes, at et sort hul også har et ekstremt magnetisk felt omkring sig.
Dette magnetiske felt skaber ikke blot et kraftfelt der sender tiltrukket partikler væk fra det sorte hul igen, men kan faktisk også få partikler fra selve det sorte hul til at forlade det sorte hul.
Partiklerne fra det sorte hul har i starten ikke undvigelseshastigheden, men bliver flyttet højere og højere op fra det sorte huls overflade (dersom det har en sådan) og med tiden får partiklerne den hastighed der skal til for at kunne forlade det sorte hul og som er rimelig under lysets hastighed, jo længere væk fra overfladen partiklerne kommer væk fra det sorte huls overflade.
Dette sker ved det sorte huls poler og som derfor viser sig som en jet i hver retning.
Hvor meget at jettenes stofmasse der er partikler fra selve det sorte hul er nok ikke nemt at afgøre, men det kan være, at drejningsmomentet omkring polaksen kan give et fingerpeg om, om partiklerne kommer fra det sorte huls indre eller om de er partikler fra "tilvækstskiven" omkring det sorte hul.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
Simpel Newton'sk..
HVIS, gentager HVIS (- Kim), man forholder sig til min super/hypernovateori, så er det nærmest 'logik for burhøns' (no pun intended).
Betragter man en 'skiveform' som følge af rotation vil g være størst i rotationsplanet, og mindst ved 'polerne'.
Indfalden masse fra 'skiveplanet' vil derfor udstøde masser vinkelret på dette.
Intet mystisk i det.
Kigger man på observationelle data fra mælkevejen, og regner lidt på det, kan man sagtens nå over c (hvis man fjerner enhver form for friktion), så 1/3 af c er på ingen måde overraskende.
Midlertidige love
[Citat: Ivar Nielsen: ... da både Newton og Einstein lavede deres midlertidige love.]
Har jeg sovet i timen? Har videnskaben ikke længere tiltro til Newton og Einstein, og hvilket verdensbillede har i givet fald erstattet det hidtidige?
ikke noget kredsløb
Nej, det er ikke noget kredsløb.
Stof spiralerer ind mod det sorte hul. Noget stof bliver "spist", og noget bliver istedet smidt væk langs de 2 jets som billedet viser. For så massive sorte huller som dette, er Hawkingstrålingen (det stof der igen ville kunne stråle væk fra selve hullet) helt negligibelt.
Selve det indfaldende stof er naturligvis helt almindelige partikler, så de følger de etablerede regler for elektromagnetisme, men det sorte hul har intet med disse lovmæssigheder at gøre.
Venligst,
Steen H.
Elektromagnetisk kredsløb
Når der både kommer gas og partikler ind i og ud af de såkaldte "sorte huller" - så må der naturligvis være tale om et kredsløb hvor der er sket en kernefusion i midten af galakserne med en elektromagnetisk udstråling. Med disse fakta kan man ikke mere tale om at "sorte huller" sluger alt, inklusive lys.
- Et sådant kredsløb kan kun være elektromagnetisk og termodynamisk i sin natur og derfor må snart al tale om den newtonske tyngdelov og sorte huller og andre sorte betegnelser høre op.
Formationen af galakser og alt andet godt i kosmos er meget mere elektrodynamisk end hvad man kunne forestille sig da både Newton og Einstein lavede deres midlertidige love.
Venligst Ivar