Når du tænker på et sort hul, forestiller du dig måske en slags kæmpe, glubsk afgrund, som sluger alle sine omgivelser. Men de sorte huller afgiver også store mængder materie.
Det, du kan se på billedet til højre er galaksen Centaurus A. Midt i denne galakse ligger der et sort hul, som vi ikke kan se, netop fordi det er et sort hul.
Der er meget, der tyder på, at alle galakser har et sort hul i sig.
Centaurus A ligger cirka 12 millioner lysår fra os, og astronomerne har beregnet, at det supermassive sorte hul i midten vejer mere end 55 millioner gange så meget som vores egen sol.
På stjernehimlen placerer galaksen sig i konstellationen Kentauren.
Skudt af sted med en tredjedel af lysets hastighed
For de teleskoper, som kan se radiobølger, er dette et af de største og lyseste objekter på stjernehimlen, næsten 20 gange så stort som en fuldmåne.
Billedet viser de jetstrømme, som kommer ud af det sorte hul midt i galaksen Centaurus A. Billedet er sat sammen af tre billeder; et taget af synligt lys, et af mikrobølge og et af røntgenstråler. (Foto: ESO/WFI (synligt lys), MPIfR/ESO/APEX/A. Weiss et al. (mikrobølger), NASA/CXC/CfA/R. Kraft et al. (røntgen)).Forklaringen er, at galaksen ligger mellem et par gigantiske ‘flapper’, som udsender radiobølger. Hver af flapperne er næsten en million lysår lang.
Flapperne består af masse, som kommer fra jetstrømme af partikler tæt på galaksens sorte hul.
Astronomerne har beregnet, at materien ved foden af jetstrømmene bliver skudt af sted med en fart på omtrent en tredjedel af lysets hastighed.
Jetstrømmene opstår, når indfaldende materie nærmer sig det sorte hul.
»Men vi kender stadig ikke detaljerne om, hvordan de dannes og opretholdes,« siger førsteforfatter på artiklen, hvor billederne offentliggøres, Cornelia Müller, ph.d.-studerende fra Universität Erlangen-Nürnberg
Det nye radiobillede viser et område, som ikke er større end 4,2 lysår – mindre end afstanden mellem os og vores nærmeste nabostjerne.
Billedet til venstre viser de store flapper, som omringer Centaurus A, opfanget af radioteleskoper. Flapperne er den orange farve i billedet, som er sat sammen af data fra optisk lys og radiobølger. Billedet til højre viser galaksen, som den ser ud i synligt lys. (Foto til venstre: Capella Observatory (optisk) med radiodata fra Ilana Feain, Tim Cornwell og Ron Ekers (CSIRO/ATNF), R. Morganti (ASTRON) og N. Junkies (MPIfR). Foto til højre: Capella Observatory) Opløsningen er rekordhøj for denne type billede – astronomerne har opfanget træk ved jetstrømmene, som er blot 15 lysdage store.
Ni teleskoper i brug
For at få zoomet ind til galaksens indre brugte Müller og kollegaerne data fra ni forskellige radioteleskoper rundt om i verden gennem projektet Tracking Active Galactic Nuclei with Austral Milliarcsecong Interferomtry (TANAMI).
»Avancerede computerteknikker har gjort os i stand til at kombinere data fra de individuelle teleskoper for at give billeder med samme skarphed, som var det taget af en enkelt teleskop på størrelse med næsten hele Jorden.«
Det siger Roopesh Ojha fra NASA’s Goddard Space Flight Center i en pressemeddelelse fra NASA.
De detaljerede billeder vil give astronomerne bedre forståelse af, hvordan jetstrømmene i sorte huller dannes, hvilket igen er vigtigt for forståelsen af, hvordan galakser dannes.
Derudover har NASA’s Fermi Gamma-ray Space Telescope opdaget endnu mere højenergistråling fra det centrale område i Centaurus A.
Her ser du billedet af de store flapper ved siden af det nye billede fra TANAMI, som viser de inderste dele af jetstrømmene. Dette er det skarpeste billede, der nogensinde er taget af jetstrømmene i et sort hul. I alt strækker den orange streg sig over 4,16 lysår. (Foto til venstre: Capella Observatory (optisk), med radiodata fra Ilana Feain, Tim Cornwell, og Ron Ekers (CSIRO/ATNF), R. Morganti (ASTRON), og N. Junkes (MPIfR). Foto til højre: NASA/TANAMI/Müller et al.) »Denne stråling er flere milliarder gange mere energisk end de radiobølger, vi har registreret, og hvor den helt nøjagtigt kommer fra, er lige nu et mysterium. Med TANAMI håber vi på at kunne sondere galaksens inderste dyb for at finde ud af det,« siger medforfatter Matthias Kadler fra Universität Würzburg.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
