Opvarmning af Arktis får Atlanterhavet og Stillehavet til at blande sig

Is, kulde og barske betingelser har igennem årtusinder tjent som en naturlig adskillelse af Atlanterhavet og Stillehavet på den nordlige halvkugle.

Men ny dansk forskning tyder på, at store fiskebestande snart vil være i stand til at klare rejsen nordpå og trodse barrieren mellem Atlanterhavet og Stillehavet.

»Igennem det meste af de seneste tre millioner år har det marine liv i Stillehavet og Atlanterhavet været adskilt af de barske betingelser i Arktis. Vores forskning viser, at opvarmningen af Arktis vil betyde, at fisk fra det nordlige Stillehav og Atlanterhav snart vil kunne trodse den naturlige barriere og begynde at blande sig,« siger den danskbaserede seniorforsker Mary Wisz, som er ledende forfatter på den nye forskning, som netop er publiceret i Nature Climate Change.

Hun påpeger, at opblandingen af livet i det nordlige Atlanterhav og Stillehav kan vise sig at få store konsekvenser for både fiskeriet og lokale økosystemer.

Forsker: Chokerende

I den nye undersøgelse beskriver forskerne, hvordan klimaforandringer i stigende grad vil gøre det muligt for fisk og andet dyreliv at svømme igennem to passager mellem Stillehavet og Atlanterhavet – Nordvestpassagen og Nordøstpassagen.

Hidtil har det været for alt for koldt for langt de fleste fisk på den nordlige halvkugle at bevæge sig ind i de isfyldte passager, men det vil den globale opvarmning snart forandre, forudsiger den nye undersøgelse.

»Vi har brugt nye og forbedrede klimamodeller og koblet dem med vores voksende viden om fisk til at undersøge, hvad der kan ske.«

»For mig er det lidt chokerende at se på skrift, at nogle af vores almindelige fisk kan ende oppe i Stillehavet i de kommende årtier. Det er lidt vildt at se, at det ikke længere er usandsynligt,« siger lektor og fiskeforsker Peter Rask Møller, som også er medforfatter på den nye undersøgelse.

Arterne krydser allerede barrieren

Peter Rask Møller påpeger, at modellernes forudsigelse understøttes af, at en række fiskearter allerede er rykket nordpå – og at nogle arter faktisk har krydset passagen mellem Nordatlanten og Stillehavet.

»Vi kender til nogle arter, som allerede er krydset over – for eksempel alaskasejen, som er en ekstremt vigtig fisk i det nordlige Stillehav. I de senere år er man pludselig begyndt at finde eksemplarer ved Norges nordkyst. Man troede oprindeligt, at der var tale om anden art, for man er slet ikke vant til at tænke i de baner - at fisk på denne her side af Atlanten kan komme fra Stillehavet,« siger Peter Rask Møller fra Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet.

Grønlandshvaler er også et eksempel på en art, som i de senere år er blevet observeret i passagerne mellem Stillehavet og Atlanterhavet.

»Grønlandshvaler er allerede begyndt at blande sig i Nordvestpassagen, så vi har allerede set eksempler på, at pattedyr er begyndt at migrere. Et andet eksempel er kiselalger – en form for plankton – som førhen kun fandtes i Stillehavet, men nu er arten også blevet fundet i Atlanterhavet,« fortæller seniorforsker Mary Wisz og tilføjer:

»Så forandringerne er allerede i gang, men vi forudsiger, at omkring år 2050 vil udvekslingen af arter begynde at accelerere.«

Isolation fører til unikke arter

Ifølge forskerne er det næsten tre millioner år siden, at miljøforholdene i Arktis sidste gang muliggjorde en omfattende udveksling af arter mellem det nordlige Stillehav og Atlanterhav, og siden da har der kun været begrænsede udvekslinger af visse arter mellem de to oceaner.

Kuldebarrieren mellem havene har medført, at dyrelivet har udviklet sig i forskellig retning i de to oceaner.

»Livet i de to have har udviklet sig isoleret fra hinanden, og derfor er der kommet arter, som er meget forskellige fra hinanden. Det kan have store konsekvenser, hvis de pludselig begynder at blande sig med hinanden,« forklarer Mary Wisz, som er seniorforsker ved den private rådgivnings- og forskningsinstitution DHI i Hørsholm.

Præcist hvad der vil ske, når de forskellige arter møder hinanden, er imidlertid svært for forskerne at spå om. Nogle arter vil kunne trives og udbrede sig i de nye omgivelser, og set fra den positive vinkel kan det visse steder åbne nye muligheder for lokale fiskere.

Lokale arter kan blive truet

Forskerne forudser i deres nye undersøgelse, at særligt nordlige kystområder omkring eksempelvis Grønland og Svalbard vil opleve en stor stigning i mængden af arter lokalt set – med andre ord vil biodiversiteten blive øget i området.

Til gengæld kan de nyankomne arter ende med at blive en trussel for lokale økosystemer og måske føre til udryddelse af lokale arter, fortæller forskerne.

I det nye studie forudsiger forskerne blandt andet, at store rovfisk såsom Atlanterhavstorsken og lingtorsken - som lever i Stillehavet - potentielt set vil være i stand til at sprede sig med succes i nye områder.

»Det er meget svært at spå om, hvilke konsekvenser det vil have, og hvilke arter det vil gå ud over, når større populationer begynder at krydse passagerne.«

»Hvis man alligevel skal gøre det, kan man sige, at eksempelvis de arter, som lever i arktiske områder, har været forskånet for at have større predatorer (rovdyr, red.) som torsk i lang tid. Hvis der kommer større mængder torsk til et nyt område, kan det gøre indhug på lokale bestand af mindre fisk. Det er potentielt set arter som højarktiske ulke, istorsk og andre torskefisk, som kan blive påvirket,« fortæller Peter Rask Møller.

Suez-kanalen førte til opblanding af have

Et berømt eksempel på, hvad der kan ske, når to have pludselig bliver opblandet, er åbningen af Suez-kanalen i 1869.

Kanalen betød, at der kom en forbindelse mellem Rødehavet og Middelhavet, og vidt forskellige arter fra de to have begyndte med ét at blande sig med hinanden.

»Efter åbningen af Suez-kanalen blev Middelhavet invaderet med organismer fra Rødehavet. Det har ført til kæmpestore økologiske problemer i Middelhavet, og i dag er de fleste fiskebestande domineret af arter fra Rødehavet – mange oprindelige arter fra Middelhavet er næsten uddøde. Det giver også udfordringer for de fiskere, som arbejder i Middelhavet,« siger seniorforsker Mary Wisz.

På samme måde mener forskerne, at erhvervsfiskere i det nordlige Atlanterhav og Stillehavet vil kunne blive påvirket – både positivt og negativt - af en opblanding af arterne fra de to have.

»Nordatlanten og det nordlige Stillehav bidrager med næsten 40 procent af de fisk, som bliver fanget globalt set. Det vil både kunne give fiskerne nye muligheder for at fange nye arter, men det vil også kunne give store udfordringer,« siger Mary Wisz.

Professor: Det er ikke science fiction

På Aarhus Universitet mener professor Jens-Christian Svenning, at det nye studie er »super spændende.«

»De får sat tal på timingen og omfanget af en mulig fremtidig udveksling af fisk mellem Atlanterhavet og Stillehavet, og det er meget værdifuldt. De viser, at det vil kunne ske i stort omfang, og det kan få stor betydning for økologien i både Atlanterhavet og Stillehavet, hvis det sker. Der er allerede rapporter om, at arter er på vej til at krydse over på den anden side, så det er ikke ren science fiction,« siger professor Jens-Christian Svenning, som blandt andet forsker i økosystemer og klimaforandringer ved Institut for Bioscience.

»Studiet rejser også en masse nye spørgsmål, for hvad bliver konsekvenserne af udvekslingen af arter? Det kan vi ikke sige endnu. Det er ikke en kritik af studiet, for sådan er det altid med ny forskning – det rejser en masse spørgsmål og viser, at der er brug for endnu mere viden,« slutter han.