Darwin opbyggede netop sin teori på observationer af de variationer, der opstod hos dyrearter, som tilsyneladende var tilpassede deres lokale miljø. Finkenæbs form varierer afhængig af fødevareudbuddet lokalt ; ).

Jeg tror sådan set, vi er ret enige. Ord bruges på mange måder. Selektion bruges jo til at beskrive rigtig meget. Men når man begynder at bevæge sig ind på evolutionsforskning, vil der nok være associationer til "naturlig selektion", hvor der hentydes til de biologiske mekanismer, som spredes via arvematerialet - og altså ikke via kulturelle påvirkninger såsom internettet.

Mvh Dorte

Jeg er langt fra specialist i populationsgenetik, eller evolutionsgenetik, så mit daglige arbejde er hverken en fordel eller ulempe for mig :). Jeg forsøger at tilgå "opgaven" med samme nysgerrighed og uvidenhed som en folkeskoleelev. Jeg er helt og aldeles opmærksom på at jeg IKKE er ekspert på området, pålægger ikke mine holdninger mere eller mindre styrke end andre herinde, men er af natur nysgerrig og debatlysten.

Du har ret i at begrebet "selektion" kan, og bliver brugt på mange måder.
Det er min umiddelbare forståelse at når man taler om evolution og Darwin er der mange forskellige udlægninger af hvad Darwin postulerede. Som jeg læser ham, er der tale om at en art overlever på baggrund af dens evne til at tilpasse sig.

Det scenarie jeg beskrev var latterligt forsimplet, tilstået.. men den giver et udemærket billede af hvor lidt der skal til for at tingene forskubbes. For mig er evolution retrospektivt, det er muligt at man fornemmer at det er noget der sker lige nu, men i bund og grund ved man først efter adskillige generationer om det er en bæredygtig tilpasning eller en forbigående variation.

'r det evolution når en lille befolkningsgruppe udviser resistens overfor arsenik koncentrationer der ville slå landsbyer ihjel ? måske, det er ihvertfald lokal aktuel evolution, men er den bæredygtig på den lange bane ? det vil tiden vise. Mit bud er at den forbliver lokal, og forsvinder sammen med at befolkningen flytter fra området. Dermed ikke sagt at den genetiske variation forsvinder, men den bliver ikke dominant nedarvet i samme grad som den blev det i lokalsamfundet hvor børnene døde hvis de ikke var rec. for variationen. Men det er korrekt at der er en masse lokale tilpasninger, hvor børn der fødes med bestemte genetiske karakteristika har fordele frem for ikke-bærere. Igen må tiden må vise om det giver så markante fordele at arten Homo Sapiens grundlæggende forandres.

Omkring uddannelse, højtuddannede etc. er det nok i højere grad kultur/religion som bliver den styrende kraft, hvorimod genetikken ikke får meget at skulle have sagt, på den korte bane. Måske på lang sigt, men det mener jeg slet ikke vi er rustede til at forske i endnu. Så vi er enige i at det er den kulturelle påvirkning der pt. er dominerende.

Mvh Mads

Jeg ved godt, at du selv arbejder med genetik og molekylære mekanismer.

Men måske det er en fordel at tydeliggøre, hvad ordet "selektion" bruges til i forskellige sammenhænge. Mange har hørt om Darwins udtalelser om naturlig selektion. Selvom han ikke havde hørt om DNA, var det jo den genetiske selektion, han gennemskuede måtte være på spil.

Når vi i denne debat-tråd bruger ordet selektion mere eller mindre i flæng, så kan der opstå uklarhed omkring, hvorvidt vi hentyder til selektion af bestemte DNA-sekvenser - eller andre former for selektion. Mon ikke der er risiko for begrebsforvirring her?

Det er rigtigt, at man kan spekulere i sammenhænge, som dem du beskriver. Hvis det skulle være selektion i den klassiske evolutionære betydning, så skulle man antage nogle genetiske forandringer, som blev forfordelt pga. øget fitness. Altså genetiske forandringer, der fører til proteinforandringer, der fører til øget mængde formeringsdygtigt afkom osv. Der er mange hypotetiske muligheder, men der er argumenter for så mange fremtidsscenarier, at det måske kan virke lidt luftigt.

Der ER mange påvisninger af den naturlige selektion som Darwin beskrev - og som løbende modificeres undervejs også hos mennesker. Der er ligeledes rigtig meget viden om forandringer med tiden, som ikke sandsynligt bør begrundes med DNA-forandringer som årsag.

Hvordan kan det være, at flertallet af universitetsstuderende i Jordan pludselig er kvinder? Hvordan vil det påvirke kvindernes øvrige liv? Det ved vi ikke endnu - men vi ved, at det er kongens kone, som nok er den primære årsag til, at så mange kvinder nu får en universitetsuddannelse i landet - og at det formentlig vil ændre kvindernes adfærd markant med årene. (Fortsat er de meget ambivalente, og mange - men ikke alle - vil genoptage mødrenes familiemønster, når de bliver gift... Men det er også splinterny udvikling, og hvis det går som i mange lande, så vil de kvinder begynde at føde færre børn, og de vil fungere som kulturelle forbilleder for meget højt antal andre kvinder, som også vil få ambitioner om en universitetsuddannelse, og så vil de jo gennemføre det, hvis der er mulighed for det..)

Jeg tror ikke, der er de bedste bekræftigelser på den naturlige selektion beskrevet indenfor evolutionsforskning - altså den genetiske selektion - når det drejer sig om det her område hos mennesker.

Men der er mange andre beviser på, at der sker løbende justeringer af gen-poolen. Også lokalt. Jeg kom i tanker om andet klassisk eksempel indenfor humanbiologi. Sherpaer i Nepal er tilpassede livet i højderne, hvor ilttensionen i indåndingsluften er lavere. Deres blod er bedre til at optage mere ilt under disse betingelser. Dette er endnu et eksempel på den form for selektion, som vi henviser til, når vi almindeligvis vil beskrive begrebet. Det øger fitness for dem, der lever i højderne i Nepal. Ligesom jeg nævnte laktosetoleransen, som øger fitness, fordi man så kan udnytte komælk som fødevare, hvilket øger overlevelsesmulighederne. Ligesom øget malariaresistens vil øge fitness, når man bor i et område med stor dødelighed pga. malaria.

Det er selvfølgelig en rigtig "filosofisk" betragtning, som Casper-Emil kommer med, at vi jo netop er blevet som vi er pga den genetiske selektion - og dermed er vores kultur også et resultat af vores biologiske udvikling. Men men men - hvis man skal tale om selve de biologiske mekanismer indenfor selektion, så skal der ske forandringer i DNA også. Og så er vi tilbage til Jordan for en stund. Der sker altså meget store forandringer, og det kan da godt være at de højtuddannede kvinder så får færre børn. Men det mest sandsynlige er, at flere og flere vil tage en uddannelse også - selvom deres mødre ikke havde haft mulighed for det samme. Det er en kulturel påvirkning, der er helt dominerende.

Mvh Dorte

Vi er ikke uenige om at der ikke er tale om en genetisk baseret forskel, dog med den note at jo ældre kvinden bliver desto sværere bliver det for hende at blive gravid. Kvinder er mest frugtbare når de er 20, derefter går det nedad, dette kan måske være genetisk betinget, så der kan være en sekundær genetisk effekt som vi endnu ikke har opdaget. Personligt tror jeg det vil være en marginaleffekt.
Hvad angår effekten af uddannelse og senere førstegangsfødende vil jeg mene at vi ikke er i stand til at vurdere effekten endnu, da antallet af generationer hvor "selektionen" (lad os kalde den det), er replikeret endnu er for få.
For sjov skyld. Vi har to piger, Lene og Lone, Lene tager en kort uddannelse og får sit første barn som 25 årig, imens Lone vælger en lang uddannelse og får sit første barn i en alder af 35 år. Jeg antager herefter at Lone og Lene bliver 100 år (105 år for Lone for nemhedens skyld), og at deres børn etc. hver får 2 børn, og at disse følger forældrenes valg af uddannelse (igen for nemhedens skyld). Når Lone og Lene så fylder 100 år, er deres familier på hhv. 27 og 15 personer. Pga. den tidligere debut som førstegangsfødende når Lene altså 4 generationer, mulig tip-oldemor, imens Lone kan nå at blive Oldemor. Fra at fordelingen mellem kort og lang uddannelse er 50/50 er den således på kun 100 år blevet ca.. 65/35. efter 250 år er kun 11% af "populationen" højt uddannede hvis de samme tendenser fortsætter.
Det er naturligvis et rent teoretisk tilfælde, men en form for forædling kunne det godt være.

Mvh Mads

Jeg tror ikke du læste det jeg skrev, men faldt i den gamle intelligens drummelum.. Jeg har IKKE påstået at det er sammenhængende med IQ, men derimod at folk som tager en længerevarig uddannelse ofte får deres børn senere. Personligt finder jeg det forkasteligt at anstage at lang uddannelse er lig høj IQ, ligesom jeg ikke har det store tilovers for sir Galtons teorier.

Hej Peter

Jeg tror du misforstår hvad jeg skriver. Jeg mener at indflydelsen fra naturlig selektion var større i de tidligere samfund, dvs. jeg mener ikke at naturlig selektion var upåvirket af kulturen, men blot at den var en større spiller i menneskers liv (hvor stor en del er en anden snak).

Når du siger at du må afvise noget bliver du også nødt til at gøre rede for hvordan du kan dét. Ellers er det bare tom snak.

Mennesker er tilpasnings dygtige ja og at bruge det som argument for at naturlig selektion ikke virker er totalt modsætningsfyldt, tilpasningen er jo den herlige konsekvens af selektion.
At naturlig selektion virker er desuden ubestrideligt, det ses bl.a. i forældre-barn konflikt (Trivers) og seksual konflikt.
Noget andet folk ofte glemmer er at det billede (og den data..) vi har af os selv kun er et snapshot af vores udvikling, så naturlig selektion ser måske ikke ud som om den er en egentlig medspiller for vores kroppe umiddelbart, men over længere tid er den helt afgjort tilstede og væsentlig.

Til din hypotese om der sker selektion i øjet/skægget vil jeg spørge dig: Hvorfor skulle et bedre syn give dig større muligheder hos det andet køn? Samt, hvorfor og hvordan er skægget så praktisk at der skulle ske selektion?

Mvh
Casper-Emil

Hej Mads

Jeg kan sagtens forstå din pointe, der er desværre en række præmisser som ikke er opfyldt.
For det første er mennesker ikke begrænset af energi, og vi udnytter heller ikke den ekstra energi til mere/bedre reproduktion. Hertil kommer at en lang uddannelse ikke er arvelig, samt at antallet af børn varierer meget indenfor højtuddannede.

Men det er jo altid spændende at spekulere i om selektionen påvirker samfundet og hvordan.
Det man bare lige skal huske på, er at vores samfund og vores kultur udvikler sig langt hurtigere end vores kroppe gør.

Mvh
Casper

" ift. til naturtilstand, mente jeg blot at mennesket var mere præget af biologisk selektion før industrialiseringen i vores samfund (og her mener jeg primært før år 1800) og jeg afskriver ikke de mange andre indflydelser. Jeg mener bare at selektionen nok virker stærkere i et mere primitivt samfund."

Jeg må på det bestemtes afvise at naturlig selektion i et samfund kan virke uden påvirkning fra det kulturralle.

Svaret er at mennesker er tydeligvis så tilpasnings-dygtige at den naturlige selektion normalt ikke virker i nogen synlig retning.
Modsat så er nogen rovdyr så udvalgt ved naturlig selektion at de svare til menneske-søskende.

Den lange pause fra at barnet bliver vennet af med at ammes til at mennesket kan formere sig er beregnet til overføre den kulturralle arv. Vi kan ikke leve uden kulturen, ingen nok så primitive mennesker kan overleve uden en kultur.

Hvis man kan påpege en retning af den naturlige selektion i mennesker så må man pejepå at øjnene bliver større. Man kan se stadigt mere af øjet. Dette skyldes pasringvalget, hvor mænd og kvinder kikker efter hinanden. Mandens skæg er meget upraktisk men bliver også større, i kontrast til den skaldede isse (upraktisk). Øjnene bliver også lysere så man bedre kan se om pupillen udvider sig. Læberne bliver også krafttigger. Og kvinderne vikker mere med enden. Håret bliver også kraftigere, det kan man se på nogen stillehavs øer.

"Hvis man vil avle kloge mennesker så skal man krydse to udvalgte indavls-linjer af dumme mennesker." (citat Peter Ole Kvint)

Undskyld hvad mener du? Hvilket belæg har du for din ide?

Det lyder ikke som noget, der er i tråd med fund på området...

Det er en gammel tanke fra 1700 tallet at de dumme fattige får flere børn end de kloge og rige.

Men det er ikke alt som er gentisk styret der også kan ren avles.
Høj intelligens skyldes en blanding af gener. Ikke et enkelt gen. Normalt får højt begavede forældre, normalt begavede børn og dumme forældre får ofte, men ikke altid børn som er klogere end dem selv. Undertiden får dumme forældre kloge børn.

Dumheden kan renavles men det kan klogskaben ikke. Hvis man vil avle kloge mennesker så skal man krydse to udvalgte indavls-linjer af dumme mennesker.

Når der sker kulturel ændring med øget uddannelsesniveau hos kvinder, falder antallet af fødsler pr kvinde. Dette er jo en kulturel og ikke en genetisk baseret forskel.

Selvom antallet af fødsler pr kvinde falder i en kultur, hvor flere kvinder tager længere uddannelse medfører det ikke, at denne kulturelle forandring bliver mere og mere sjælden, og dermed forsvinder stille og roligt, som man ville se det med en genetisk type, som medførte nedsat "fitness". Flere og flere kvinder bliver blot inkluderet i gruppen af uddannede, som føder færre børn, efterhånden som "trækket" bliver mere og mere udbredt pga. de kulturelle påvirkninger.

Der er mange eksempler på, at der er sammenhæng mellem børnedødelighed og antallet af fødsler pr kvinde. (Færre børnefødsler ved lavere børnedødelighed). Dette er også en kulturel påvirkning.

Det giver altså god mening at forsøge at skelne mellem miljømæssige påvirkninger og DNA-forandringer, da det ellers bliver en noget mudret argumentation.

ud fra "energi-perspektivet" vil du så mene at den menneskelige "selektion" primært favorisere de velstillede i vores samfund, det er jo dem som er mest resoursestærke ? Med chance for at generalisere voldsomt, det kan man blive nødt til i visse tilfælde for nemhedens skyld, så ser det for mig ud som om at de mennesker der er resoursestærke (høj indkomst, uddannelse etc.) formere sig langsommere, til tider helt om til 1.generation langsommere, hvilket vil medføre at man naturligt vil selektere imod et højt teknologisk samfund.

Måske virker selektionen ganske stærkt i vores højteknologiske samfund, vi har bare ikke set konsekvensen endnu.

Mvh Mads

Men selektionen virker jo således at vildsvinet gradvist vil få det antal unger det kan klare at opfostre (så energi spildet er mindst muligt) Jo, der er eksempler på strategier der udmunder i at formere sig hæmningsløst blot for at overleve ala. bakterier, men det er jo slet ikke tilfældet hos pattedyr, der lever meget længere og reproducerer flere gange (og dvs. hvis du kan få en overlevende unge nu og en senere, er det jo langt bedre end at få to unger nu hvoraf den ene dør).
Desuden er et menneske jo ikke udviklet så tidligt som de fleste andre pattedyr, og vores langsomme udvikling hænger jo selvfølgelig sammen med den senere reproduktion, men du kan have ret i at der nok ikke er selektion for at få børn senere, nok nærmere omvendt, jeg mener blot at der er en grænse for hvornår man kan få børn, og denne grænse er blevet fremavlet af selektion.
Denne barriere er jo også kun en af mange, før barnet selv kommer til at reproducere og netop det, tillader så også selektionen at virke på mange flere punkter end et. Det kunne fx være adfærd, der sørger for at organismen øger fitness af dens afkom, eller selektion for at leve i grupper og tage vare på sine nærmeste.
Når det så er sagt er jeg helt enig med hvad der er blevet skrevet tidligere: At der formentligt er en dynamisk sammenhæng mellem kultur og naturlig selektion i mennesker, og optrevlingen af hvad der hører til hvad er efter min mening virkelig kompliceret.

ift. til naturtilstand, mente jeg blot at mennesket var mere præget af biologisk selektion før industrialiseringen i vores samfund (og her mener jeg primært før år 1800) og jeg afskriver ikke de mange andre indflydelser. Jeg mener bare at selektionen nok virker stærkere i et mere primitivt samfund.

Mvh
Casper-Emil

"For det første ville det være energi mæssigt uholdbart at få børn før du selv ville kunne tage dig af dem (og her mener jeg udviklet til at være selvstændig nok til at samle energi), dvs. en 5 årig ikke ville kunne passe et nyfødt barn og energien brugt til at producere barnet ville formentligt gå til."

Næsten alle pattedyr får unger som 5 årig eller før. Vildsvinet får sit første kuld som et årig. Og selvom der går mange unger til så overlever arten. Når elefanter og menneskeaber får børn ved femårs alderen, så er det af kulturelle grunde. Ved at vendte så kan de nå at lære at passe bedre på børnene.

Hele ideen om at mennesker levede i en form for naturtilstand i år 1800 og frem til 1940 er racistisk. Enden blev kvinderne først gift når de blev gravide. Eller også så betale manden børnebidrag til kvinden og kvinden blev gift med en anden mand når der var en ledig gård at gifte sig på. Begge systemer har været brugt i Danmark. En tredje mulighed er at kvinderne levede i askese frem til ægteskabet. Hvis Canadierne har skiftet ægteskabs system eller haft flere systemer på en gang og vægtet dem forskelligt i løbet af 240 år så kan man ikke sammenligne tallene. Det virker som kvinderne har levet i askese frem til ægteskabet i begyndelsen og blevet mere frimodige med tiden. Man regner med at en frugtbar kvinde skal have tyve samlejer igennemsnit for at blive gravid. Hvis de har haft deres første menstruation som 18 årig og først i gemme-snit har fået det første barn som 26 årigt, så har de i gennemsnit haft 20 samlejer imellem 18 og 25 år. Er dette realistisk? Svaret må være at mødrene må have adopteret døtrenes uheld, eller de uønskede børn er blevet druknet. Tallene hænger ikke sammen.

I områder hvor arsenik eks. er blevet brugt i forbindelse med guldudvinding (Sydamerika) og ved brøndboringer i asien, har man en meget tydelig selektion blandt beboerne for enkelte genetiske variationer der tillader at metabolisere arsenik. Det er et udemærket eksempel på naturlig selektion hos mennesker.

Har vi ikke nogle danske øer (norske? svenske?) at sammeligene med?

Når det er nødvendigt med flere populationer for at se naturlig selektion så er det fordi en ændring kan være periodisk. Nå alle er store så kan de måske være en fordel at være lille og forpuppe sig inden at maden slipper op.

I den periode som der er undersøgt i Canada så faldt tiden for den første menstruation i Danmark fra 18 til 13 år. Dette skyldtes ikke "naturlig selektion" men den klimatiske udvikling og ikke mindst gødningen og dermed nærings tilstanden.

Det er ikke "noget pjat" at skelne mellem genetiske forskelle og kulturelle forskelle. Det er bare uhyre svært at påvise forskellene rent forskningsteknisk...

Der er flere genetiske forskelle, som har slået igennem blandt mennesker såsom tolerans over lactose (2 steder geografisk skete mutation som var en evolutionær fordel), bedre resistens overfor malaria (hvor prisen også var hyppigere seglcelle-anæmi, men det var mere fordelagtigt med den større gruppe, som ikke døde pga. malaria). Det drejer sig også om relativt nye fordelagtige mutationer, men trods alt mutationer der skete før den nuværende kultur.

Sommerfuglepopulationen kan såmænd varierer i løbet af sæsonen. En variant klare sig godt tidligt på året og en anden sidst på året. Alt efter vejr og vind kan det så sætte sine spor næste år. Nogen gange snyder det også biologerne så man har udnævnt dem som to arter (det behøver ikke lige være sommerfugle).

Problemet med menneskelig selektion er jo at den kulturelle selektion slår meget hurtigere igennem end den naturlige. (Det er egentlig noget pjat at adskille de to, den menneskelige kulturhistorie er jo en funktion af den naturhistoriske).

Hej Peter

Jeg tillader mig lige at kommentere på det du har skrevet.
Selektion kan sagtens vise sig på mange flere måder end vi lige går og tror, at bevise dét er straks noget andet.

1. Du kan ikke sammenligne grise og mennesker, for det første er der selekteret på grise (ihvert fald dem på gårdene i DK) så de både får grislinger relativt meget hurtigere og relativt flere end de ville få i naturen. Samtidigt, erkender du selv, at mennesket først er re-produktivt klar ved puberteten, og det er der selvfølgelig en grund til. For det første ville det være energi mæssigt uholdbart at få børn før du selv ville kunne tage dig af dem (og her mener jeg udviklet til at være selvstændig nok til at samle energi), dvs. en 5 årig ikke ville kunne passe et nyfødt barn og energien brugt til at producere barnet ville formentligt gå til. Selektionen virker således til at sikre at dit afkom får det bedst muligt og overlever tilstrækkeligt til selv at kunne reproducere (og selv heri er der mange specielle tilfælde fx forældre-barn konflikt)

2. Det der er svært for forskerne er netop at skille kulturen fra biologien, og i flere tilfælde har det vidst sig umuligt. Man går dog udfra at pre-industrialiserings mennesket typisk var mere præget af naturlig selektion pga. dårligere kår, dårlig hygiejne, mindre hjælpende samfund osv.
Jeg er dog meget enig med dig i at forskere meget gerne vil se selektion i mennesker, men for mig virker det dog meget svært at bevise noget endeligt, specielt når der både tages højde for kulturen og for det utroligt korte tidsrum hvorfra man har data.

3. Man behøver ikke to forskellige populationer for at se naturlig selektion, tag fx en population af sommerfugle hvori der er flere udgaver af et gen der koder for fx størrelse, farve eller reproduktions evne. Her vil generne der giver organismen den relativt højeste fitness i miljøet overleve, ikke på to sæsoner, men over tid. (bare en forskel på 5%, som er meget, vil fixere genet iløbet af nogle få sæsoner).

mvh
Casper-Emil

Selvfølgelig er mennesker udsat for naturlig selektion, men det behøver jo nødvendigvis ikke at viser sig som et evolutionært træk i menneskearten. Det virker som om at forskerne roder rundt i begreberne.

Dyr begynder normalt at få afkom så snart de er i stand til det, dvs. umiddelbart efter kønsmodningen. Det gør de sikkert fordi der under naturlige forhold er et selektionspres i den retning.

Det gælder bestemt ikke for mennesker. Her er det almindeligt, at man først begynder at få børn langt senere, altså mange år efter puberteten. Årsagen til dette er helt klart kulturel, så det må være mest logisk at lede omhyggeligt efter kulturelle årsager først. Det forekommer ikke at være gjort i de nævnte undersøgelser.

Den manglende sammenhæng mellem tidspunktet for første barn og puberteten er særlig tydelig i moderne, vestlige samfund, hvor vi både har udbredt prævention og økonomiske/sociale tilskyndelser til at vente med at få børn. Samtidig har der faktisk været en udvikling i retning af tidligere pubertet, i hvert fald her i Danmark. Måske det netop skyldes en form for "naturlig udvælgelse" på den måde, at når puberteten alligevel IKKE er ensbetydende med formering, så kan gener for tidlig pubertet sprede sig?

Det er ikke noget jeg kan dokumentere, men hvis det er rigtigt, så er det et eksempel på en dynamisk sammenhæng mellem kultur og selektion. Altså at de to ting ikke udelukker hinanden. Mennesker er stadig udsat for biologisk selektion, men til forskel fra dyr er den kraftigt influeret af kulturen (ofte som utilsigtede konsekvenser af kulturændringer).

Nu har jeg ikke tjekket forskningsresultaterne, men det lyder som en biologisme når "alderen kvinder får afkom" kaldes et biologisk træk.

Der er alle grunde til at antage, at kvinders - og mænds - valg af, hvornår de får børn (og hvor mange) har sociale forklaringer. Ikke biologiske eller genetiske. Et øsamfund er et udkantssamfund, med alle de sociale problemer, der følger af det. De folk, der bliver tilbage i et sådan samfund, har lavere uddannelse, højere arbejdsløshedsfrekvens etc. end den øvrige befolkning. Altsammen faktorer, der fører til at de førstegangsfødende bliver yngre. Det er en veldokumenteret statistisk sammenhæng.

Prøv at fortælle een af dine venner, at han/hun ikke selv har besluttet at få et barn, men blot er slave af biologisk nødvendighed. Det er ikke en holdbar antagelse. Mennesker kan få børn helt ned i 13-årsalderen - alle senere tidspunkter er udslag af sociale normer.

Vi må håbe, at det ikke er standarden for videnskabelige undersøgelser i dag.

Umiddelbart vil jeg mene at det beskrevne kriterium for detektion af naturlig selektion er for stramt.
" Effekten skal være arvelig
Folk med trækket får mere afkom, end dem der ikke har det"
Ordet "afkom" er et for striks ord i denne sammenhæng da det kun ser på een generation i forhold til den foregående.
Naturlig udvælgelse kan lige så vel (og med større statistisk signifikans) vise sig over flere generationer, så "efterkommere" ville være et bedre ord.

Man kan godt se folks ernæringstilstand i en kirkebog. Da de gamle døer om foråret når der bliver mangel på mad og mangel på vitaminer i den gamle mad fra sidste sommer. Men er det på den måde at de har målt det?

En gris som har samme størrelse, som et menneske får sit første kuld når den er et år gammel. Når mennesket som regl skal være omkring 14 for at få børn så må det være fordi der er en selektion for SENE fødsler i mennesker. Derfor falder ideen om selektion for tidlige fødsler. I perioden fra 1799 til 1940 så steg temperaturen i Canada; Så mon ikke at det er det man har målt? Steg befolkningstallet ikke i samme grad som at kvinderne fik børn i yngre alder?

Jeg tror at forskerne er ofre for ønsketænkning. De ønsker at se noget og så ser de det selv om det ikke er der.

Hvis man ønsker at se naturlig selektion i mennesker skal man finde en Ø hvor befolkningen stammer fra to steder. Island må være et oplagt eksempel. Befolkningen på Island stammer fra Irland og Norge. Hvis et kromosom fra det ene land har fortrængt et kromosom fra det andet land så må det gen som er blevet hyppigere have et gen som der er blevet udbredt ved naturlig selektion.

I stillehavet er der mange øer hvor befolkningen stammer fra to indvandringer. Hvis det samme kromosom er blevet mere udbredt end et andet kromosom på indlandet på flere øer så må det skyldes naturlig selektion.

I Australien stammer de indfødte fra to indvandrings bølger. Den anden bølge begyndte i Nord Australien og bredte sig i tre retninger, syd, vest og øst. Hvis et kromosom har bredt sig hurtigere ud i den oprindelige befolkning så må det skyldes naturlig selektion.

I Finland er folk generelt lyshårede og rundhovedet; og i Sverige: Langhovedet og lyshårede, og i Rusland: Rundhovedet og mørkhåret. Altså må der være sket en selektion i Finland.