Forskere: Bevis for naturlig selektion i mennesker

Der har længe været debat om, hvorvidt teknologi og kultur har sat den naturlige selektion ud af kraft.

Det har den ikke, siger canadisk forskerhold fra Département des sciences biologiques, Université du Québec à Montréal, der ret ekstraordinært har fundet beviser for naturlig selektion i et lille ø-samfund nordvest for Quebec City.

Forskerholdet har undersøgt, hvor mange børn kvinder har fået, og hvor tidligt de har fået dem, i en periode der strækker sig fra 1799 til 1940.

Resultatet af forskningen viser, at kvinderne på den lille ø føder børn tidligere og tidligere. De har også fundet ud af, at kvinder der får børn tidligt også får flest børn. Tendensen lader til at være arvelig, hvilket forskerne tolker som et bevis for naturlig selektion.

Kun få konkrete eksempler på naturlig selektion

Dansk ekspert på området er ikke utilbøjelig til at give forskerne ret i deres konklusioner.

»Der er ikke noget nyt eller kontroversielt i, at vi skulle være udsat for selektion. Det nye i forskningen er, at de leverer et konkret eksempel på selektion. Dem er der færre af, da det er svært at identificere aktiv selektion,« udtaler lektor Thomas Mailund fra Aarhus Universitets Center for Bioinformatik.

Definitionen på naturlig selektion

Ifølge Thomas Mailund skal følgende være gældende, for at man kan sige, at der er selektion for et givent træk (højde, øjenfarve eller hvor tidligt i livet kvinder får deres første barn) ved individer:

1. Effekten skal være arvelig
   
2. Folk med trækket får mere afkom, end dem der ikke har det

Såfremt punkt 1 og 2 er opfyldt, sker der positiv selektion for trækket, og derfor vil det brede sig i befolkningen.

Et træk kan sagtens være arveligt, men hvis det ikke resulterer i flere børn, betyder det ikke noget for evolutionen. Det samme gælder for et træk, der giver flere børn, men ikke er arveligt. Det har heller ingen betydning for evolutionen.

»Er egenskaben derimod både arvelig og skaber flere afkom, så har vi netop definitionen af selektion,« forklarer Thomas Mailund.

Det er bøvlet at påvise selektion

Det er på ingen måde nemt at påvise selektion blandt mennesker. For at identificere selektion skal man have to informationer til rådighed:

1. Man skal have familier nok, hvor man kender det individ-træk, man vil undersøge, og man skal kende antallet af børn, som hver kvinde har fået. Det problem løste de canadiske forskere ved at kigge i omhyggeligt veldokumenterende kirkebøger fra den lille canadiske ø Ile aux Coudres. Kirkebøger er generelt meget vigtige for denne type forskning.
   
2. Man skal kigge på et træk ved folk, som kan findes i tidligere generationer. Højde, vægt, hårfarve og lignende er ikke indskrevet i kirkebøger, og derfor måtte forskerholdet kigge på et andet træk, der stod i kirkebøgerne, nemlig tidspunkt for første fødsel.

På den måde kunne forskerne se, at de kvinder der havde det specifikke træk (fødte børn tidligt i livet) også var de kvinder, der fik flest børn, altså selektion for tidlige fødsler.

Gennem den 140 år lange periode, som undersøgelsen omfattede, gik kvinderne fra gennemsnitligt at få første barn i en alder af 26 år til gennemsnitligt at få første barn i en alder af 22 år, samtidig med at de fik flere børn, jo tidligere de fik det første.

»Det nye i artiklen er, at man her har en individ-træk, som man ser selektion for. Dermed har man en observerbar effekt, man kan følge. Dog er det stadig problematisk definitivt at sige, at det er arv. Det er nemlig et problem at adskille miljø fra arv,« siger Thomas Mailund.

Det er enten arv eller miljø

Når forskere laver studier af arvelighed i mennesker, støder de på det evindelige problem: Er det på grund af arv eller miljø?

Kigger vi på kvinderne på den lille canadiske ø, er det svært at sige, om de fik børn tidligere, fordi det er et træk, de har arvet, eller om de fik børn tidligere, fordi miljøet omkring dem skaber betingelser, der gjorde det mere attraktivt eller relevant at få børn tidligere. Dette er netop problemet omkring kultur, som mange mener sætter den naturlige selektion ud af spil.

»De siger i artiklen, at de tager højde for miljø, men det er notorisk svært at gøre. Jeg synes, de slipper lidt for let omkring problemet ved at foreslå to miljø-effekter og så forkaste dem. Det udelukker jo ikke andre miljø-effekter, de ikke har kikket på,« udtaler Thomas Mailund lidt skeptisk.

Naturlig selektion er 'sandsynlig'

Såfremt man vil lave definitive studier af naturlig selektion i mennesker, er det nødvendigt at adskille gener fra miljø; altså fjerne børn fra deres forældre og placere dem i et nyt miljø. Det kan man sagtens gøre med forsøgsrotter i et laboratorium, men der er selvklart et etisk problem ved at gøre det samme med mennesker.

Ifølge Thomas Mailund er det sandsynligt, at netop tidligere første fødsel er noget, der ville selekteres for i mennesker, og derfor er det også et godt bud på, hvordan man kan kigge efter selektion i mennesker uden at kompromittere etikken.

»Nuvel, jeg tror på artiklen. Jeg finder det sandsynligt, at der er naturlig selektion blandt mennesker. Der er historiske beviser for selektion, da vi gik fra at være et jægersamfund til at være et bondesamfund, så hvorfor skulle der ikke stadig være det?«

»Selvom jeg er skeptisk omkring deres håndtering af problematikken omkring miljø, så lad os tage resultatet for givet. Det er interessant og helt på linje med, hvad man ville forvente for naturlig selektion i mennesker, og derfor er det en interessant artikel,« afslutter han.