Dansk forsker: Dybhavsfisk kan løse verdens fødevaremangel

Fødevaremangel er et af de mest presserende globale problemer nu og i fremtiden, ikke mindst på grund en uhørt høj befolkningstilvækst.

Forskere leder med lys og lygte efter en løsning, og måske findes den dybt under havoverfladen.

I en perspektivartikel, som netop er udgivet i tidsskriftet Frontiers in Marine Science, gennemgår havforskere fødevarepotentialet i havets såkaldte tusmørkezone, der strækker sig fra cirka 200 til 1.000 meters dybde.

»Der er et kæmpe potentiale i tusmørkezonen. Det tyder på, at der er en ressource så stor, at den alene vil kunne brødføde hele jordens befolkning,« siger professor ved DTU Aqua, Michael St. John, som er artiklens hovedforfatter.

10 milliarder ton fisk i tusmørkezonen

Det, der gør tusmørkezonen så interessant, er først og fremmest de enorme mængder fisk, man regner med findes dernede.

Nylige observationer indikerer, at biomassen – det vil sige den totale mængde levende organismer på arealet – er på omkring 10 milliarder ton. Betydeligt større end det tidligere estimat på omkring en milliard ton, som blev foretaget af havforskere i 1980.

Nogle af dybhavsfiskene er egnede til menneskeføde, men deres primære formål er at ende som fiskemel, som kan anvendes i foder til fiskeopdræt og landbrugsdyr og dermed konverteres til fødevarer.

»Det er helt vilde mængder føde, vi kan producere med fiskemelet. Hvis vi, som en akademisk øvelse, forestiller os, at vi kan fiske fem milliarder ton uden at overfiske bestanden, så svarer det til et fødevareoutput på 1,25 milliarder ton,« siger Michael St. John.

Der skal forskes hurtigst muligt

Dog er det endnu for tidligt at læne sig tilbage og sætte sin lid til, at dybhavsfiskene kan løse fødevareproblemet.

»Tallet kan indtil videre kun betegnes som et gæt. Jeg tror personligt, at de 10 milliarder er lavt sat, et minimumstal, men vi har brug for mange flere undersøgelser, før vi kan sige noget definitivt om mængden,« siger Michael St. John, som understreger, at potentialet er så stort, at det er nødvendigt at sætte alt ind på forskning i dybhavsfiskene:

»Vi skal sørge for at komme i gang med at forske med det samme, så vi hurtigst muligt kan komme nærmere et svar på, hvordan vi skal håndtere fiskeriet. For der er rigtig mange ting, der kan gå galt, når vi har med så stor en biomasse at gøre.«

Forskere advarer mod overfiskning

Det meste fiskeri foregår i dag i havets øverste lag, hvor der er langt mere viden om økosystemet.

Ifølge Michael St. John er der dog allerede nu testfiskerier i tusmørkezonen, hvilket understreger vigtigheden af hurtigt at opnå viden om fiskene i dybet. Fiskeriindustrien er begyndt at få øjnene op for, hvad der gemmer sig dernede.

Men det er vigtigt at lære af tidligere erfaring med overfiskning og sørge for, at der er nok viden om fiskenes økologi, før fiskeriet kan gå i gang.

»Vi har set så mange eksempler på overfiskning, som har ødelagt bestande og økosystemer i oceanerne. Tag for eksempel rødfisken, som man begyndte at fiske i midten af 00’erne. Man fiskede bare løs uden at tage hensyn til, at de først bliver kønsmodne i en sen alder, hvilket har reduceret bestanden betydeligt. Den slags skal vi sørge for ikke at gentage,« advarer Michael St. John.

Bekymringer om klima og biodiversitet

Med en biomasse så stor kan mange ting gå galt. Fiskene spiller en vigtig rolle i havets økosystem, idet de fungerer som føde for rovfisk. Overfiskning vil derfor ødelægge mere end blot bestanden af tusmørkezonefisk.

Desuden er dybhavsfiskene vigtige for miljøet, da de sørger for at bortskaffe store mængder CO2 i kraft af deres deltagelse i den såkaldte biologiske pumpe. Hver dag migrerer fiskene op til havoverfladen og flytter kulstof fra havets overflade ned til det dybe hav.

Michael St. John opfordrer derfor til at holde igen med fiskeri, indtil der er kommet klarhed over dybhavsfiskenes rolle i disse systemer. Den opfordring bakkes op af Peter Grønkjær, lektor ved Aarhus Universitets Institut for Bioscience:

»Potentialet i det her er meget stort, men vi skal være forsigtige. Vi skal have helt styr på, hvordan vi håndterer den her biomasse. Hvis den er så stor, som det ser ud til, så har den en enorm betydning for Jordens klima og økosystem, så man må træde meget varsomt.«

Overfiskning er ikke et akut problem

I første omgang er der brug for et bedre overblik over bestanden.

»Det første problem, og det er stort, er at vi slet ikke ved nok om størrelsen på biomassen. Det seneste bud på 10 milliarder ton er så markant højere end det forrige på 1 milliard, at det nok i første omgang må tages med et gran salt. Vi har brug for et par grundige studier for at kunne bestemme størrelsen af bestanden,« siger Peter Grønkjær, som kan berolige med, at faren for overfiskning ikke vil opstå i den nærmeste fremtid:

»Vi har jo at gøre med fisk, som befinder sig på meget dybt vand. Oven i det er de meget små, så fiskenettene skal være meget fintmaskede for at kunne fungere. De to ting er ikke noget, man normalt forbinder med lønsomt fiskeri. Det har længe været muligt at fiske dem, men det har simpelthen ikke været interessant på grund af omkostningerne. Så før fiskeriet for alvor kan sættes i gang, skal efterspørgslen efter råvarerne stige.«

Det kan den dog vise sig at gøre, hvis fødevaremanglen fortsætter, og uanset hvad så kan dybhavsfiskeri på lang sigt være en kærkommen aflastning af det fiskeri, som i dag tager hårdt på fiskebestande nær kysterne og tættere på overfladen, mener Peter Grønkjær, som dog fastholder, at tidshorisonten er lang:

»Jeg tror, at vi vil se de første forsøg med kommercielt fiskeri i zonen om fem til syv år. Hvornår vi ser fiskeri i et større omfang kommer an på udfaldet af de første forsøg.«

Der er hårdt brug for samarbejde

Michael St. John er i øjeblikket i dialog med forskere i udlandet og håber på at kunne mobilisere en fælles forskningsindsats for at blive klogere på biomassens rolle i havets økologi og dens betydning for klimaet.

»I øjeblikket er forskningen sporadisk og ufokuseret. Der er hårdt brug for samarbejde og ikke mindst mange millioner euro i forskningsstøtte,« mener han og forudser, at der kan opnås brugbare resultater om få år, hvis det lykkes at samle kollegaerne og inddrive de nødvendige midler.

»Nu skal vi have et forskningsprogram i gang, og hvis det lykkes, kan vi om to år have nogle ret solide tal på, hvordan biomassen for eksempel påvirker klimaet. Men vi er nødt til at samle folk fra hele verden, for vi har at gøre med et globalt problem,« forklarer Michael St. John.