Sensationel afsløring: Egtvedpigen er ikke dansk

Egtvedpigen betragtes som et af Danmarks bedst bevarede bronzealderfund.

Egetræskisten med resterne af den 16-18-årige pige er i dag Nationalmuseets stolthed. Hud og kropsdele er forsvundet, men den unge piges unikke klædedragt ligger fuldstændig, som den gjorde, da hun blev begravet for cirka 3.400 år siden.

Egtvedpigen er med andre ord et dansk bronzealderikon. Nu viser det sig bare, at hun slet ikke er dansk.

Det afslører nye analyser af Egtvedpigens tænder – mens videre analyser af hendes tøj, hår og negle afslører, at hun har rejst over store afstande i de sidste 23 måneder af sit liv. Det er banebrydende ny viden.

»Det er så vildt, som det kan være. Vi har aldrig før haft en indikation på, at hun ikke skulle være fra lokalområdet omkring Egtved, og da jeg startede med at undersøge hendes tøj, var det for at undersøge datidens handelsmønstre. Vi blev allesammen helt vildt overraskede,« lyder det fra ph.d. Karin Margarita Frei, som er seniorforsker ved Nationalmuseet.

»Den ikoniske Egtvedpige, som i folks bevidsthed nærmest er dansk, viser sig nu i virkeligheden at være migrant. At pigen var en rejsende, nærmest hvad vi i dag forstår ved en pendler, vil ganske sikkert få betydning for, hvor forskningen bevæger sig hen i de kommende år,« lyder det fra professor Helle Vandkilde, som ikke selv har deltaget i det nye studie.

De nye resultater er publiceret i Nature Scientific Reports.

Pigen er langt mere international, end vi troede

Baggrunden for det nye fund er en metode, som Karin M. Frei er verdenskendt for at have udviklet: Med såkaldte strontiumisotop-analyser af tekstiler kan hun afsløre, hvor folk handlede tekstilernes råmaterialer for tusindvis af år siden.

Den banebrydende metode tager udgangspunkt i spore-grundstoffet strontium, som findes i planter, jord og vand.

Strontium overføres til dyr og mennesker gennem føde og væske, ved at den erstatter calcium. Hvis et får har græsset på en mark i Danmark, Tyskland eller et tredje sted, kan uldens strontiumisotop-signatur afsløre, hvilken mark der var tale om.

Du kan læse mere om metoden i artiklen 'Nyt geokemisk Danmarkskort opklarer uløste mysterier'.

Da Karin M. Frei lavede strontiumisotopanalyser på det uld, som Egtvedpigens dragt er lavet af, fik hun sig noget af en overraskelse.

Det stammede nemlig ikke fra får, der havde levet i Danmark, som man havde regnet med.

»Hun har denne her pragtfulde dragt, som er det, der har gjort hende berømt og kendt; men ulden er simpelthen ikke fra får, der har græsset i Danmark – råmaterialet kommer fra flere steder, og de er alle uden for Danmark,« fortæller Karin M. Frei og tilføjer: »Hun er langt mere international, end vi troede.«

Tænderne afslører: Egtvedpigen er ikke født i Danmark

Strontium-isotopanalyserne kan dog også bruges på andet end tekstiler, idet dine knogler eksempelvis optager strontium gennem hele livet.

Derfor er det selvfølgelig brandærgerligt, at Egtvedpigens knogler ikke længere eksisterer.

Det gør hendes tænder til gengæld.

Måske tænker du ikke over det til hverdag, men dine tænder er faktisk også en slags knogler, og når du spiser, optager de strontium og kan på den måde afsløre, hvor du har guffet føde i dig – ja, faktisk kan de give en præcis tidslinje over, hvor du er født henne, og hvor du har befundet dig det meste af din barndom.

Det skyldes, at tændernes emalje – det yderste lag på kronen, som du kan se i mundhulen – bliver færdigudviklede på forskellige tidspunkter i barndommen.

De første kindtænder er de første, hvor tandemaljen færdigdannes, og ændres ikke derefter.

Derfor vil en strontiumisotop-værdi for den tand afsløre, hvor du har opholdt dig tidligt i din barndom.

Da Karin M. Frei analyserede Egtvedpigens første kindtand, kunne hun derfor se, hvor pigen er opvokset - og det er altså ikke i Danmark.

(Det er dog ikke ensbetydende med, at forskeren nu med 100 procent sikkerhed kan sige, hvor Egtvedpigen så er vokset op – men det vender vi tilbage til lidt senere.)

En lys ide gav »fænomenale resultater«

Hvis Egtvedpigen havde været i live, da Karin M. Frei fik sine overraskende resultater, havde der nok været en række spørgsmål, forskeren gerne ville have stillet den unge pige:

Hvor kom du fra? Hvad lavede du i Danmark? Hvor rejste du hen, og hvorfor endte du i en gravhøj i Egtved?

Alle disse spørgsmål kunne hun af gode grunde ikke stille Egtvedpigen selv, men inspireret af sine resultater fra pigens dragt fik Karin M. Frei pludselig en lys ide, som skulle vise sig næsten at kunne tale på den afdødes vegne:

»Så var det, jeg tænkte, at hår på mennesker og får ligner jo hinanden, og det kunne jo være, at jeg kunne overføre metoden og videreudvikle den til menneskehår,« siger Karin M. Frei med tydelig begejstring i stemmen. For det kunne hun.

Efter at have taget strontiumisotopanalyser af blandt andet sit eget hår kunne hun konstatere, at menneskehår kan afsløre et menneskes færden, ligesom uld kan afsløre et fårs.

»Så prøvede jeg at gøre det på hendes hår også, og ud fra det kunne jeg se, at resultaterne var helt fænomenale. Virkelig helt utrolige.«

De sidste 23 måneder af pigens liv kortlagt

Håret på dit hoved vokser cirka en centimeter pr. måned.

Det vil strengt taget sige, at hver centimeter i dit hår har en strontiumisotop-værdi for det sted, du har opholdt dig i den måned.

Med Egtvedpigens 23 centimeter lange hår fik Karin M. Frei pludselig en unik indsigt i, hvor pigen har befundet sig de sidste 23 måneder af sit liv. Og det var slet ikke så få steder.

»Hun har rejst meget og over store afstande, frem og tilbage – det er helt utroligt,« siger Karin M. Frei.

Kristian Kristiansen, som er medforfatter på studiet og har været med til at lave de arkæologiske tolkninger af fundene, har selv advokeret for, at bronzealderens mennesker flyttede sig meget langt og meget hurtigt.

I 2012 forsøgte han - i samarbejde med adjunkt Morten Allentoft og professor Eske Willerslev fra Center for GeoGenetik på Københavns Universitet - at udvinde DNA fra Egtvedpigens hår og på den måde finde ud af, hvor hun genetisk stammer fra. Dog uden held; al DNA var ødelagt af gravhøjens sure miljø og lave pH-værdi.

Derfor er det stort at opleve, at naturvidenskaben nu endelig bakker op om hans teorier, fortæller han:

»Jeg har fået kritik for, at mine teorier var for vidtrækkende. Men det her viser, at de her samfund jo var langt mere organiserede, end vi har troet – end selv jeg har troet. Jeg havde håbet på noget i den her retning, men jeg havde ikke turde tro på det,« siger Kristian Kristiansen, som er professor på Universitetet i Göteborg.

Egtvedpigen er formentlig født i Sydtyskland

Bare for lige at slå en krølle på et enestående analysearbejde opdagede Karin M. Frei som en sidste utrolighed, at der stadig fandtes rester af Egtvedpigens negle i kisten.

Som en tommelfingerregel repræsenterer en tommelfingernegl cirka de sidste 6 måneder af en persons færden.

Neglene bekræftede resultaterne fra Egtvedpigens hår: Hele Danmarks bronzealderpige har været en særdeles berejst en af slagsen.

Strontiumisotopanalyserne viser, at hun i hvert fald har foretaget to meget lange rejser i sidste del af sit liv, og noget peger på, at rejsen er foregået mellem Sydtyskland og et sted i Sydjylland eller Nordtyskland. Sydtyskland danner formentlig også ramme om pigens sande fødested.

Og selvom det i sig selv er utroligt at have rejst i bronzealderen i den udstrækning, Egtvedpigen har, bliver det alligevel endnu mere utroligt af, at hun er en kvinde, fortæller professor Kristian Kristiansen.

»Det er jo altid mændene, vi har talt mest om, så derfor er det vigtigt, at vi nu har fået en kvinde ind i billedet. Vi har hidtil kunnet vise, at handelsmænd og krigere har flyttet sig måske 200 kilometer på det tidspunkt, men vi har endnu ikke kunnet vise arkæologisk, at kvinder har flyttet sig så langt,« siger han og fortsætter:

»Det, at vi kan bevise, at der også er en kvinde, der har lavet den rejse, det bekræfter for mig, at der fandtes en organiseret rejse og handel mellem Sydtyskland og Danmark, og at de var forbundet med politiske alliancer, langt ud over hvad vi hidtil har kunnet forestille os.«

Schwarzwald giver mening rent arkæologisk

Det er godt nok ikke til at sige med 100 procent sikkerhed, at Egtvedpigen stammer fra Sydtyskland.

Tysklands strontiumisotopværdier er ikke kortlagt lige så minutiøst som Danmarks – et arbejde som vi i øvrigt kan takke Karin M. Frei og hendes mand prof. Robert M. Frei for.

Men der er flere ting, der gør Sydtyskland til en oplagt kandidat:

• For det første giver det mening i en arkæologisk sammenhæng. I Egtvedpigens kiste var der ingen elementer, der pegede på Sydtyskland, men i mange andre bronzealdergrave har forskerne fundet blandt andet rav og metaller, som viser, at der har været en vigtig forbindelse.
  
• For det andet er strontiumisotop-værdierne i dragtens uld som sagt forskellige. Men hvis man kombinerer værdierne for ulden, tænderne, håret og neglene, peger de faktisk indtil videre alle sammen på ét sted: Schwarzwald i Sydtyskland. Man kan ikke udelukke andre steder i Europa, men ifølge Karin M. Frei er det »ret unikt, at de alle findes ét sted. Jeg har ikke kunnet finde andre steder, som var tæt nok på, og som har alle disse strontiumisotopsignaturer.«

For professor Helle Vandkilde, som lavede ph.d.-projekt om bronzealderen, giver det også god mening at tænke sig, at Egtvedpigens sande oprindelse i virkeligheden har været langt uden for Danmark.

»Egtvedpigen tilhørte samfundets privilegerede, og netop det segment kan tænkes at have været de mest mobile. I hvert fald har de eksotiske sager med sig i graven, og hele livsstilen vidner om stor viden om bronzealderens verden udenfor,« siger professoren, som er ansat ved Institut for Kultur og Samfund, Forhistorisk Arkæologi på Aarhus Universitet.

Endnu mere mystik om Egtvedpigen

Med det nye studie er vi blevet meget klogere på Egtvedpigen – på godt og ondt.

Godt nok må vi danskere sande en smertefuld kendsgerning: Egtvedpigen var ikke en af vores. Omvendt har vi lært et af vores vigtigste stykker kulturarv meget bedre at kende, og vi ved nu langt mere om Egtvedpigens liv og færden for 3.400 år siden.

»For mig,« siger Karin M. Frei, »er det helt utroligt, at det kan lade sig gøre at komme så tæt på en person – pludselig bliver hun meget mere spændende.«

Men mystikken om det danske – nej, tyske – bronzealderikon hersker stadig, understreger forskeren. I virkeligheden er der egentlig bare kommet endnu mere mystik nu, mener hun.

»Hvorfor er hun kommet hertil? Hvad er det, der knytter hende til Egtved? Det kan vi ikke se i analyserne. Man kan faktisk ikke se i hendes strontiumisotop-værdier, at hun har opholdt sig i Danmark overhovedet i de sidste 6 måneder op til sin død, så måske er hun død lige efter, hun er kommet hertil? Vi kan forestille os så meget, men vi ved det faktisk stadig ikke.«

Til gengæld tror Karin M. Frei på, at det nye studie kommer til at påvirke vores opfattelse af mange andre bronzealderfund.

Hun håber også, at hendes nye metode vil kunne bruges i retsmedicinsk sammenhæng – med et enkelt hårtot vil man måske i fremtiden kunne afsløre, om en forbryder har befundet sig på et gerningssted eller ej.

»Det er banebrydende rent metodisk, for vores forståelse af perioden og for vores forståelse af et dansk ikon,« slutter Karin M. Frei.

Siden det omtalte studie om Egtvedpigens oprindelse blev udgivet i 2015, har andre forskere sået tvivl om, hvor sikkert fundet er. Læs blandt andet artiklerne 'Udenlandske professorer: Ingen ved, hvor Egtvedpigen stammer fra' og 'Professorer: Derfor kan man ikke konkludere, at Egtvedpigen er født i udlandet' fra 2021, eller søg på 'Egtvedpigen' her på Videnskab.dk.